Drømmen om det enkle liv er en bestseller, når vi deler

Gratis udveksling af programmer udgør en hjørnesten i Nordvisionssamarbejdet. I snart 20 år har Jesper Petersson udvalgt, hvilke programmer SVT’s seere får at se fra de øvrige nordiske lande. Han vælger ud efter to helt enkle kriterier.

Frank og hunden Kajsa fra DR-serien Bonderøven og etter hvert Frank og Kastaniegaarden

DR’s "Frank & Kastaniegaarden" (tidligere: Bonderøven) handler om bonden Frank, der lever sit enkle liv sammen med sin familie på en lille gård, som han vedligeholder efter gamle håndværksmæssige principper.

Når Jesper Petersson bliver bedt om at pege på en bestemt type programmer, som gennem hans snart 20 år som SVT’s øverste ansvarlige på den nordiske programudveksling har spillet en særlig rolle, er han ikke i tvivl om svaret.

”Programmer, der handler om at tage en pause fra hverdagen, er afgjort den mest populære type af programmer, vi ser. Der er vel nærmest ingen begrænsning for, hvor mange af den type programmer, vi kan tage ind,” siger han.

Årsrapport 2021

Denne artikkelen er en del av Nordvisions årsberetning for 2021

Les artikkelen på engelsk

Især to konkrete formater har år efter år fået de svenske seere til at vende tommelen i vejret.

Det er NRK’s ’Der ingen skulle tru at nokon kunne bu’, som kører på 19. sæson, og som fortæller om nordmænd, der lever helt enkelt og i pagt med naturen, langt væk fra byens travle hverdag.

Det andet program er DR’s “Frank og Kastaniegaarden” (tidligere: Bonderøven) om bonden Frank, der lever sit enkle liv sammen med sin familie på en lille gård, som han vedligeholder efter gamle håndværksmæssige principper. Enkelheden fascinerer uden at flere følger i fodsporene på tv-programmernes hovedpersoner.

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu fra NRK
NRKs ’Der ingen skulle tru at nokon kunne bu’ kører på 19. sæson og fortæller om nordmænd, der lever helt enkelt og i pagt med naturen. Foto: NRK

”Mange mennesker drømmer om et enklere liv, men det betyder ikke, at man selv vil leve på den måde. I stedet er seeren en slags turist i andres liv,” siger Jesper Petersson, der karakteriserer de to programmer, som de absolut stærkeste i programudvekslingen i hans tid.

Han bruger tre fulde uger om året på at screene nordiske tv-programmer og screener typisk det første og det sidste program i en serie og spoler resten igennem.

”Det er klart, at man kan misse noget undervejs, men overordnet er det en metode, der fungerer. Til sammenligning har jeg kolleger, der køber programmer udelukkende på baggrund af manus,” siger han.

Vælger efter mavefornemmelse

Jesper Petersson styrer sit programvalg efter to helt enkle kriterier.

”Jeg vælger ud fra erfaring og mavefornemmelse. Hvis et program virkelig fanger mig, tror jeg også at andre vil have det på samme måde. Og omvendt, når programmet ikke kan motivere mig.”

Med de mange år i screeningrollen ved han, hvad der fanger de svenske seere.

Men den nye situation, hvor almindelig flow-tv i stadig større grad erstattes af online-streaming, har gjort hans arbejdsvilkår mere vanskelige.

”Det er blevet sværere at være sikker på, hvad som fungerer. Gamle regler fungerer ikke længere og vi må lære om. De store spørgsmål handler i dag om, hvad som fungerer online, hvorfor det gør det, og hvordan vi skal forholde os til det, når vi producerer, køber og publicerer indhold.”

Jesper Petersson nævner Yles populære magasinprogram ’Strömsö’ og NRK’s ’Hva feiler det deg?’ som eksempler på traditionelle tv-formater, der har det svært online.

”Det er godt tv, som fungerer godt i almindelig broadcast, også på SVT, men det lokker ikke til stor sening online. Men det overrasker mig egentlig ikke,” siger han.

Mange mennesker drømmer om et enklere liv, men det betyder ikke, at man selv vil leve på den måde. I stedet er seeren en slags turist i andres liv, siger Jesper Petersson, SVTs øverste ansvarlige for den nordiske programudveksling. Foto: Privat

Undrer sig over at succes udebliver

Hvad der derimod overrasker Jesper Petersson er, at produktioner, som har været en succes online i oprindelseslandet, ikke har tilsvarende succes hos SVT.

