Af Petter Åttingsberg
I september måned 2015 kontaktede DR Debatten SVT Debatt-redationen i Göteborg. Man ville høre om SVT var interesseret i at lave en dansk – svensk debat om flygtninge. Begge parter var enige om, at dette kunne være en interessant tilgang til flygtningedebatten, og i løbet af blot en uge sammensatte man en fælles redaktion, fandt gæster, værter og vinkler.
Tre måneder senere, og med en god portion erfaring fra det første debatprogram gennemførte redaktionerne endnu en DR – SVT debat om feminisme / ligestilling.
Stor fordel at kende hinanden
Det var en kæmpe fordel, at de to redaktioner kendte hinanden på forhånd efter udsendelsen om flygtningene. På den måde var der en indbygget tillid og forståelse for forskellige arbejdsmåder allerede fra starten, da man skulle producere debatprogrammet om feminisme.
Programmet om feminisme havde en afgørende forskel i forhold til programmet om flygtningekrisen, nemlig aktualiteten. Hvor vi ramte flygtningekrisen lige på det tidspunkt hvor svenskerne stadig stod med åbne arme og bebrejdede danskerne for at ikke bidrage til at lette byrden, gjorde at det var nemt at finde vinklerne og forskellighederne uden den store research.
Aktualitetsvinklen fandtes ikke i feminismeprogrammet. Måden, vi prøvede at løse det på, var at lave en meningsmåling, der gik på forskellighederne mellem de to lande. Det viste sig at være en god idé, da det gav afkast i nyhedsflowet, det vil sige, at historierne kunne bruges på flere platforme.
Fælles research
Resultaterne fra meningsmålingen blev aktivt brugt i programmet, og understøttede den forskellighed, som gæsterne også tydeligt viste, der var mellem landene. Til forskel fra første gang havde vi anden gang haft mulighed for at planlægge programmet i næsten en måned, hvor to researchere fra hver redaktion havde siddet sammen i to dage for at trække hovedvinklerne for programmet op.
Dette er i begge tilfælde en af de vigtigste erfaringer at bringe videre – skal man lykkes med en reel samproduktion så skal man også fysisk arbejde sammen. For uanset hvor gerne vi hævder, at forskellene ikke er så store mellem de skandinaviske lande – så er mine mange års erfaringer, at de kan være enorme, særlig hvis man sidder og arbejder hver for sig i sit eget land i troen om, at man har samme mål.
God arbejdsmodel
Den her arbejdsmodel er perfekt. En del af redaktionen mødes på forhånd og trækker hovedlinjerne op, så der ligger en grundskabelon. Bagefter kan man klare sig langt hen ad vejen med at arbejde hver for sig. Når begge redaktioner så mødes 3-4 dage før udsendelse, er der tid til at udarbejde et manus, eventuelt skifte nogle gæster ud for siden at kunne eksekvere. Selvfølgelig handler succesen også om, at de to redaktioners programmer ligner hinanden, og at begge redaktioner er vant til at arbejde med hurtige skift og aflysninger af gæster.
Der er heller ikke nogen tvivl om, at programformater som Debatt (SVT) og Debatten (DR) egner sig til den her slags samarbejde. Begge redaktioner er meget enige om, at samarbejdet også har haft en effekt på de gæster, som er med i programmet. Når de møder debatgæster fra et andet land er de nødt til at forholde sig til spørgsmålene på en anden måde, end de er vant til, dette gør, at man som seer får nogle nuancer på en national debat eller spørgsmål, som ikke ville være opstået, hvis deltagerne skulle debattere med dem, de ”plejer”.
Både Debatten og Debatt sendes normalt live. Men ved samproduktionerne havde vi båndet programmerne for at kunne nå at tekste dem. For sproget har været en udfordring begge gange især ved debatten om flygtningekrisen. Belært af første program prøvede vi at instruere gæsterne i at tale langsomt og tydeligt. Oplevelsen var, at det lykkedes lidt bedre anden gang.
At vi to gange i løbet af et efterår har lavet en ægte samproduktion har affødt en idé om, at se på mulighederne for for eksempel at tage en debat om den nordiske velfærdsmodel og de forskellige løsninger, de andre lande har valgt. Ud fra de analyser vi har gjort, bidrager den her slags samproduktioner også til, at seerne får et bedre forståelse for, hvorfor man nationalt handler, som man gør, men også at de får et bredere perspektiv ved, at de repræsentative nationale holdninger bliver sammenlignet over de nordiske grænser.
Se debatten
Debatten: Danmark og Sverige, feminisme og ligestilling på (DR TV)
