Af: Ib Keld Jensen
“Jeg er 76 år, og jeg har netop set det bedste tv-program nogensinde.”
Sådan skrev en tv-seer på Twitter umiddelbart efter at toget efter syv timer og 14 minutters kørsel fra Bergen var trillet ind på perronen i Oslo.
Det var fredag den 29. november 2009. Hvad den aldrende tv-seer og de 1,2 millioner andre nordmænd, som tunede ind for at følge med på den båndede tv-sending, ikke kunne vide var, at de netop havde været vidne til fødslen af en helt ny tv-genre.
At vise en hel togtur og nogle af de smukkeste scenarier man kan iagttage fra noget togvindue i denne verden havde haft en magisk tiltrækningskraft så stærk, at hver fjerde nordmand fulgte med på NRK2 denne aften.
Og den 76-årige var med i alle godt syv timer:
“Lige før endestationen rejste jeg mig fra mit sæde for at tage min baggage. Jeg ramte gardinet og indså, at jeg var i min egen dagligstue,” tweetede han videre.
Den direkte ubrudte transmission af den fem og et halv døgn lange sejlads fra Bergen til Kirkenes i 2011 blev en national begivenhed, som 3,2 mio. nordmænd på et tidspunkt tunede ind på.
Idéen født i en frokostpause
Og dermed rammer han præcist ind, hvad det er en tv-dokumentar uden egentligt manuskript, storyline eller dramatiske højdepunkter kan.
“Historien foregår inde i hovedet på den som ser, og det er som at være der selv. En lille bitte hændelse kan blive spændende, for vi ved aldrig, hvad som kommer til at ske,” fortæller Thomas Hellum, der som projektleder hos NRK Bergen har været med fra dengang den første spæde idé blev fostret i en frokostpause.
Emnet var Bergensbanens 100 års fødselsdag, og snakken gik på, hvordan NRK kunne markere begivenheden. I arkivet lå en del materiale, og der var allerede produceret to dokumentarer.
“Pludselig er der en, der siger: Hvad med at filme hele togturen,” fortæller Rune Møklebust, programchef hos NRK Bergen.
Idéen viser sig at have gang på jord, for undervejs passerer toget igennem 160 tunneller. Det får godt nok de fire kameraer til at gå i sort, men det er samtidig en oplagt mulighed for at vise noget af det interessante materiale fra arkivet.
Vendte spørgsmålet på hovedet
Endnu er en af de helt store udfordringer dog ikke overvundet. Først skal den passere programudvalget, og hér er der konkurrence fra adskillige mere sikre idéer, fortæller Rune Møklebust.
Faktisk er idéen om togturen tæt på at blive vraget. Men da det ser allerværst ud kommer et overraskende argument på bordet. Det er chefen for ekstern produktion, Peter Wallace, der vender tingene på hovedet:
“Faktisk er der en større risiko ved at sige nej end ved at sige ja. For ved at sige nej til en ny skæv idé, så sender vi et signal om, at vi ikke er parate til at tage nye anderledes idéer ind,” sagde Wallace ifølge Rune Møklebust.
Og det afgjorde sagen.
Det var hér det hele begyndte. På Bergensbanen mellem Oslo og Bergen. En af verdens smukkeste togruter.
Fotografen, der vinkede
Under optagelserne til ‘Bergensbanen – minut for minut’, som dokumentaren kom til at hedde, gjorde projektleder Thomas Hellum en interessant i iagttagelse på optagelsen. Da toget kører ud fra en af peronerne fanger togets frontkamera en fotograf, som ivrigt fotograferer fronten af toget. Netop som toget passerer løfter fotografen hånden til hilsen, og det bliver en lille gestus med en stor betydning.
For tilbage på redaktionen anviser dette lille vink retningen mod dét, der skal vise sig at blive den største tv-succes i NRKs historie.
