Samnordisk metadatagrupp

av Mette Charis Buchman, Arkivleder, DR Arkiv og Research

De Nordiske Public Service Stationers arkiver er inde i en rivende udvikling og står som – stationerne selv – over for store forandringer i disse år. Det er den nye digitale orden, den ændrede brugeradfærd og tidens fragmenteringstendenser, der om noget har udfordret arkiverne og tilvejebragt helt nye muligheder for hurtigere og bedre at få formidlet indholdet i arkiverne.

Således er partnerskaber og arbejdsfællesskaber på tværs af organisationer væsentligere end nogensinde og fungerer også i dag på en lang række konkrete områder.

Et af disse områder er det arbejde, der foregår i den Nordiske Metadata Gruppe. Afsættet for gruppens arbejde er netop det digitale miljø, kravet om brugerdreven innovation og brugervenlige løsninger samt den ændrede rolle for arkiverne.

Formålet med gruppen er at diskutere ”best practice” inden for hele området (systemer, standarder, tagging mm.), afsøge muligheder for fælles politikker og på den måde sikre, at tvær-skandinavisk research- og materialeudnyttelse fremmes bedst muligt. Gruppen skal mere konkret søge læring, fælles løsninger og identificere effektiviserings- og forbedringsområder for de involverede mediehuse. Gruppen skal endvidere sikre, at den viden (praktisk viden, men også i form af litteratur, blogs, links og andre referencer) om området, der indsamles, formidles løbende. 

Gruppen har netop færdiggjort en undersøgelse om arkiverne i dag; deres arkiverings- og metadataprocesser, indekseringssystemer og deres planer og visioner for fremtiden. Selvom der naturligvis er tydelige tegn på lokale variationer (f.eks. status på den teknologiske udvikling, størrelsen og mediedækningen), så fremgår det tydeligt af undersøgelsen, at de seks arkiver, som undersøgelsen omfatter (SVT, NRK, DR, YLE, SRF and RUV), er et produkt af de samme faglige traditioner (det bibliotekariske fag) og en fælles skandinavisk mediekulturhistorie.

Desuden viser undersøgelsen i al sin tydelighed seks arkiver i forandring. På mange måder er arkiverne meget traditionelle, hvad angår kompetencer, arbejds-flow, standarder, arkiverings- og researchpraksisser, men de står tydeligvis også midt i en brydningstid, som de har handlet på.

Der er masser af idéer, tiltag, visioner og planer (processer er under udvikling, teknologiske understøtninger bliver implementeret, et styrket brugerfokus og -involvering er på dagsordenen og tvær-mediel research er en realitet flere steder), der sikrer en udvikling mod hurtigere og bedre adgang til indholdet i arkiverne, så materialerne kan genudsendes eller indgå i nye sammenhænge – og på den måde formidles.

Det er nemlig først, når indholdet af arkiverne formidles, kommer i spil på ny, når lyden og billederne genopleves, at de egentlig får værdi og på den måde kan understøtte vores forståelse af os selv og vores omverden.