Nordvision gør status og kigger to år frem

Den fornemste opgave for det lille team er at sætte gang i, udvikle og vedligeholde det nordiske public service-mediesamarbejde. En opgave som sidste år resulterede i mere end 4100 programepisoder, herunder flere nordiske dramaserier for både børn og voksne end nogensinde.

Hér benytter de tre anledningen til at gøre status over mediesamarbejdet ved  i tre interviews at svare på de samme otte spørgsmål uafhængigt af hinanden.

Hvad består dit arbejde i?

Henrik: Nordvisionssekretariatet servicerer, koordinerer og lægger rammerne for nordiske samarbejde. Kridter banen op for programgrupper, ekspertgrupper, og lægger op til ledelsen, hvilken retning samarbejdet skal tage.

Øystein: Overordnet set at få mest muligt ud af pengene. Min hovedopgave er at snakke med folk, som har de samme opgaver på tværs af bolagene, så de kan udvikle projeketer sammen. Jeg har ansvar for Nordvisionsfonden, for fakta-, børn- og undersøgende journalistik programgrupperne. Og så står jeg for den tekniske nyudvikling af Nordvision.org. Vi er så få, at vi er nødt til at løse opgaver vi aldrig har løst før.

Tommy: At styrke samarbejdet mellem public service bolagene. Man kan sige, at jeg sætter øret mod togskinnerne for at høre, hvad der er på vej. Det føles virkelig godt, for vi har gang i så mange gode ting, og jeg kan slet ikke forstå, at der er gået fire år. Ung og audio er to af mine fokusområder, og det skyldes nok min baggrund.

Det er som en nyforelskelse, hvor kun den ene part er forelsket.

Nævn et eksempel på, hvordan du i arbejdet har kunnet se, hvordan sekretariatet gør en forskel

Henrik: Først og fremmest er der tale om en holdindsats. Det vil jeg gerne understrege. Men jeg har været med til at sy modellen sammen for dramasamarbejderne N12 og B14, så den både blev forudsigelig, men også mere forpligtende end tidligere. I forberedelsen af N12 interviewede jeg 30-35 mennesker for at komme frem til en model, som ikke blev for snærende og som respekterede at vi er fem suveræne partnere sammetidig med at modellen skulle have substans.

Øystein: Jeg har været med til at få flyttet på nogle ting vedrørende Barn 14, som er er samarbejde, der sikrer mindst 14 nye børnedramaserier per år , men jeg ved ikke om vi helt kan konkludere på samarbejdet endnu. Men jeg tror vi ser gevinsten om nogle år, og strategisk er jeg sikker på, at det er den rette vej at gå.

Tommy: I min tid i sekretariatet har jeg været med til at begynde at frembringe et netværk inden for audio. Pandemien kunne jo have revet samarbejdet fra hinanden, men vi har formået at bevar engagementet på trods, og der er så god gang i samarbejdet som nogensinde.

Hvilke samarbejder har gjort størst indtryk i din tid i Nordvisionssekretariatet?

Henrik: Der er jeg igen nødt til at sige N12 og B14. N12 har været i stand til at coproducere over 50 dramaserier på fire år. Sidste år producerede vi 24 børnedramaserier, hvilket gør os til verdens måske største producent af meningsfuldt børneindhold. Og større end for eksempel Disney. Noget jeg stadig glædes over efter så mange år, er den generøsitet, nysgerrighed og åbenhed over for hinanden. I virkeligheden forretningshemmeligheder, vi deler. At bringe folk sammen, der laver præcis det samme, giver god stemning og atmosfære.

Øystein: Jeg hader at skulle bruge Skam som eksempel, fordi den er så gammel. Men den er svær at komme uden om. Men Skam er en katalysator for at ung-samarbejdet er kommet til at fungere. Jeg havde jo set den ville komme, fordi jeg selv var med omkring arbejdet hos ungafdelingen i NRK op til jeg skiftede til Nordvision, men at det skulle være sådan en døråbner havde jeg ikke forestillet mig. En af mine første opgaver var at facilitere et møde i ung-programgruppen i Helsinki. Og det var tydeligt at man nærmest havde opgivet ung-samarbejdet. To meldte sig syge lige op til mødet, og ingen af de øvrige fem-seks deltagere havde rigtigt noget med. Men så kom Skam og nnu er vi i alt fald 20 ved møderne og alle bidrager med nye idéer.

