Radiofestivalerne samarbejder

Når den danske radiobranche mødes til ‘Radiodays’ i 2007, bliver det med et styrket program tilrettelagt i samarbejde med den norske søsterfestival ‘Radiodagene’.

‘Radiodays’ og ‘Radiodagene’ er de to største nordiske radiokonferencer, der tilsammen samler op mod 800 nordiske radiofolk. Samarbejdet mellem de to festivaler skal styrke indholdet af programmet og trække på fælles erfaringer og styrke udviklingen af ‘Radiodays’ i begge lande. Ole Mølgaard, programchef for radio i DR forklarer: 

– Ved at indgå et strategisk samarbejde kan vi give begge konferencer et kvalitativt løft og blandt andet sikre, at vi får de allerbedste oplægsholdere til at stille op.

Han fortsætter:

– Det danske radiomarked kommer med TV 2 Radios start til at gennemgå en spændende udvikling, og det vil interessere både norske og danske radiofolk.

###FAKTABOKS###

‘Radiodays’ flytter samtidig til den 23.-24. september 2007 og kommer dermed til at ligge i umiddelbar forlængelse af den norske konference. Som tidligere annonceret bliver ‘Radiodays’ afviklet i DR Byen i København.

Kilde: DR Nyt