Skyggekrigen: “Virkeligheden er vildere, end vores fantasi forestillede sig”

I dokumentarserien “Skyggekrigen” afslører et hold af graverjournalister fra DR, norske NRK, svenske SVT og finske Yle, hvordan Rusland fører hybridkrig i de nordiske lande. Her fortæller de tre DR-journalister om arbejdet med serien.

Gruppebilde av reporterne fra NRK, Yle, SVT, og DR som står bak serien Skyggekrigen

Lisbeth Quass, DR, Niels Fastrup, DR, Håvard Gulldahl, NRK, Inghild Eriksen, NRK, Ali Fegan, SVT, Maria Georgieva, SVT, og Frederik Hugo Ledegaard, DR. Foto: DR/Martin Kobylarz.

Av Lars Møller Hansen, DR Kommunikation

Lisbeth Quass, Niels Fastrup og Frederik Hugo Ledegaard er undersøgende journalister i DR, og de er de danske journalister på dokumentarserien ‘Skyggekrigen’, hvor første afsnit blev sendt på DR1 og DRTV onsdag den 19. april.

Det var også hos DR-journalisterne, at ideen til den fællesnordiske dokumentar udsprang, fortæller Niels Fastrup.

“Da Rusland invaderer Ukraine (24. februar 2022, red.), var Lisbeth og jeg i gang med et andet projekt. Men invasionen var så banebrydende og alvorlig, at vi sagde: Bør vi ikke fokusere på det? Jeg havde i nogle år gået og tænkt, hvordan vi som undersøgende journalister kunne komme ind i dækningen af Rusland. Udlandsredaktionen dækker selvfølgelig de aktuelle begivenheder, men Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016 og forgiftningen af den tidligere russiske agent Skripal i 2018 havde fået mig til at tænke, hvordan vi kunne komme ind i det. Krigen blev den anledning”, siger Niels Fastrup.

Vi har holdt møder uden telefoner, vi har brugt krypteret kommunikation, og i det hele taget at holde vores arbejde hemmeligt har været krævende

Nordisk samarbejde baner vejen

Ofte begynder den undersøgende og afslørende journalistik med et tip eller informationer fra en eller flere kilder. Sådan er det ikke med ’Skyggekrigen’. Her inviterer DR undersøgende kolleger fra NRK i Norge, SVT i Sverige og Yle i Finland med ombord på projektet, da det stadig er en løselig idé.

“Det virkede helt naturligt at gøre det. Jeg kontaktede nogle, jeg kender på SVT, og spurgte, om de ville være med, og de var fyr og flamme. Mikala (Krogh, chef for DR Dokumentar, red.) tog fat i nogle kontakter hos NRK. Så hvor vi ikke stod med et konkret tip fra en kilde, prøvede vi, om vi kunne bruge det internationale samarbejde som et greb og til at få en effektiv research, og derfor tog vi fat i nordiske kolleger for at få belyse det her”, fortæller Niels Fastrup og tilføjer:

“Vi havde ikke noget konkret, da vi startede.”

“Vi har ikke fået noget forærende”, understreger Lisbeth Quass.

Frederik Hugo Ledegaard tager over:

“Det, at I vælger at lave et bredt samarbejde, betyder, at det ikke ’bare’ er to journalister i Danmark, der skal afdække det. SVT, NRK, Yle og jeg kommer med, og så sidder der journalister med mange kompetencer. NRK har eksempler på undervandskrig, hvor infrastrukturen på havbunden er udsat, jeg har siddet meget med desinformation, SVT har eksempler på industrispionage. Lige pludselig tegner der sig et billede af en skyggekrig.”

“For os var det vigtigt, at det ikke skulle være enkelthistorier. Vi ville belyse den samlede trussel mod vores lande”, siger Lisbeth Quass.

Det her ligger højere, end vi har prøvet før

Mange metoder og kompetencer i spil

Det første møde mellem de undersøgende journalister fra de nordiske public service-stationer finder sted i Göteborg i april 2022.

“Når man sætter mange undersøgende journalister sammen, kommer mange metoder og kompetencer i spil. Allerede da nordmændene talte om kabler, der var skåret over, vidste vi, at der sker noget ude i havene”, siger Niels Fastrup.

Lisbeth Quass fortæller, at det var vigtigt, at det blev en fælles gravergruppe med de nordiske journalister:

“Vi skulle grave sammen, vi skulle have fælles research, det skulle være et fælles produkt. Det har været et kæmpearbejde, men det har også skabt en sammenhængskraft og en fællesskabsfølelse, som har været med til at løfte projektet. Vi fik en meget større spilleplade: flere historier, flere kilder, flere seere, lyttere og læsere at fortælle det til. Vi fik løftet det ud af Danmark og har kunnet belyse den store problematik – det har været en force”, siger hun.

