Ny programidé mixer fabel og fakta

Vampyrer lever af blod og trolde bliver til sten i sollys. Men hvad sker der egentlig, når vi sætter videnskabens nøgterne lup på de overnaturlige fænomener. For findes der overhovedet væsener, der kan leve af blod, som omkommer i sollys eller som kun kan slås ihjel med en sølvkugle i hjertet? Det sætter et nyt DR udviklingsprojekt med støtte fra Nordvisionsfonden spot på.

Af Ib Keld Jensen

Twilight, Harry Potter, Game of Thrones. Film, bøger og tegneserier fascinerer til stadighed et stort publikum med dragende detaljer om mytologiske væsener og uhyrer med fysiske kendetegn, der minder om menneskets, men som samtidig er udstyret med overnaturlige egenskaber.

Nu sætter en ny DR-programserie målrettet plus 10-årige spot på fysiologien hos vampyrer, varulve og zombier, for at afdække, hvad der er myter og hvad der ligger benhårde videnskabelige fakta bag.

Undervisningsprogrammet undersøger for eksempel, hvad der sker, hvis et menneske sætter sig for at gøre vampyrerne kunsten efter og leve af menneskeblod.

“Men det kan det menneskelige fordøjelsessystem slet ikke klare, så vi prøver med blot at spise en enkel teske med blod og ser, hvad der sker,” fortæller Frederik Michael Hansen, DR.

Virkelighedens blodsugere

Vampyrer lever ifølge myten som bekendt af blod, og det er der andre levende væsener, der også gør. Igler og myg for eksempel.

“Det afføder nye spørgsmål. For hvad er det ved iglens fordøjelsessystem, der gør den i stand til at tåle blod og hvordan adskiller iglen sig fra mennesket,” tilføjer han.

Tilsvarende bliver myten om trolde og sollys afdækket og sammenholdt med de konsekvenser, det kan have for mennesket at opholde sig i solen, mens myten om vampyrer, der kun kan elimineres med en sølvkugle i hjertet, fører programmet i retning mod nikkelallergi og metallers mere generelle indflydelse på menneskets helse.

Nordisk interesse

På den måde søger programmet med undersøgende journalistik at lade naturvidenskaben gå i dybden og forholde sig til mytologiens overnaturlige fysiologi.

Programserien går under titlen Fakta/Fabel og fik Nordvisonsstøtte i efteråret. Siden blev programidéen for nylig genpitchet for Nordvision, hvor DR-teamet liveopførte et eksempel på, hvordan programmet kunne se ud i praksis.

Den seneste pitch affødte umiddelbar interesse og input fra NRK og UR.

“Vi oplevede stor interesse for programmet ved pitchen. Der blev grinet meget – og heldigvis de rigtige steder,” smiler Frederik Michael Hansen, der tilføjer:

“Jeg er meget passioneret omkring af det nordiske samarbejde, og vil meget gerne være med til at finde og udnytte synergierne. Jeg mener, der er store muligheder blandt andet på det digitale område, og kan desuden konkret  både se for mig, at man kan forsyne et dansk program med undertekster eller at man selv producerer idéen”.

Samarbejde giver flere muskler

I tilfældet med Fabel/Fakta vil en samproduktion give unikke muligheder, som DR næppe vil have budget til at løfte alene, vurderer han.

“En samproduktion giver flere muskler og man kunne forestille sig at komme tætte på zombie-myten ved at rejse til Haiti eller til tage Transsylvanien for undersøge myten om varulvenes oprindelsesland nærmere.”

I følge Frederik Michael Hansen har støtten fra Nordvision konkret betydet, at man har kunnet optage tre små videofilm som led i konceptudviklingen.

“Og vi synes vi har fået mulighed for at udvikle et klart koncept, som rigtigt stærkt.

Næste skridt er ifølge planen, at få DR3 med på programidéen.

“Det kunne være superfedt, hvis vi kunne gå i produktion til efteråret.”

“Vi er faktisk så langt, så det bare er at trykke på knappen, så kan vi have det første program klar,” fortæller Frederik Michael Hansen.