Tommy: Ung-samarbejdet var etableret længe inden, jeg kom til. Men ung er noget af det sværeste, og at opleve, hvordan bolagene støtter hinanden og kommer med så mange gode idéer, er noget af det der har gjort størst indtryk. Det viser nytten af at have gode nordiske kolleger, og der er stadig masser af udviklingspotentiale. Jeg vil også nævne samarbejdet voksendrama samarbejdet N12 og børnedramasamarbejdet B14, hvor man har lovet hinanden at leve op til de samme mål.

Noget jeg stadig glædes over efter så mange år, er den generøsitet, nysgerrighed og åbenhed over for hinanden.

Henrik Hartmann, generalsekretær Nordvision

Hvornår og hvordan tror du samarbejdet er mest nyttigt for partnerne?

Henrik: Når vi rammer fælles behov i tiden. Når alle står over for ens udfordringer, men kommer med forskellige bud som alligevel lidt ens. Og jeg har sagt det før: En dokumentarchef eller en dramachef har ikke lige kolleger andre steder. Hér har de mulighed for at tale sammen med kolleger, der står over for de samme udfordringer som dem selv.

Øystein: Når de opdager, at de har de samme udfordringer og indser, at de ikke er alene i denne verden, som de ofte tror. Jeg går ofte fra mødet med nogen der får en aha-oplevelse, og finder ud af hvor meget de kan berige hinanden med hinandens erfaringer.

Tommy: Det er, når man tager sin bedste viden og indsigt med sig og deler den med de andre partnere. Og man er bare fuldstændig åben. Ud fra en meget generøs tankegang om, at ‘I er mine venner, I skal vide dette’. Sammen deler man det bedste man har, og det giver så god mening.

Hvad er det bedste ved jobbet?

Henrik: Ingen er tvunget til at samarbejde nordisk. Det er drevet af lyst til samarbejde. Man bliver klogere og lærer af at mødes med folk, der gør det det samme som en selv. Der er en udsøgt generøsitet og det er meningsfyldt.

Øystein: Alle de mennesker, vi møder, alle de historier, vi hører. Indsigten og at man får overblik over de forskellige landes strategi.

Tommy: Det er at sidde højt oppe på arenaen og se hele kampen. Se hvad der sker i hvert hjørne af banen. Det bliver aldrig trist elle kedeligt. Men ellers er det bedste, når der kommer et indspil: Hej, jeg laver en dramapodcast, og jeg undrer mig over, hvad DR laver på det. Jobbet går meget ud på at holde kontakten, være nysgerrig på, hvad som sker. Man træffer så mange gode mennesker.

Hvad er det værste ved jobbet?

Henrik: Når folk har for travlt og ikke kan svare på email. Nordvision bliver nogle gange skubbet lidt i baggrunden. Jeg oplever det ikke som ond vilje, og når man så presser lidt på, så sker der noget.

Øystein: Det værste er, når ingen svarer på mail. Vi er aldrig top of mind for dem, vi samarbejder med. Når vi lukker døren efter et møde, så går vi hjem og tænker på, hvad vi har talt om, mens de andre deltagere fortsætter med andre ting. Det er noen gange som en nyforelskelse, hvor kun den ene part er forelsket.

Tommy: Det er svært at måle graden af succes for, hvor fremgangsrige vi er. Jeg kommer fra en baggrund, hvor det var tydeligere. Så det er ofte en mavefornemmelse. Hvis det føles godt, så er det nok godt. Bagsiden ved at få overblik er, at du ikke bliver dyb ekspert på nogle af områderne.

Hvordan tror du samarbejdet udvikler sig de næste 3 – 5 år?