“Lige så snart vi kommer om på den anden side af sommerferien i 2022, begynder der at ske en del ting: Nord Stream-eksplosionen, i Tromsø bliver en russisk officer anklaget for spionage, og i Sverige bliver to brødre afsløret i spionage mod Sverige for Rusland. Det er ret vildt. Det er en blanding af, at den ene nyhedshistorie efter den anden breaker, og at vi kommer videre i vores research”, fortæller Frederik Hugo Ledegaard.

“Det viser sig, at virkeligheden er vildere, end vores fantasi forestillede sig”, tilføjer Niels Fastrup.  

Et filmisk univers

For holdet bag dokumentaren handler det ikke kun om det indhold, de graver frem. Det handler i høj grad også om at præsentere det på en interessant måde.

“Mikala (Krogh, chef for DR Dokumentar, red.) kommer fra et filmisk univers, og vi har fået filmskolekræfter ind på projektet med fotografer, klippere og instruktør Boris Bertram, som vi skylder en stor tak. De har lagt en plan for, hvordan vi får det til at fungere som en film. Der har været et visuelt koncept fra første optagelse: hvordan skal scener, kilder, reportager skydes? Det er tænkt meget dybt igennem. Det, synes jeg, har båret frugt”, siger Niels Fastrup.  

Lisbeth Quass følger op:

“Vi har forsøgt at få den undersøgende journalistik forløst i et format, som udgives i en virkelighed med Netflix og andre streamingtjenester. Derfor har vi fundet en filmisk model, som skal øge seeroplevelsen og få det til at minde om det, folk møder de andre steder. Vi har skullet navigere i spændingsfeltet mellem det faktuelle og filmiske i vores måde at fortælle historien på.”

Frederik Hugo Ledegaard supplerer:

“Det er et svært område rent journalistisk, vi befinder os i, og vi skal have det formidlet på den helt rigtige måde. Når man tager nogle kreative væsener og undersøgende journalister, så clasher det en gang imellem, men jeg er sikker på, at de clash har ført til et bedre resultat på den anden side.”

I den røde ende på sikkerhedsskalaen

Sikkerheden spiller også en vigtig rolle, når man som undersøgende journalister afdækker, hvordan en krigsførende nation som Rusland fører hybridkrig i de nordiske lande, og med spioner, trollehære, avancerede undervandsprogrammer og hemmelige aktioner forsøger at underminere vores demokrati.

“Vi har holdt møder uden telefoner, vi har brugt krypteret kommunikation, og i det hele taget at holde vores arbejde hemmeligt har været krævende”, fortæller Frederik Hugo Ledegaard.

“Vi har brugt lang tid på at udveksle informationer og materiale med vores nordiske kolleger på en sikker måde”, siger Lisbeth Quass.

Niels Fastrup mener, at DR de senere år er blevet endnu bedre, når det gælder de sikkerhedsmæssige aspekter i de mere risikofyldte produktioner:

“Vi har it-afdelingen indover, cheferne og eksterne sikkerhedsrådgivere. Vi er gået nogle steps op som hus i forhold til sikkerheden. Der bliver lavet en risikoanalyse: hvem afdækker vi, hvad har de af kapacitet og intentioner, hvad risikerer vi og vores kilder? Der er vi i den røde ende af skalaen med dette projekt.”

“Det her ligger højere, end vi har prøvet før”, understreger Frederik Hugo Ledegaard.

Hvad har været det vildeste eller mest spektakulære i arbejdet med ’Skyggekrigen’?

“Det kan vi måske først sige om et par uger”, smiler Frederik Hugo Ledegaard og fortsætter:

“Der kommer hele tiden nye ting. Alt er ikke afsløret endnu.”

Niels Fastrup trækker dog en episode frem:

“Jeg vil sige, da vi sejlede ud til det russiske flådefartøj ’Admiral Vladimirsky’. Da havde vi ikke mødt russere endnu, og så stod der en mand bevæbnet med en militærriffel, og andre på skibet filmede mod os.”

International interesse

Det andet afsnit af ’Skyggekrigen’ kommer på DR1 og DRTV onsdag den 26. april og tredje afsnit onsdag den 3. maj. Dertil kommer podcasten ’Skyggekrigen’ i DR Lyd fra onsdag den 26. april.

Men selvom afdækningen af Ruslands hybridkrig i Norden langt fra er slut, har dokumentaren allerede vakt opmærksomhed uden for Norden. En række internationale medier har omtalt afsløringerne, og det glæder DR-holdet.

“Det har været et mål, for det her er ikke kun en nordisk historie, det er også en europæisk og amerikansk historie. Det, vi afslører, er delvist afsløret i Europa og USA, så det er større end Danmark og større end Norden. Det er sindssygt vigtigt, hvis vi skal forstå den verden, vi lever i, forklarer Frederik Hugo Ledegaard”, og Niels Fastrup supplerer:

“Når vi har samarbejdet internationalt, er det klart, at vi gerne vil have, at historien bliver fortalt uden for Norden, så vi er toptilfredse med det”, smiler han.  

Del 2 av serien “Skuggkriget” finns nu att se på bolagens streamingtjänster