Af Henrik Hartmann
Lena Glaser var indtil for et år siden ansat som chef for SVT interaktive tjeneste, SVTi. 1. januar 2013 blev hun så ansat i en nyoprettet stilling, som programdirektør for SVT´s interaktive udbud og de interaktive platforme i SVT.
Det første spørgsmål jeg stiller Lena Glaser er, hvad hun ser som den største udfordring for public service. Lena vender straks spørgsmålet rundt og siger;
– ”Min spontane tanke er, først at tale om de muligheder som public service jo har i udgangspunktet. De nordiske public service bolag har jo alle den fordel, at vi får offentlige midler hvert år. Mange kommercielle mediebolag har haft nogle voldsomme udfordringer under finanskrisen og har skulle finde nye og levedygtige forretningsmodeller i forhold til de teknologiske forandringer og brugers nye medievaner. Vi i SVT har i sammen periode selvfølgelig været tvunget til at rationalisere, men har også kunnet bruge kræfter på at opbygge vort forhold til seerne og brugerne, således at SVT i dag en betydningsfuld aktør i den digitale verden”.
Økonomi og kvalitet
Ifølge Lena Glaser har flere af de kommercielle aktører fundet deres forretningsmodeller, så de begynder nu at tjene penge og kan investere mange penge, og så begynder public service bolagene at kunne mærke alvorligheden.
Lena Glaser fortæller;
– ”Vi bliver tvunget til at være til stede på mange platforme og vedligehold disse, uden at få tilgang til større budgetter. Det er nok vor største udfordring lige nu. Desuden er udfordringen, hvordan folk finder os og bruger vort indhold i det kæmpemæssige mediehav. Jeg tror ikke at svaret entydig er, at vi skal og kan producere billigere. Seerne er vant til at kunne se høj kvalitets TV og drama. Seerne er utålmodige og krævende og derfor må og skal vi stadig producere kvalitet. På nogle områder skal vi måske i fremtiden producere færre og bedre, men på andre platforme kan vi måske producere lidt billigere og men hurtigere”.
Når spørgsmålet falder på det nordiske samarbejde ser Lena Glaser rigtig mange ligheder mellem de nordiske lande, mellem mediemarkederne og mellem de nordiske public service bolag:
– ”Nordisk set er vi jo meget ens. De politiske systemer, mediemarked, publikum, og Nordvisionsbolagene, men vi har valgt at møde udfordringerne med forskellige strategier på forskellige tidspunkter. Men sjovt nok, når vi så kommer ned i selve substans, bliver mange at forholdene ens igen”, siger Lena Glaser.
Fornyet chance til samarbejde
Udover de mange nordiske samproduktioner, programudvekslingen og formatsamarbejdet, fremhæver Lene Glaser den helt uvurderlige udveksle af erfaringer, analyser og idéer om løsninger, som hun oplever finder sted på mange områder i Nordvisionssamarbejdet.
På det afsluttende spørgsmål om, hvad hun godt kunne tænke sig at der sket i fremtiden med det nordiske samarbejde, svare hun:
– ”Vi er små lande i en stor verden og små bolag i det kæmpe medie hav. Men det er jo interessant, at vi lige nu kan se en tendens til at seerne og brugerne, lige efter det nationale indhold, vil have det nordiske indhold, og først derefter går efter det internationale indhold. Det giver jo os en fornyet chance til samarbejde, en slag renæssance for det nordiske samarbejde. Midt i internationaliseringen af medierne og medieindholdet, bliver der pludselig plads til det nordiske – igen. Så vi skal nok hele tiden finde nye og rigtig områder, hvor vi har letteste mulighed for at udnytte samarbejdet positivt og kreativ. Og sige, her er det frugtbart at samarbejde, her hjælper vi hinanden og os selv – hvis vi gør noget sammen”.
