Nordisk samarbejde uden grænser

Af Lizette Ottensten

Alle fire programmer sendes denne uge, og det er første gang samarbejdet i den Den Undersøgende Journalistgruppe har ført til, at programmer sendes så koordineret. I fremtiden vil vi få endnu mere samarbejde, mener producent Hasse Sundquist fra svenske YLE.

Flygtninge kom gående på motorvejen, fyldte togene til bristepunktet og cyklede i tusindvis over grænserne til Norden. Det var en kaotisk situation. De nordiske landes regeringer iværksatte derfor for godt et år siden en ekstraordinær grænsekontrol. Resultatet er, at hundredevis af politifolk kontrollerer grænserne mellem Danmark og Tyskland, mellem Danmark og Sverige og mellem Norge/Finland og Rusland.

Det er baggrunden for de programmer DR, SV, NRK og YLE sender denne uge. Den Undersøgende Journalistgruppe i Nordvision begyndte at mødes to gange om året for ti år siden for at udveksle tanker om etik, metoder, fiaskoer og succeser og for at pitche ideer. Alene i 2016 genererede det 42 dokumentarprogrammer i Norden.

”Vi er vant til at arbejde sammen på kryds og tværs, Men det er ualmindeligt, at alle fire lande er med i en så tæt produktion, som også sendes samtidig,” siger Hasse Sundquist, producent i svenske YLE. Det skete også i 2016 i forbindelse med Panama-papirerne.

Fælles baggrund
Selvom lukningen af grænserne er den fælles baggrund, er vinkler og indhold i de fire programmer forskelligt. Finland og Norge har arbejdet tæt sammen om at lave hver sit program om den nordlige grænse, mens Sverige og Danmark behandler den sydlige grænse.

”Vi ville dokumentere, hvad der egentlig skete, da mere end 5.000 flygtninge pludselig cyklede over grænsen fra Rusland til Norge og Rusland,” fortæller Hasse Sundquist.

Vinklen på programmerne var derfor meget ens, og de to redaktioner fra YLE og NRK har både researchet sammen, filmet sammen og interviewet sammen – en journalist og en tv-fotograf fra hver redaktion er f.eks. taget sammen til den nordfinske grænse for at interviewe. De har også været i telefonisk kontakt, udvekslet materiale og til sidst klippet hver sin udsendelse. Det finske program varer en halv time og er mest fokuseret på at fortælle selve historien, mens den norske varer en time og har flere interviews med.

Forskelligt fokus
”Danmark og Sverige havde helt oplagte fællesnævnere og en fælles interesse i at dokumentere, hvor effektivt de sydlige grænser reelt fungerer, hvor meget politiets grænsearbejde koster, og hvad konsekvenserne er for pendlere og erhvervsliv.”

Det fortæller Søren Slumstrup, projektleder på DR Dokumentar. Han er også glad og meget positiv over samarbejdet, som har fungeret til ug.

”De endelige udsendelser er ret forskellige, bl.a. fordi Sverige har stor interesse i at vise, om det er let eller svært at komme uden om grænsekontrollen og ind i Sverige. Men vi har kunnet bruge hinanden utroligt meget undervejs,” siger han.

F.eks. kunne DR benytte sig af SVTs adgang til den svenske grænsekontrol, hvor den udøves i togvogne eller på vejene. SVT kunne til gengæld bruge DR’s research og optagelser fra den danske grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Redaktionerne har også udvekslet undersøgelser og talmateriale.

Enkelt at samarbejde
”Man sparer utrolig meget tid og ressourcer. Jeg håber, at vi nu bliver ekstra opmærksomme på, hvor enkelt det kan være at dele research og optagelser, og hvor nemt det er at kontakte vores kolleger,” siger Søren Slumstrup.

Man lærer også meget af hinanden, mener Hasse Sundquist:
”Vi tænker forskelligt af historiske årsager, og samarbejde giver større forståelse for problemerne. F.eks. tænker vi som finner mere pragmatisk på forholdet til Rusland, fordi vi har levet så længe med russerne, mens Sverige og Norge reagerer mere følelsesmæssigt,” siger han.

Både Søren Slumstrup og Hasse Sundquist synes, det har været godt, at det ikke kun er på chefniveau, man kender hinanden. Redaktionerne har lært hinanden at kende og kan i fremtiden lettere kontakte hinanden.

Selv teknisk synes Søren Slumstrup, at samarbejdet har fungeret upåklageligt, hvor det ellers kan være svært, fordi redaktionerne arbejder med forskellige systemer.

”Men det er nu en god idé at planlægge med længere tid, når man skal udveksle materiale for en sikkerheds skyld,” mener Hasse Sundquist.