For hvad nu hvis, det ikke bare var en enlig fotograf på en ellers tom perron, der vinkede, men i stedet et mylder af mennesker forsynet med skilte og norske flag.
Verdens længste dokumentar
Idéen til det næste skelsættende projekt var født: Hurtigruten og den skulle sendes live.
Den fem et halv døgn lange sejltur op af Norges kyst fra Bergen i syd til Kirkenes i nord blev sendt direkte dag og nat på NRK2, og det blev intet mindre end en sand folkefest. Ved hver af de 34 havne, hvor Hurtigruten lagde til stod feststemte nordmænd klar og vinkede. Mange gange med en mobiltelefon for øret for i den anden ende af røret blev der holdt øje med, hvornår tv-kameraet zoomede ind, og så blev der ellers givet besked om at vinke. 11 kameraer og 23 NRK-medarbejdere dækkede begivenheden fra MS Nordnorge.
Norge var på den anden ende fra den 16. til den 22. juni 2011. Ved ankomsten til Kirkenes stod dronning Sonja ved rælingen på kongeskibet Norge og vinkede, da Hurtigruten anløb omgivet af snesevis af private både.
“Øjeblikket var magisk, og det løb mig koldt ned af ryggen,” sagde Dronningen til NRK.
I alt 3,2 millioner ud af 5 millioner nordmænd så med i løbet af de fem et halvt døgn. I gennemsnit så de med i tre timer og skaffede NRK2 en marketshare på 36. Uhørt høje tal. Men det var ikke den eneste rekord, for Guiness Book of Records kårede samtidig dokumentaren til verdens længste.
“Vi kommer aldrig derop igen,” siger Rune Møklebust om rekorden.
Den norske Forrest Gump
Det var i forbindelse med Hurtigruten-dokumentaren, at det nye begreb slow tv for første gang vandt indpas, og med til historien hører, at Hurtigruten samtidig var en af de største tekniske udfordringer NRK har stået med. For hvordan sender man live tv ude fra åben sø?
Som i mange projekter siden måtte NRK ty til utraditionelle løsninger og en tyrkertro på, at problemet kunne løses.
“Men det gik ikke uden billedudfald. Samlet havde vi fire og en halv times udfald i løbet af de 134 timers sending. Vi havde filmet hele ruten to uger i forvejen, så hver gang vi havde udfald sendte vi optagelser gjort fra samme sted på ruten og lagde en tekst på om, at vi havde mistet signalet,” fortæller Thomas Hellum.
Mindst lige så store tekniske udfordringer havde den seneste slow tv-dokumentar tidligere på året, hvor vildmanden Lars Monsen som en anden Forrest Gump i fire uger vandrer gennem de norske fjelde fulgt af flere hundrede rygsækbærende norske vandrere.
Uden mobildækning og satellitsignal på en stor del af ruten sendte NRK direkte fem timer om dagen fra vandringen med en halv times sammendrag om aftenen.
En OB-vogn i rygsækken
Og det blev en strabadserende tur for de medrejsende NRK-folk, som bar en 32 kilo tung rygsæk op ad bjerge og ned ad skrænter gennem de fire uger.
“I rygsækken havde vi lige så effektivt udstyr, som vi normalt har i en ob-vogn. Der findes ikke en rygsæk mage til i verden. Alt er trådløst og på batteri,” siger Rune Møklebust.
Og det er netop evnen til at sikre høj production value på trods af alle tekniske udfordringer, som har været med til at skaffe successen i hus, mener han.
“Vi bruger samme kamera, som bruges på en Tour de France-helikopter, så vi kan komme helt tæt på det som sker. Normalt bruger man ikke sådanne kamera til denne type live-programmer,” tilføjer han.
NRK har for længst rundet de ti første forskellige slow tv-projekter og kendetegnende er, at der næsten hver gang er fundet nye tekniske løsninger, og at alt støv er efterhånden børstet af den gamle kringkaster.
