Succesopskriften på nordisk drama

Nordisk tv-drama har vind i sejlene i disse år. En af forklaringerne er en åben og ubureaukratisk delekultur mellem NV-bolagene, mener den ordførende for den nordiske dramagruppe, Liselott Forsman. Den nordiske model er genstand for misundelse i europæisk sammenhæng, tilføjer Forsman, der har en fortid som ordførende for dramagruppen i EBU.

Af Ib Keld Jensen

How do you do it? What is your secret? Spørgsmål af denne karakter er Liselott Forsman ofte blevet mødt med ude i Europa, når emnet har været nordisk dramaproduktion.

For det er en almindelig accepteret kendsgerning, at nordiske dramaproduktioner holder et ualmindeligt højt niveau i disse år, også målt efter international målestok.

– I andre europæiske lande er der en tendens til, at man ved samproduktioner går meget op i om det bliver vores lands skuespiller og vores lands fotograf. På den måde bliver geografien vigtigere end drama-produktionen. Sådan er det ikke i Nordvisions-samabejdet. Her er det vigtigste, at det bliver en god serie, siger Liselott Forsman, der til daglig er dramachef hos den svensksprogede kanal FST5 på YLE.

Hun tilføjer, at der også kan blive taget nationale hensyn i de nordiske drama-produktioner, hvis det gavner fortællingen. Teamets medlemmer kan godt komma fra forskellige lande, hvis effekten bliver kreativ. Det er den altoverskyggende holdning.

Drama-gruppen mødes to gange årligt, og Liselott Forsman fremhæver den uformelle og ubureaukratiske måde vidensdelingen finder sted på som endnu et nordisk særkende. Hvor kommercielle konkurrerende producenter har en tendens til at holde de gode kort tæt til kroppen, deler man i Nordvisionssamarbejdet åbent ud af gode såvel som dårlige erfaringer.

Kulturelle fællestræk letter forståelsen

En anden forklaring er, at de mange og stærke nordiske fællestræk gør at vi let forstår hinanden kulturelt og sprogligt med de finske kanaler i Finland som en undtagelse på det sproglige, men ikke på det kulturelle område. For Nordivisionens to mindste kanaler, FST5 og islandske RUV er Nordvisionen en vigtig forbindelse til de store skandinaviske tv-produktioner set såvel fra en økonomisk som en kreativ synsvinkel, mener Liselott Forsman.

Når alle nordiske public service –bolag ser henover sin økonomi, bliver samarbejdet over landegrænserne endnu vigtigere for genrer med høj timepris, pointerer Liselott Forsman.

Inden for bolagene kan man få støtte fra Nordvisionsfonden, mens uafhængige bolag som producerer nordisk tv-drama kan vende sig mod Nordisk Film- & TV Fond samt til flere europæiske støtteorganisationer.

Nordvisions-samarbejdet kaster generelt stadig flere sendetimer af sig, men fremgangen er størst på dramasiden. En fremgang på 15 procent fra 400 til 460 timer sendt nordisk drama hos NV-bolagene i 2006 sammenlignet med året før, taler sig tydelige sprog.

Ifølge Liselott Forsman er en af forklaringerne, at tv-serierne generelt er lange. En serie som den danske ‘Krøniken’, der følger en dansk familie fra TVs barndom i 50’erne og en generation frem i tiden, strækker sig over 22 afsnit, og det genererer naturligt mange sendetimer, pointerer Liselott Forsman.

– Men også et tiltag som det slot NRK har for nordisk krimi er med til at generere mange sendetimer. Og så er serier og faste sendetidspunkter med til at skabe opmærksomhed hos seerne om nordiske dramaproduktioner, i stedet for enkeltstående drypvise produktioner og kortfilm, som nemt drukner i udbuddet, siger Liselott Forsman.

NRK har netop sendt den første sæson af den danske krimiserie ‘Forbrydelsen’ med en share på 40 procent mandag i prime time. Ifølge Arne Helsingen, der er fungerende tv-chef, øger NRK satsningen på egenproduceret tv-drama inspireret af blandt andet den danske succes på området.