Vi har jo alle et behov for nye formater

av Henrik Hartmann

Der er nu gået fire år siden det nordiske fakatasamarbejde blev omlagt til at være orienteret mod NV–bolagenes kanalbehov, blandt andet gennem pitch og udvikling af fælles formatidéer.

Det er derfor tid til at gøre status på, hvilke erfaringer de nordiske faktabestillere har draget af dette samarbejde, efter at der nu også har været afholdt tre nordiske faktaformat konkurrencer i samme periode.

Format-konkurrencen bidrager også internt. Mette Heiberg er faktabestiller i DR, men har tidligere også været nordisk kulturbestiller. Hun fortæller:
 
”Vi har jo alle et behov for nye formater, derfor har det stor betydning, at vi også kan udvikle – og få nye formater fra Nordvision. Der er jo ikke så mange steder man kan få public service-formater fra, bortset fra for eksempel BBC.

Derudover er det rigtig godt for vore interne producenter, at der findes et nordisk forum, hvor man kan præsentere sine idéer. Det giver en frihed til at tænke ud af boksen, og det er et godt alternativ til vore egne udbudsprocesser.

Det giver mulighed for at tænke i mere universelle formater, der kan fungere i hele Norden. Altså præcis som vore kommercielle konkurrenter gør, nemlig at tænke i formater med hele Norden som et marked. Samtidig er det jo rigtig sjovt, at forsøge at gøre os mere konkurrencedygtige og opdyrke vort eget marked for public service formater”.

Hos Svenske YLE ser man, at det nordiske faktasamarbejde har haft betydning for de interne processer. Carin Göthelid er mediechef hos svenske YLE og har ansvaret for alle genrer på den svensk finske kanal:

”Hos oss på Svenska Yle har faktapitchen betytt mycket inspiration och faktiskt höjt nivån på våra egna idéer och program, eftersom vi vet, att vi mäter oss med övriga Norden. Faktaformat konkurrencen viser jo, at det finns massor med idéer, mycket kreativitet och en vilja att utveckla nytt.

Alla drivs av en passion att göra public service så bra som möjligt och ser verkligen möjligheten att ta hjälp av varann. Det enda mindre goda, som jag kan se, är att det ju bara är en eller ett par som kan vinna. Det görs väldigt mycket jobb, som sedan kanske inte går vidare. Men är det en tävling, så är det, och då blir det ju så här”.

Bæredygtige formater og mere relevans
Når Peter Nyrén, som er faktabestiller i SVT, skal analysere den udvikling, der er sket i det nordiske faktasamarbejde og specielt erfaringerne med format konkurrencerne, sammenfatter han det således:

”Jeg synes indtil videre, at der er kommet nogle meget fine og spændende formater, ud af samarbejdet og der er jo flere på vej. Alle de nordiske public service-bolag møder jo de samme overgribende tendenser på markedet, de samme udfordringer, men vi løser dem jo på lidt forskellig vis. 

Her er det interessante ved formatudviklingen, at vi ikke behøver at gå i samme takt. I modsætning til de mere traditionelle samproduktioner, hvor vi jo helst skal blive enige samtidig, og have de samme behov dækket på samme tidspunkt, så kan vi jo tillade os være mere asynkrone med de enkelte formater og formatsamarbejdet”.

I NRK sammenfatter faktabestiller Anniken Næss udviklingen således:

” Samarbeidet om å utvikle nye public service formater på faktaområdet har vært noe av det nyttigste, som har skjedd i faktagruppen, mener jeg. Vi har absolut fået sterkere og mer relevante programideer med nordisk potensial. Der er sket en profesjonaliseringen av pitchingen, og vi er mer samstemte bestillere i forhold til oppdrag, vi gir produsentene, både i forhold til programutvikling og håndtering av pitcher og programutvikling”.