“Det er dejligt, at gode gamle NRK bliver set på som innovativ,” noterer Thomas Hellum.
Obama fortæller om slow-tv
At NRKs slow-tv koncept har givet genlyd over hele verden er ikke for meget sagt. Al Jazeera, The New Yorker, BBC, Deutsche Welle og The Guardian for blot at nævne nogle toneangivende internationale medier, som har fortalt historien, ja selv Barrack Obama har givet sit besyv med om den direkte transmitterede bålaften og togturen fra lænestolen, som det kan ses i klippet hér:
https://www.nrk.no/urix/obama-spokte-om-nrks-sakte-tv-1.12946802
Interessen har også forplantet sig til tv-redaktioner verden over, og enkelte har gjort forsøg på at transformere idéen.
“BBC har for eksempel gjort nogle forsøg med en to timers kanalbådtur, en bustur til Yorkshire og en rensdyrtur, som er optaget i Norge faktisk,” fortæller Rune Møklebust.
Der har også været gjort forsøg i Belgien og DR og Yle har ligeledes forsøgt sig, mens SVT pønser på at følge en elgvandring.
Vil lave flere fejl
Desuden har der været seriøse forhandlinger om at filme den berømte highway one-strækning mellem Los Angeles og San Francisco.
Her havde man overvejelser om at lade en Coca Cola-bil ligge foran kameraet i et minut for på den måde at skaffe reklameindtægtet.
“Men projektet endte med at falde på, at broadcasteren ikke kunne acceptere mere en maksimalt fem sekunders udfald ad gangen, og det kunne producenten ikke garantere,” beretter Thomas Hellum.
Og fejl må man tåle. Det er faktisk en forudsætning for at lave godt slow tv. Ikke bare i selv optagefasen, men også i idéudviklingsprocessen.
“Det er vigtigt, at man ikke er så ræd for, at ting kan gå galt. Man må eksperimentere og prøve ting af undervejs, og der må være kort fra idé til handling. Det gælder om ikke at prøve ting ihjel, så det spontane forsvinder, og at beslutningen ikke skal igennem for mange lag,” påpeger han.
Faktisk ser NRK Bergen fejl, som et middel til redaktionel udvikling og på et tidspunkt holdt man redaktionsmøde under overskriften: Hvordan kan vi lave flere fejl?
Det kan lyde absurd bevidst at søge fejlene, men tanken er naturligvis, at man uundgåeligt laver fejl, når man afprøver grænser og udfordrer vante forestillinger.
Fire kriterier for slow tv
Og det gør slow tv uafladeligt. Enten ved at tage et tema og gøre det langt, eller ved at tage noget langt og gøre det til et tema.
Thomas Hellum peger fire kriterier ud, som grundlaget for at en slow tv-sending skal blive en succes:
Thomas Hellum peger fire kriterier ud, som grundlaget for at en slow tv-sending skal blive en succs:
“Det skal ha høj production value, det skal sendes direkte i en ubrudt tidslinje, det skal sendes i prime time på tv, og så skal der være en historie at fortælle som fænger bredt,” fortæller han.
“Vi skal rejse fra a til b, men vi ved ikke hvad der kommer til at ske undervejs, men tilsyneladende helt andre ting, som bliver spændende. At komme ud af en tunnel eller hvilke hvilke mennesker, du møder undervejs,” fortæller Rune Møklebust.
“Jeg synes, det er vigtigt at nævne, at Nordvision har været med til at finansiere slow tv helt fra starten. Det var helt afgørende, at vi fik den nødvendige støtte i starten. I dag havde det ikke været et problem at finde pengene, men det var det dengang,” siger Rune Møklebust og tilføjer:
“Vi fik en masse ‘heja-råd’ fra Nordvision i fakta-tvs tidlige fase og en masse god og positiv respons, som har været meget vigtig for at nå, hvor vi er i dag.”
