Vi bør selv vise seerne vejen til vores streaming-platforme

Markedsudviklingen påvirker alle sider af public service, også indkøb af allerede færdigproducerede dokumentarfilm og faktaindhold. Dette sker både fordi streamingtjenester fylder stadigt mere, men nordiske public broadcastere udfordres også af pan-skandinaviske aktører.

av Astrid Jelstrup

De nordiske public broadcastere står stærkt, men den digitale udvikling udfordrer os, og for at vi også i fremtiden kan stå stærkt, må vi tage alle midler i brug, og der er derfor behov for, at vi de nordiske public broadcastere imellem intensiverer vidensudvekslingen.

Vi skal blive ved med at broadcaste førsteklasses indhold på tv, men det er ligeledes vigtigt, at vi er tilstede, der hvor seerne er – og de orienterer sig i stigende grad mod online streaming, hvor de kan se, hvad de vil, når de vil. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Det nye ligger i, at både eksisterende og nye konkurrenter agerer stadigt mere aggressivt, når der skal forhandles rettigheder.

På visse programtyper er det blevet sværere ja nærmest umuligt at opnå fuld eksklusivitet, og de rettigheder der forhandles om ændrer sig gradvist. 

En ny rettighed?
Mange distributører, der sælger programmerne, opfatter streaming og VOD som nye rettigheder og ønsker en merbetaling, mens vi som broadcastere ser udviklingen som en naturlig forlængelse af tv-mediet og køber rettighederne som catch-up på et sted mellem 7 og 30 dage.

Der går ofte politik i den – skal public service også være online – er det ikke for de kommercielle etc. Selvfølgelig skal vi som public broadcastere være hvor seerne er. Men hvordan er det så, vi sikrer os de rettigheder, vi har brug for og samtidig sikrer at vores online public service indhold også bliver set? – ja det må vi som indkøbere jo finde ud af sammen med vores kollegaer, schedulers og onlineeksperter.

Et godt sted at starte vil være at vidensudveksle de nordiske public broadcastere imellem, og et andet godt sted at starte vil være opbakning fra de respektive medieledelser.

Vi kan vinde på kvalitet
Et af public broadcasteres helt store fordele er, at vi ikke køber programmer ind med en skovl. Tværtimod udvælger vi nøje hvert program, vi gennemser programmer med henblik på flow og temaer samtidig med, at vi tænker modtagerorienteret og fordeler indhold efter forskellige målgrupper. Vores ekspertise og store internationale netværk medvirker til, at vi finder det bedste indhold. 

Vores tilgang bygger på en traditionel flow-tv tilgang, en tilgang der stadig virker, og som formentlig også vil virke mange år endnu. Men udviklingen går stærkt og flere af vores konkurrenter er store globale virksomheder med streamingtjenester og analyseredskaber, der er mere avancerede end dem, vi besidder. Det skal vi dog ikke lade os skræmme af, for vi har erfaringen og netop ekspertisen til at finde de bedste programmer til vores respektive seere i de forskellige nordiske lande.

Når det kommer til streaming-tiltag, skal vi ikke tøve og vente, vi bør tværtimod gå foran og stå frem som det gode eksempel. Vi skal videreudvikle vores viden fra tv, supplere vores evner til at udvælge, sammensætte og videregive det bedste indhold, således at vi finder en måde at formidle kvalitetsprogrammer med stor public service værdi på nettet. Vi skal finde ud af, hvordan vi overfører den viden, vi har om tv-planning og indkøb af dokumentar til flow-kanaler til et online univers.

Som jeg ser det er der altså overordnet to væsentlige udfordringer for indkøb af færdigproduceret dokumentar: Det ene er udfordringerne, vi står overfor i forbindelse med de rettigheder, vi erhverver os. Det andet er præsentationen af det indhold, vi har på vores respektive streamingplatforme. Fælles for udfordringerne er det, at vi kan vidensudveksle og herigennem diskutere, hvad der fungerer eller ikke fungerer. Og også når det kommer til formidlingen på nettet kan vi dele vores erfaringer med hinanden.

Er det en SVT Flow model der får succes? Vil det hjælpe, hvis vores brugere kunne logge ind? Eller er det et miks heraf eller noget helt andet vi skal ud i? Vi bør gå i dialog om, hvordan vi skaber universer, der formidler vores dokumentariske indhold – som ofte præges af mange forskellige enkelttitler – på den bedst mulige måde. 

Nu er det på tide, at vi tager tyren ved hornene. Der bør allokeres penge til udvikling af streamingplatforme, systemer der kan rumme de mange timers indhold, samt nedsættes udvalg, der kan dele erfaringer, videreudvikle og eksekvere.

For at public service forsat kan stå stærkt, er det vigtigt, at vores indhold er synligt. Seerne skal vide, hvor de kan finde dokumentarisk indhold af høj kvalitet, og det er kun os selv, der kan hjælpe dem med det.