’Prinsesserne fra blokken’ og andre DR3-programmer har de facto været en succes online i Danmark, men den succes har ikke kunnet overføres til SVT. Spørgsmålet er hvorfor? Handler det om indhold eller emne, handler det om sprog og tonalitet, eller handler det om, hvordan vi har publiceret og hvilken eksponering, vi har givet indholdet. Her har vi fortsat meget at lære.”

Jeg vælger ud fra erfaring og mavefornemmelse.

Jesper Petersson, SVT

”Når det gælder programmer, som jeg sorterer bort i mit udvalg, så kan det handle om programmer som fokuserer på rent lokale problemstillinger. Og det samme er tilfældet med programmer, der bæres af en person, som alle kender i hjemlandet, men som er ukendt i resten af Norden.”

Som eksempel nævner Jesper Petersson den danske standupper Jan Gintberg med sit program ’Gintberg på kanten’.

Nogle gange fungerer det alligevel, reflekterer Jesper Petersson.

Mest utvekslede programmer i 2021

  • Min Superhund, DR
  • De skjulte talenter – 5 år senere, DR
  • Fordi du er kvinde, DR
  • Monsen, Monsen og Mattis, NRK
  • Valpeskolen, NRK
  • Lives oppdragelsesreise, NRK
  • Barnmorskorna, SVT
  • Du Clarar mer än du tror, SVT
  • I klimatets spår, SVT
  • Strandir, RUV
  • Þegiðu og syntu! (Shut Up and Swim!), RUV
  • Min Hobby, Yle
  • Strömsö, Yle
  • Närmat i Åboland, Yle

”Man kan vel formulere det på den måde, at for at det kan fungere, så må den rent alment menneskelige interesse overstige kendisfaktoren”.

Sproget kan også være en faktor. ”Sprogshowet Eides språksjov’ fra NRK er spirituelt og underholdende, men svært at relatere til for et svensk publikum, og desuden helt umuligt at oversætte til svensk”.

Samarbejdet vokser

Efter en årrække med rekorder i udvekslede programmer er episodeantallet på fem år gået fra 2468 til godt 1600 episoder. Det nordiske samarbejde er imidlertid styrket i perioden, idet udviklingen er gået stik modsat for den anden hjørnesten i Nordvision. Det gælder co-produktioner, hvor man bidrager økonomisk til hinandens programproduktioner og i nogle tilfælde samarbejder på tværs om at producere.

At programudvekslingen er gået tilbage, tror Jesper Petersson, der findes naturlige forklaringer på.

Muligheten til å drømme seg bort i andres historier og livsvalg tror Jesper Petersson er en av grunnene til at programmer som “Der ingen skulle tru at nokon kunne bu” er så populære i Norden. Foto: NRK

”Jeg tror ikke, det er et tegn på vigende interesse, men at det handler om, at vi producerer og publicerer programmer på nye måder. Det kan også være et spørgsmål om rettigheder. Og en sag som DR’s store besparelse i 2018 har også bidraget til nedgang, da mange programmer, som tidligere blev udvekslet, nu er nedlagt,” siger SVT’s ansvarlige for udvælgelsen. Han bruger i dag mindre tid på at screene programmer, simpelthen fordi der er færre programmer, fortæller han.

SVT er sammen med finske Yle de to partnere, der udveksler flittigst. Det skyldes, at der er et stort finsktalende mindretal på en halv million mennesker i Sverige og et svensk mindretal på fem procent af befolkningen i Finland.

 ”Her er udvekslingen en fantastisk mulighed for os,” siger han.

Jesper Petersson har ikke nogen umiddelbar forklaring på, at samproduktionerne er i så markant vækst, men glæder sig over det.

”Det vigtige er, at selve samarbejdet forbliver stærkt, mindre vigtigt er det, hvilke former det antager.

Alle vil jo have drama, som går bedst online, og her er jo N12 fantastisk. At samarbejdet vokser, kan jeg kun se som noget meget, meget positivt.”

NV-samarbejdet 2021 – Samlet resultat