Henrik: En stor udfordring for partnerne er at skaffe godt relevant og unikt indhold. Næsten halvdelen af det som partnernes tilgængeliggør på deres platforme er eksternt bestilt eller produceret. Det bedste indhold bliver lige nu (op)købt af de største og de rigeste streamingplatforme. Men når de nordiske bolag går sammen, så kan vi matche indhold, hvad enten vi selv producerer, cofinansiere eller køber. Og hvis vi er dygtige og kloge så får vi det enten billigere, bedre eller med bedre rettigheder. Jeg tror vi i fremtiden kommer til at arbejde sammen på endnu flere områder. Samarbejdet er mere nødvendigt end nogensinde før. Formatet ‘Ukendt arving’ er udviklet af SVT med støtte fra Nordvisionsfonden. Et format som lige nu har succes i både DR og NRK – også. Hvis det var internationalt indkøbt format, skulle vi have betalt formatlicens, hver eneste sæson, men det slipper vi for. Mange formater er kommercielt drevet og meget lidt public service-agtige. Det er svært at finde velegnede formater til nordboere.

Øystein: Det er et vanskeligt spørgsmål. Vi trænger til en tydelig retning. Vi er i en brydningstid. Vi mødes oftere digitalt, og det kan give nogle flere og bedre redaktionelle samarbejder. Vejen er kortere til samarbejder på tværs af grænserne i 2022,og det er vigtigt med en strategisk, fælles enighed og forståelse af Public services rolle, og et fortsat stærkt nordisk samarbejde også i fremtiden.

Tommy: Jeg tror, der bliver et større tyngdepunkt på strategi og læring, og det kommer direkte fra de omvæltninger, som sker i den ny virkelighed i mediebranchen. Vi har fjernet markedsgrænser, og arbejder side om side med de store spillere. Det er godt at arbejde europæisk, men det giver så meget mere mening at samarbejde nordisk.

Det viser nytten af at have gode nordiske kolleger, og der er stadig masser af udviklingspotentiale.

Hvis du kunne bestemme udviklingen af det nordiske samarbejde, hvad ville du så gøre som det første?

Henrik: Nordvisionssamarbejdet er på mange måder en velbevaret hemmelighed. Men den mulighed, der er, burde være kendt af flere medarbejdere, og i virkeligheden falder ansvaret tilbage på os i sekretariatet. Men det er også en prioritering. EBU har 380 ansatte, og holder store konferencer. Vi er tre medarbejdere og har fokus på at facilitere samarbejder. Lige nu er 250 serier i gang. Vi kunne gå ud ad alle mulige grene på et juletræ. Men vi går der hen, hvor folk vil investere, hvor der er ildsjæle og hvor interessen er størst. Vi har Ikke tid til at inverestere arbejdskraft i en lidt lunken interesse, så nogle gange lidt tilfældigheder, hvad der resulterer i samarbejde. Lidt som i et foreningssamarbejde.

Øystein: Vi skal først og fremmest arbejde med at stå sammen nordisk. Hvis ikke man står sammen, så bliver man spist en efter en. Der er store udfordringer, fordi bolagene udvikler sig forskelligt. Eksempelvis er der pres fra private aktører, som har medført forskellige begrænsninger. Eksempelvis må Yle kun må bringe nyheder, hvis de er ledsaget af lyd eller levende billeder. Det er selvfølgelig en udfordring for samarbejdet at stadig skulle forholde sig til nye indsigelser.

Tommy: Så ville jeg sige til alle som engagerer sig i Nordvisions-samarbejdet, at jeg håber, de er superstolte af, hvad de skaber, for vi ser det jo hver dag. Men den enkelte ser det jo i små fora, mens vi ser hele spektret i det daglige. Og så ville jeg udforske flere muligheder i audio. Jeg elsker lydindhold vældig meget, og tror på, at der er nye marker at dyrke for Nordvision. Jeg håber at kunne forme en vision for nordisk audiosamarbejde. Desuden ville jeg pumpe musklerne for nordisk ung-samarbejde endnu mere.