Det første Nordvisionsstøttede faktaformat Teenage Boss, udviklet af NRK, har gået rigtig flot i Finland og YLE´s faktabestiller, Riitta Jalonen, har store forventninger til det nye format Bør de gifte sig. Riitta Jalonen fortæller:

”Vi har i faktaformat konkurrenser fått bättre idéer, som är intressanta i alla nordiska länder på stora kanaler för bred publik, än annars i vanliga NV-pitchar.”

Faktaudviklingspenge med stor betydning 
Faktagruppen var den første programgruppe, som fik tildelt særlige udviklingsmidler fra Nordvisionsfonden, som deles ud på møderne til de ”bedste” programidéer. En ordning, der nu også er indført i kultur– og børnegruppen. Mette Heiberg fra DR siger:

”Udviklingspengene har betydet en ekstra mulighed for at komme af med gode idéer og måske rent faktisk få succes med dem og få sat idéerne i produktion”.

I Svenske YLE siger Carin Göthelid:

”Hos oss betyder udviklingspengene at der i alla fall er ett större ansvarstagande för idéutvecklingen”.

Og i NRK siger Anniken Næss:

”Udviklingspengene er svært viktig for å motivere og stimulere for innsats for prosjekter, som kan fungere i de nordiske landene, og ikke bare for nasjonale behov. Det motiverer, forplikter og dyktiggjør produsentene på et nordisk nivå. Dette er viktig så lenge, det er et mål for Nordvisjonen, at vi skal ha et programsamarbeid på tvers av landene”.

Nordvisionssamarbete är inte självklart i det finspråkiga Yle”, fortæller Riitta Jalonen og fortsætter:

”Men NV-stöd har varit väsentigt viktig också för många YLE-baserade projekt, og jag tror, att udviklingsstøtten har ansetts motiverande. Producenterne får direkt feedback och ett snabbt beslut efter pitchen.”

Hvad er læren og hvad kan blive bedre?
Stort set alle de nordiske faktabestillere ser gerne en årlig tilbagevendende faktaformatkonkurrence i fremtiden. Men alle ser også, at der stadig er mulighed for forbedring af samarbejdet.

Mette Heiberg fra DR siger:

”Jeg tror, at vi skal bliver bedre til at målrette vore briefs. Og vi skal nok også blive bedre til at kæde aktiviteterne bedre sammen; – for  eksempel bør vi måske have et udviklingsforløb knyttet på konkurrencen, altså at en del af præmien er et konceptudviklingsværksted med nordisk deltagelse. Og så skal vi nordiske faktabestillere blive endnu bedre til at sætte os sammen med den nationale producent, som har modtaget udviklingspengene og sætte nogle endnu mere tydelige mål for udviklingsprocessen.”

Riitta Jalonen vil hellere have mere kvalitet og færre projekter der støttes. Hun fortæller:´
 
”Varje gång har det inte funnits tillräckligt bra programidéer att ge stöd åt. Då har vi kanske utdelat mindre summor åt flere projekt, och det är inte så förnuftigt. Det borde vara betydelsefullt att få NV-utvecklingsstöd.

Peter Nyren foreslår, at man kan dele udviklingsprocessen op i to dele, og på den måde styrke formatudviklingen yderligere:

”Jeg tror, det vil være et godt signal at sende til producenterne, at der er findes flere udviklingspenge, hvis projektet udvikler sig i rigtig retning. Måske tør vi så selv springe på nogle lidt skævere og overraskende projekter. Så tænker jeg også, at vi skal blive endnu bedre til nordisk samproduktioner, bedre til at udnytte fælles research og lære os mere om ”modul samproduktion”, som kan billiggøre samproduktioner eller højne kvaliteten.

For eksempel er Hitlåtens historie (Moderne klassisker) i kultur-programgruppen et godt eksempel på en nordisk samproduktionsserie som fremstår som en national produktion, men med meget høj production value.”

Næste faktamøde og faktapitch er i april
Det næste nordiske faktamøde og faktapitch finder sted i Oslo tirsdag d. 16. og 17. april 2013. Emnet for faktamøde bliver blandt andet programudvikling, og der skal uddeles midler til de bedste samproduktionsidéer på faktapitchen.