Af Ib Keld Jensen
Fremtidens udfordring bliver at tiltrække de unge seere. Eller snarere både de unge seere, internetbrugere, lyttere og mobilbrugere. For kampen om seerne kommer til at stå på alle tænkelige medieplatforme.
Det er der bred enighed om i NV-bolagenes analyseafdelinger. Men det er ingen enkel udfordring.
– En svær balanceakt venter os, for et forynget udbud i tv må under ingen omstændigheder skubbe de ældre seere væk samtidig med, at det ikke er tilstrækkeligt at tilbyde et reservat på webben for unge, siger Margareta Cronholm, der er chef for SVTs analyseafdeling.
– Udbud på web og andre platforme er vigtigt, men det er ikke tilstrækkeligt at tilbyde for på længere sigt, at holde fast i det yngre publikum. Det vi bygger op gennem barndommen må følges op også i tv-udbuddet, tilføjer hun.
Chefen for DRs analyseafdeling, Lars Thunø, er helt på linie:
– Kampen står ikke bare om de unge, men om den yngre del af befolkningen, og det vil sige op til 40 eller måske 50 år, siger han og påpeger, at det ikke nytter kun at fokusere på seerne.
– Det er for snævert kun at se på tv-delen. Vi må se på hele mediepaletten. Teknikken er bare et middel til at nå målet, og målet er at nå hele befolkningen, hvor de er, med det medie de foretrækker, fastslår Lars Thunø.
Bekymring for kvalitet
I Finland foregår tilsvarende overvejelser:
– Man skal udvide sit udbud også til nye medier for at have yngre seere og licensbetalere i fremtiden. Man må ikke glemme de ældre seere i denne udvikling, men også tage hensyn til deres forventninger til tv, som er en stor del af deres hverdagsliv, vurderer Erja Ruohomaa, chef for YLEs research og strategiafdeling, der også har fokus på programkvaliteten.
Og hér har public service-kanalerne en særlig forpligtelse til at holde fanen højt, og adskille sig tilstrækkeligt fra de kommercielle tv-kanaler.
– Man må også tage hensyn til faktaprogrammernes fremtid. Selvom finnerne værdsætter YLEs faktaprogrammer, er de nervøse for, at YLE skal ændre sit udbud i retning mod de kommercielle kanaler, som er alt for underholdende, mener Erja Ruohomaa
Målet bevæger sig
Bolagene har lagt en strategi for ændring af medieudbuddet. Med til strategien hører, at den må kunne ændres løbende, fordi målet hele tiden bevæger sig. Medieplatformene er i konstant bevægelse, hvor den seneste udvikling med web 2.0 har gjort det nemmere for den enkelte selv at være med til at forme indholdet på internettet.
En anden udvikling er tv-kanaler på internettet, som også kommer til at påvirke en fremtidig strategi.
– Lige nu er et stort antal medarbejdere involveret i projektet “Gratis tv i fremtiden”, som skal munde ud i et forslag til direktionen. Deres arbejde kan ikke foregribes i denne artikel, erklærer Margareta Cronholm, der tilføjer:
– Det allervigtigste er, at dialogen om fremtiden holdes levende. SVT har også et strategidokument for perioden 2007-2009, som er grundlaget for vores målstyring i virksomheden. Spørgsmålet om en strategi for ændring af medieudbuddet er i allerhøjeste grad aktuelt for os.
Det er det også for YLE:
– Fra 1. januar omorganiseredes YLE til en kundeorienteret finsk indholdsproducent. Denne YLE 2010-strategi betyder, at YLE skal tilbyde sine produkter på forskellige tekniske platforme – tv, radio og de nye medier, at modtagerne uafhængigt af modtageteknologi, tid og plads kan anvende YLEs indhold, forklarer Erja Ruohomaa.
Bolagene er altså helt på linie. Det nytter ikke at tænke snævert og traditionelt i radio og tv. Fremtidens public service-bolag må indrette sine produkter efter den teknologi, som befolkningen til enhver tid anvender. Herunder den teknologi, som endnu ikke har set dagens lys.
