SVT versionerer dansk børne-dramaserie

DR Ultra har haft fat i over halvdelen af seerne i målgruppen med børnedramaserien ’Klassen’. Efter 110 viste afsnit er interessen usvækket. Nu overtager SVT manuskripterne direkte og laver en svensk version med samme produktionsselskab.

Af Ib Keld Jensen 

Det hører til sjældenhederne, at børnedramaserier genskabes i en næsten tro kopi i et andet Nordvisions-bolag. Men i næste måned indleder SVT optagelserne af de første 52 asfnit af DR Ultras børnedramaserie ’Klassen’.

”Jeg ser det som et udtryk for, at der så meget, der forener os i de nordiske lande. Samtidig er det et nyt og godt eksempel på, hvordan vi kan drage fordel af Nordvisions-samarbejdet,” siger generalsekretær i Nordvision, Henrik Hartmann.

Som navnet ’Klassen’ antyder tager de 10-12 minutter lange episoder udgangspunkt i en skoleklasse. Hovedpersonerne kunne gå 6. klasse og er i 12-13 års alderen, og hver episode tager en hverdagshændelse op. Det kan være stor alvorlige livskriser som at miste et familiemedlem eller den spegede situation, der kan opstå, når to piger møder i skole i identiske bluser.

”Den danske serie er helt fantastisk. Børnene bliver mere hemmelighedsfulde i denne alder og det lykkes at komme ind i en verden, der ofte er lukket for voksne,” siger Marianna Widmalm, projektleder hos SVT.

Hun peger især på replikkerne, som skuespillerne selv er med til at formulere under optagelserne.

”Vi har savnet en sådan serie i vores tableu og ’Klassen’ modsvarede helt de ønsker vi havde, da serien blev præsenteret på et Nordvisionsmøde”.

Selvom SVT kommer til at overtage de danske manus, så bliver den svenske udgave ikke en tro kopi.

”Vi vil nok forsøge at have færre voksne med og lægge endnu større vægt på relationer,” siger Marianna Widmalm.

Børn i de to lande oplever langt hen ad vejen de samme glæder og sorger, men der bliver konkrete forskelle.

”Jeg har lagt mærke til, at lærerne nok er mere strenge i den danske serie, end lærere ville være i Sverige. Og så har vi strengere regler hvad angår mærkevarer. I DR er der for eksempel en hel episode, der handler om en iPad. Den ville vi være nødt til at ændre, så fokus ikke blev på en mærkevare, og samme udfordringer får vi med børnenes computere og mobiltelefoner,” siger Marianna Widmalm.

Slår alle streaming-rekorder
I Danmark har ’Klassen’ haft enestående succes blandt de 7-12 årige, hvor over halvdelen af målgruppen på et tidspunkt har set mindst et afsnit. Serien vises på flow tv, men det er især streaming-visningen, der har slået alle DR Ultras rekorder. På et tidspunkt sidste år tegnede ’Klassen’ i en given uge sig for fire ud af de fem mest streamede produktioner blandt alle DRs programmer.

’Klassen’ er oprindeligt et hollandsk format udviklet af produktionsselskabet Tuvalu Media for den hollandske public service kanal AVRO-TROS i 2014.

”Vi fik en masse dejlige manuskripter fra Holland, men vi kunne ikke bruge dem direkte, fordi den hollandske målgruppe er noget ældre, men det har givet os en masse inspiration,” fortæller excutive producer Morten Ryberg Dannisboe fra det danske produktionsselskab STV – ikke at forveksle med SVT.

Han er netop nu i færd med at tilrette manuskripterne, så de kommer til at afspejle episoderne, som de rent faktisk udspillede sig, hvilket ofte ikke er identisk med instruktionerne i manus. De tilrettede manuskripter sendes så til svenske forfattere, som tilretter efter svenske forhold.

For produktionsselskabet og for DR Ultra har det hele tiden været et fokus at tage børnene alvorligt og møde dem i øjenhøjde. Oplevelser, som for voksne kan synes som bagateller, kan være drabeligt vigtige i et børneliv. At ramme børnenes tone er altafgørende.

”Vi skriver ikke replikker til børnene. Vi ville bare komme til at lægge ord i munden på dem, som de aldrig selv ville sige. De spiller ind med deres egne ord, og derfor bliver replikkerne også uperfekte, men troværdige,” fortæller Morten Ryberg Dannisboe.

Må ikke være for virkelighedstro
For børnene bedtyder det ikke meget, om man som seer bliver i tvivl, om det er virkelighed eller fiktion, betoner han. Men i forbindelse med de første testafsnit, gjorde produktionsholdet en vigtig opdagelse

”Vi lærte, at tv ikke må være for virkeligt for den målgruppe, vi sender til. For så står de af. Og det fik vi bekræftet af en medieforsker. Den opdagelse ændrede hele stemningen og gjorde, at vi tog den måske mest vigtige beslutning: at gå fra et til to kameraer,” fortæller  Morten Ryberg Dannisboe.

Den beslutning gav serien et mere klassisk fiktionslook og samtidig blev personerne mere karikerede. De blev lidt mere tarvelige og  lidt mere skøre, så de unge seere trods alt kunne lægge en distance.

Når man taler public service drama for børn og unge, kan man ikke undgå at nævne NRKs ’Skam’.

Men ’Skam’ har faktisk ikke været en inspirationskilde for ’Klassen’.

”Vi var godt i gang med at sende første sæson af ’Klassen’ første gang jeg hørte om ’Skam’. Men der er afgjort ligheder.”

Morten Ryberg Dannisboe synes godt  man kan sige, at ’Skam’ og ’Klassen’ har knækket koden til, hvordan man kan nå børn og unge med public service tv.

”Og jeg synes virkelig, vi har knækket koden til, hvordan man undgår at tabe momentum,” tilføjer han, og henviser til, at ’Klassen’ formår at holde fast i seerne over en lang periode.

Taler direkte til kameraet
DR Ultras redaktør Jonas Kryger Hansen slår fast, at budgetterne til børnedrama ikke kan sammenlignes med DRs stort anlagte dramaserier om søndagen. Slet ikke.

Men det er heller ikke nødvendigt.

Som et eksempel på et stærkt virkemiddel og en blanding af fiktion og virkelighed, som tjener både til formidling og besparelse nævner han, at serien lader personerne tale direkte til kameraet med et greb, man kender fra reality.

”På den måde kan man beskrive karrakterens indre tankevirksomhed. Det ville ellers være noget, vi skulle lægge rigtig man ressourcer i at vise. Men selvom vi havde haft pengene, ville vi ikke have gjort det anderledes,” siger han.

80 nye episoder på vej
Klassen ligger efter 110 afsnit på et stabilt højt niveau i de ugentlige målinger, og der er ingen tegn på, at luften er ved at gå af ballonen. Der er høj aktivitet på sociale medier med diskussioner af emner, der ellers er svære at få børnene til at reflektere over ved hjælp af klassiske kampagner.

Der er allerede planlagt yderligere 80 episoder, som er programsat til og med foråret 2018. Og i følge Jonas Kryger Hansen er der ingen planer om at stoppe, mens legen er god, som tilfældet med ’Skam’. Når de sidst planlagte episoder optages vil alle de oprindelige hovedpersoner være væk og erstattet af nye, fordi de er vokset ud af målgruppen.

6000 børn i målgruppen bidrager med forslag til replikker og storylines til nye afsnit.

”Det er den største streaming succes i DR Ultras historie, og vi har simpelthen svært ved at få armene ned over det,” siger DR Ultra redaktør Jonas Kryger Hansen.