NRK har efterhånden produceret slow-tv i næsten 10 år, og endnu har redaktionen et par idéer på tegnebrædtet, men så er det også ved at være slut, siger Rune Møklebust.
“Jeg tror måske, vi stopper med slow tv om et år. Ellers er risikoen for, at vi udvander genren nærliggende, og det vil vi gerne undgå,” siger programchefen, der dog samtidig lader forstå, at tanken om et muligt stop måske kan generere, helt nye skæve idéer. Og så skal stoppet måske ikke tages alt for alvorligt.
ALLE NRK:s SLOW TV-PRODUKTIONER |
2009: Bergensbanen minut for minut minute. 2010: Flåmsbanen minut for minut, togrejse ad scenisk turistrute. NRK1. Pre-recorded, 58 min. Cirke 500.000 fulgte hele rejsen. Markedsandel 40 procent
2011: Hurtigruten minut for minut – sejltur fra Bergen til Kirkenes Hurtigruten – minutt for minutt Live transmission: 134 timer, 42 min. 3.2 million tunede ind. NRK2 . Markedsandel 36 procent.
2012: Laksefloden – minut for minut 24 timers live transmission on NRK1/NRK2 from Gaula i Syd-Trøndelag på åbningsdagen for laksefiskesæsonen. Kicked off med 40 minut intro på NRK1, fulgt af 18 timers laksefiskeri på NRK2, og 3 timer alm. broadcast på NRK1. Cirka 1.6 millioner nordmænd tunede ind, Markedsandel 10 procent.
2012: Telemarkskanalen- minut for minut – kanalbådtur Live transmission, 12 timer.1.3 million tunede ind. Markedsandel 29 procent.
2012: Nordlandsbanen – minut for minut – togrejse nord for polarcirklen NRK2. Pre-recorded, 9 t 50 min. Cirka 1.2 millioner tunede ind, Markedsandel 13 procent.
2013: National Bålaften NRK2. Live transmission. Cirka 1 million seere tunede ind. Markedsandel 9 procent.
2013: Sommer underholdningsshow – krydstogt langs kysten fra Oslo til Kirkenes og tilbage 7 uger, about 379 timers live produktion.Mest sete sæsonaf Åben for Sommer nogensinde.
2013: National Strikkeaften NRK2. Live transmission. 1 million tunede ind. Markedsandel 15 procent.
2014: 200 år på 200 minutter Forelæsning fremført af professor Frank Aarebrot Live transmission på NRK2 700.000 tunede ind.Markedsandel 15 procent.
2014: 1814 på 24 timer Omkring 50 af Norges førende videnskabsfolk forelæste i 24 timer i træk fra Rigssalen i Eidsvollbygningen. NRK2. 699.000 tunede ind. Markedsandel 6 procent.
2014: Piip-show NRK2s seere kunne følge fuglelivet. 243 000 seere tunede ind.
2014: Korsang minut for minut NRK. All 899 sunget i fuld længde af kor fra hele Norge. 60 timers livetv.
2015: Krig på 200 minutter Forelæsning af professor Frank Aarebrot om 2. Verdenskrig. NRK2 238.000 saw the entire programme. Markedsandel 21,4 procent.
2015: Sommer underholdningsshow – krydstogt langs kysten fra Vadsoe til Oslo 8 uger, Minut for minut om dagen Igen: Mest sete sæson af showet nogensinde.
2016: Salstraumen minut for minut NRK. 12 timer and 12 kameraer. naturfænomenet Salstraumen. Live transmission
2017: Rensdyrflok minut for minut NRK følger flok på 1500 rensdyr forberede sig til at svømme over Kvaløysundet.
2018: Monsen minut for minut Norges mest elskede eventyrer Lars Monsen vandrer i fjeldene i fire uger fulgt af hundreder af interesserede og 30 tv-folk med specialbygget sendeudstyr. Live transmission Set af 3 millioner mennesker, som så med i 78 minutter i gennemsnit. Nærmere info: |
