Af Ib Keld Jensen
En lille historie om en anderledes dreng, der gerne vil have en ven. Fortalt i otte små afsnit af syv minutter. Det er formatet som i 24 år har formidlet realistiske hverdagshistorier for de 3-5 årige i øjenhøjde med målgruppen, og som nu har tiltvunget sig Emmy-komitéens opmærksomhed.
Men hvordan kan et format med 24 år på bagen overhovedet gøre sig i en tv-verden, der konstant kalder på fornyelse.
”I virkeligheden er formatet ikke særligt stramt. Det skal være naturalistiske hverdagshistorier fortalt på kort tid, men inden for den ramme har man ret frie tøjler,” vurderer David Østerbøg, der er producent på *Paphoved.
Holder hinanden fast
Han mener, at forklaringen på at formatet, som går under navnet *Ada Badar, stadig holder, er, at der er tale om et fællesnordisk format.
”Hvis jeg skal være lidt kynisk, så holder formatet os selv oppe på at lave fjernsyn til en genremæssigt trængt målgruppe. Børne-tv har generelt pressede budgetter og fiktions-tv er dyrt, så derfor vil det altid være en prioritering. Og man kan jo købe metervarer til en brøkdel af prisen i udlandet. Dér har det nordiske samarbejde holdt os alle sammen fast på at fortsætte med at lave kvalitetsfiktion til de mindste,” siger DR-producenten.
Han har selv deltaget i det nordiske samarbejde og ser stor kvalitet i at evaluere projekter med kolleger, der har den samme interesse som han selv. Det skærper produktet, mener han.
”Der er jo tale om en form for godkendelsesprocedure.”
International opmærksomhed
David Østerbøg vurderer, at nomineringen af *Paphoved skyldes styrken i en lille simpel historie, der kombinerer teknisk fantasifuldhed med et realistisk univers.
Papper er en almindelig dreng i målgruppen, der dog er udstyret med et paphoved, som animeres med tegnede skiftende ansigtsudtryk. Han vil gerne være ven med den cooleste pige i verden. Det er Lena, som bor i hans egen opgang.
”Det er dejligt at blive fremhævet i international sammenhæng og uanset, hvordan det går ved prisuddelingen, så glæder jeg mig over at nomineringen er med til at skabe opmærksomhed om nordisk børnefiktion.”
