Af Ib Keld Jensen
Tre af fire NV-bolag tabte seerandele i 2006 sammenlignet med året før. Selvom udslagene ikke er voldsomme, så er det alligevel bemærkelsesværdigt, at SVT satte 1,5 procent til i et år med store sportsbegivenheder på programmet.
– SVT taber seertidsandele langsomt men sikkert, hvilket påvirker publikums størrelse ved de fleste programmer, konstaterer Margareta Cronholm.
2006 var et år med mange store sportsbegivenheder som vinter-OL, VM i fodbold og ikke mindst EM i atletik, hvor Sverige var værtsnation. Af de samlede 2 timer og 34 minutters seertid tegnede SVTs kanaler sig for 59 minutter og en seertidsandel på 38,2 procent.
– Det rækker dog ikke til at holde positionen fra året før, selvom meget af sporten blev sendt på vore kanaler,” tilføjer Margareta Cronholm.
Set over et 10-årig periode er der tale om en tydelig tendens. SVT havde en seerandel på 49 procent i 1996 og har således tabt 10,8 procent siden da svarende til cirka 1 procent om året.
Vinter-OL trak seere
Anderledes ser det ud i Finland, hvor man har kunnet notere en fremgang det seneste år.
– YLEs seerandel varierer mest ved de Olympiske Lege og andre store sportsbegivenheder, så i 2006 var andelen igen højere som følge af OL i Torino, forklarer Erja Ruohomaa, der er chef for YLEs afdeling for research og strategi.
Årets næstmest sete program var således OL-semifinalen i ishockey mellem Fnland og Rusland, som blev set af 1,7 millioner finner, kun overgået af en anden national begivenhed, præsidentens selvstændighedsdagsmodtagelse, som trak 2,2 millioner seere.
At YLE generelt holder en meget høj seerandel, forklarer Eja Ruohomaa med, at der endnu er ganske lidt konkurrence på området i Finland. Hverken satellit- eller betalings-tv spiller den store rolle. 56 procent af Finlands tv-husholdninger har digitalmodtagere.
Dansk radio-fremgang
I Danmark kan DR notere en lille tilbagegang, mens TV2 der regnes som en public servicekanal, kunne notere en tilsvarende fremgang. Derimod er der tilbagegang at spore hos de kommercielle kanaler, der ikke er en del af TV2-familien. Det gælder TV3 og Kanal 4, der har en seerandel på henholdsvis 5 procent og 3,1 procent.. De to kanaler går tilbage med 0,4 og 0,8 procent.
DR Radio har en historisk høj markedsandel på 71,3 procent. En fremgang på 3,7 procent og det bedste resultat siden 1996.
I Norge er det værd at bemærke at mændenes tv-sening er faldet med 7 procent fra 2005 til 2006, mens kvinderne har skåret 3 procent af tv-seningen.