Af Ib Keld Jensen
I begyndelsen af juni vendte kanalredaktør Nils Stokke fra NRK Super hjem fra Prix Jeunesse i München med en kåring for bedste drama-produktion til børn under seks år. Også SVT var med i opløbet om den mest prestigefyldte internationale børnetv-pris.
Nu blev det historien om de to naboer Trille og Lena i ”Vaffelhjertet”, der løb med hæderen, men at nordisk børnedrama gør sig så godt, er ingen tilfældighed, selvom det ifølge Nils Stokke er første gang, at en dramaserie for de mindste med levende børn vinder.
”Normalt er det animationsserier, der tager prisen, så det er ekstra hyggeligt, at det er live action som vandt denne gang,” siger Nils Stokke. Han giver en del af hæderen videre til Nordvisions-samarbejdet, som er en vigtig inspirationskilde.
”Det fine er, at vi ikke er konkurrenter. Vi kan være ærlige, når vi giver feedback og evaluerer hinandens programmer. Det er vældig værdifuldt, når vi viser vores dramaproduktioner til hinanden,” siger Nils Stokke, der ikke er bleg for at karakterisere nordisk børnedrama med levende børn som helt i verdensklasse.
Også Petra Holm, der er genreproducent hos svenske YLEs børneafdeling mener, at det nordiske samarbejde spiller en særlig rolle.
”Der er et vældigt behov for børnedrama, og med den kontinuitet vi har i samarbejdet har vi opbygget en fortrolighed og oprigtighed, som gør at vi kan være helt ærlige over for hinanden. Samtidig ved vi, at vi behøver hinanden økonomisk, og det er alt sammen med til at sikre en høj kvalitet og stor production value,” vurderer Petra Holm.
Ni produktioner på vej
Efter nogle år med færre samarbejdsprojekter kan børnegruppen mønstre hele ni børnedramaprojekter i pipelinen. Der er med andre ord megen ny nordisk børnedramatik på vej. Flere er lange serier i julekalenderlængde, og dem er der behov for, mener Ulla Hæstrup, kanalredaktør på DRs børnekanaler Ramasjang. Hun vurderer, at de lange serier på måske 20 afsnit har bedre mulighed for at blive stående i erindringen, end de kortere serier på måske fire eller seks afsnit.
”Jeg tror vi kommer til at stå på to dramaben. Det ene bliver et low budget-ben med små nære historier og børn i billedet, hvor vi blandt andet kan afprøve nye instruktører. Det andet ben bliver de lidt længere og lange serier,” siger Ulla Hæstrup og nævner Tyvenes jul, Pagten, Vaffelhjerte og Dauninger som eksempel på gode serier.
”Men der er masser,” tilføjer hun.
Dubbing vinder indpas
I takt med at hver bolag efterhånden har egne børnekanaler, faktisk har er DR på vej med Ramasjang 2, er der kommet større efterspørgsel på indhold. For de nordiske børnekanaler er især konkurrencen med de udenlandske kommercielle kanaler og programmer en udfordring. Længe har de nordiske bolag forsøgt at undgå at dubbe for meget af børnedramatikken, men efterhånden som flere især amerikanske serier dubbes, er de nordiske bolag ved at løsne op.
”Spørgsmålet om dubbing er vanskeligt. Men de mindste formår ikke at følge teksten i de nordiske dramaserier, også mister de hele historien og budskabet. Men det handler ikke bare om sprog, for samtidig har vi har et ansvar for at formidle nordisk kultur, natur og andre nordiske børn og miljøer, og det gør vi jo fortsat, selvom vi dubber. Pagten er jo for eksempel også historiefortælling,” siger Nils Stokke, NRK.
Ulla Hæstrup, DR er på linie: ”Vi kan jo konstatere, at mange flere børn vil se programmet, hvis det er dubbet i stedet for tekstet. Vi har i de nordiske lande været meget stædige på det område, dels fordi børnene skulle have mulighed for at høre de andre nordiske sprog, dels fordi, tekstning udvikler evnen til at læse. Men selvom vi anvender mere og i øvrigt bedre dubbing, så er vi ikke holdt op med at tekste. På visse programmer anvender vi en særlig læse-let tekstning, der kun oversætter dele af dialogen.”
Men selvom der samarbejdes på kryds og tværs, så er der bred enighed om, at egentlig samproduktion, hvor projektstyring og ejerskab til idéerne foregår i fællesskab som hovedregel, næppe er vejen frem.
Alligevel ligger ønsket om den helt store fælles nordiske dramserie og spøger et sted i baghovedet. ”Det er ikke en ambition i sig selv, men det er da noget vi diskuterer, og kan man få en vældig god idé, er vi slet ikke afvisende,” siger Nils Stokke, NRK.
Samarbejde om nordisk børnedramatik:
- ”Sam tar över” (SVT): En dramaserie for hele familien. DEF: DR, NRK, FST
- ”Pappas pengar” (SVT); Dramaserie/humor. PREL: DR og NRK
- ”Dauinger” (NRK); Drama-/spenningsserie; DEF: DR, SVT, FST
- ”Karsten og Petra” (NRK); Dramaserie om hverdagslivet DEF: SVT, FST, DR
- ”Sameland” (NRK); Actiondrama fra Kautokeino. DEF: SVT, DR, PREL: YLE
- ”Trio” (NRK); Krimserie. DEF: FST, PREL: DR, SVT
- ”Julestjerner (DR); Julekalender DEF: NRK, SVT
- ”Tyvanesjul (SVT): Julekalender DEF: DR, NRK, FST
- ”Julekongen (NRK); Julekalender DEF: DR, FST, SVT
- ”Dobbeltliv2 (SVT); Fiktiv realitydokumentar DEF: DR, NRK, FST
