Prisregn til de bedste nordiske SoMe-idéer

Ved Nordvisions og NRKs store Social Media Academy i Oslo i sidste uge blev medarbejderne for første gang hædret for indsatser, som kan inspirere kolleger i de andre nordiske lande.

Af Ib Keld Jensen

Seks vidt forskellige initiativer fik anerkendene ord, diplomer og klapsalver ved den store konference Social Media Academy i Oslo i sidste uge.

At de sociale medier kommer til at fylde stadigt mere for de nordiske public service-stationer kunne aflæses af et rekord deltagerantal på over 100, og for første gang uddelte en jury bestående af cheferne for de sociale medier i de enkelte Nordvisions-lande efter indstilling fra medarbejderne selv.

Baggrunden for at indstifte hæderen, som bliver et tilbagevendende indslag på kommende SoMe-konferencer, er et ønske om at skabe engagement og større opmærksomhed om hinandens arbejde til gensidig inspiration.

Inspirationen til prisen kommer fra DR, som har indstiftet prisen Golden Like, der uddeles hver måned.

De veloplagte værter ved uddelingen var henholdsvis Isgerdur Elfa Gunnarsdottir, RUV og Christian Loiborg, DR, som overbragte motiveringer, diplomer og håndtryk til vinderne, som blev disse seks initiativer:

1. Interactive – Dialogue med publikum som en kerne af konceptet
Tværs af DR (Facebook-gruppe)

Juryens begrundelse:
Tværs er et navnkundigt radioprogram, som havde premiere helt tilbage i 1972. Programmet fokuserer på teenagere og giver dem rum til at fortælle, hvordan de føler. Med taglinjen ’Du er ikke alene’ i en lukket Facebook-gruppe for Tværs, har vist sig at have en kolossal effekt for unge mennesker.

Det er ikke en stor gruppe, men den er vigtig og den gør en stor forskel. Gruppen gør det muligt for unge at have en meningsfuld samtale med hinanden om følsomme emner, som er vigtige for dem. Det viser, at sociale medier ikke behøver at være overfladiske og kan være en driver for ægte forandring. Det satte ikke bare gang i et tv dokumentar-format, det skabte også et spin off i form af en love-army gruppe af lyttere, som har problemer med deres forældre.

2. Authentic Voice: en profil / brand, der har skabt en karakteristisk, unik stemme til at tale med sin målgruppe
“Luftforurening rundt om i verden” af NRK

Juryens begrundelse:
NRK Nyheder har korrespondenter i hele verden. I en Instagram-historie besøger nyhedsteamet lande over hele verden for at få unikke optagelser af hvor forskelligt byer tackler forurening.

Globale udfordringer kalder på lokale løsninger. Ved at udnytte det store netværk af korrespondenter, fortæller NRK Nyheder korte historier, der er skåret ind til benet. Det er et prima eksempel på, hvordan man bruger et stort netværk af mennesker til at kaste lys over problemer, der påvirker os alle.

3. Brand voice til public service – en distinkt unik stemme til at tale til sin målgruppe
“Den samiske arv” af UR (Utbildningsradion)

Juryens begrundelse:
Det samiske folk er fordelt over fire nationer. I Sverige har de en 2000 år lang historie, men mange unge kender ikke til den.

Med en fantastisk velproduceret video, fortæller UR historien om en ung samisk profil. Præmissen for videoen er simpel, men stærk. Det fortæller historien på en engagerende måde.

4. Greatest Gainer – en konto der viser størst vækst på sociale medier
DR P3

Juryens begrundelse:
DR P3 er vokset fra en berømt men hårdt kæmpende – FM radio station til en ledende digital stjerne på den internationale scene.

I et miljø med hård clickbait og underholdningskonkurrence og en evigt skiftende algoritme, formår P3 at overskygge sine konkurrenter. Med et sundt mix af satire, videoer fra studiet og stort fokus på community management, løfter siden samtalerne og driver brand-værdien hele vejen til toppen af hitlisterne.

5. Co-creation – samarbejde med publikum om at samskabe public service
#DuSåMeg af NRK

Juryens begrundelse:
I kampagnen #DuSåMeg deler nordmænd deres favorithistorier om, hvilken forskel en dygtig lærer gør. Det taler direkte til hjertet og bruger storytelling tro mod sin platform. Det er noget alle kan relatere til og taler til folk i alle aldre. De har formået at engagere tusinder af nordmænd, som har delt deres historie om en lærer, som så dem. Ti og hundredetusinde mennesker har set hver video på de sociale medier, og det satte gang i en masse diskussioner.

6. Best conversion – koncept der har succes med at lede brugeren til egen kanal
Yle Uutiset (Yle News) på Facebook

Juryens begrundelse:
At lede trafik til sin egen webside bliver mere besværligt for hver dag.

Yle Uutiset går imod strømmen ved at sende en halv million besøgende til deres egen platform hver uge. På trods af at de er mindre end flere af de tilsvarende Facebook-sider for andre Nordvision-medlemmer, sender de mere trafik til deres eget websted end andre.