Gensidig inspiration er hemmeligheden bag prisregn til børne-tv

Nordisk børne-tv bader sig i international succes med stribevis af Emmy-nomineringer og bred anerkendelse. Baggrunden er en skønsom blanding af generøsitet og kollegial kappestrid, men også at man i nordisk fiktion tager fat på virkelighedsnære og vedkommende emner på en måde, der ligger fjernt fra den polerede Disney-verden. Vi vil altid noget mere end bare underholde, som en af kanalcheferne udtrykker det.

Af Ib Keld Jensen

Tre Emmy-nomineringer til NRK i 2012 og to til DR og en til SVT i 2013 fejer al tvivl til side. De nordiske bolag producerer kvalitetsbørne-tv med en så bred international appel, at det er relevant at tale om en særlig nordisk superliga.

Beder man de ansvarlige børnebestillere om en forklaring på successen, er netop det nordiske samarbejde et gennemgående tema.

”Vi er de bedste venner, og vi hjælper hinanden alt det, vi kan. Folk er vældigt generøse, og man glæder sig hver gang, man skal til et Nordvisionsmøde,” fortæller Safa Safiyari, børnebestiller hos SVT.

Han mener ikke, at bolagene konkurrerer i traditionel forstand, men at man mere indirekte dyster om at være gode.

Hans norske kollega, Hildri Gulliksen, NRK, vurderer ligeledes betydningen af det nordiske samarbejde højt.

”Vi samproducerer, vi ser på hinandens produktioner, og vi ønsker at have samme kvalitet som de andre. Det er en fin blanding af, at vi deler kompetencer, inspirerer hinanden og konkurrerer”.

Det nordiske samarbejde er også med til at give større international gennemslagskraft, vurderer kanalchef  Kirstine Vinderskov, DR.

”Jeg tror det nordiske samarbejde  har stor betydning på alle mulige måder. Og jeg tror, at vi ville forsvinde i det store internationale hav, hvis vi blot stod som repræsentanter fra hvert vores land.”

Internationalt taler man sjældent om dansk, svensk eller norsk børne-tv, som i stedet samles under fællesbetegnelsen nordisk børne-tv.

 

Fiktion går tæt på børns virkelighed

De tre chefer fremhæver især børnefiktionen, som et område, hvor nordisk børne-tv skiller sig ud.

”Vi er ikke bange for frække børn eller for det politisk ukorrekte, og så er det en særlig nordisk stil at tage mere virkelighedsnære emner op. Vi tør tage fat i de ting som er svære til forskel fra for eksempel Disney. Vi er socialrealistiske, men på den gode måde, og vi er gode til at finde universelle ting, der gælder for børn i hele verden. Børn er børn uanset, hvor de kommer fra,” siger Kirstine Vinderskov, som suppleres af Hildri Guddiksen, NRK:

”Vi har et vældigt stærkt og tydeligt børnefokus, hvor børn udfordres og mestrer. Vi går tæt på problemstillingerne, på børns liv og følelser, og det er med til at gøre os anderledes”.

Kirstine Vinderskov vurderer desuden, at etableringen af selvstændige børnekanaler har betydet, at bolagene producerer meget og forskelligt indhold til børn med en stigende professionalisering som resultat. Mulighederne er andre og bedre på en børnekanal end at skulle udfylde slots på en voksenkanal, og det afspejler sig også i kvaliteten, mener hun.

Kanalcheferne er ikke blinde for, at de, både økonomisk og i forhold til bevågenhed fra ledelsen står i en unik position sammenlignet med kolleger i andre lande.

”Man skal ikke være længe blandt udenlandske kolleger for at finde ud af, hvor utroligt heldige vi er i Norden. Vore kringkastere satser på børn økonomisk men også i form af den opmærksomhed, vi får internt. Børn er vigtige i Norden,” siger Hildri Guddiksen, NRK

 

Ægte begejstring over andres produktioner

At der er realiteter bag al snakken om generøsitet  og gensidig inspiration bliver tydeligt, når cheferne bliver bedt om at fremhæve en særlig vellykket børneproduktion fra et af nabolandene. Alle fortæller de med begejstring om de andre landes produktioner, og de har meget svært ved at begrænse sig til kun at fremhæve en enkelt.

Safa  Safiyari  fremhæver NRKs  relationsserie, hvor to sportsreportere kommenterer en 10-årig i pinlige situationer.

”Det er helt fantastisk, magisk og meget inspirerende, og vi begynder straks at tænke: Hvordan kan vi vride den endnu mere i en af vores egne produktioner,” fortæller Safa Safiyari.

Hildri Guddiksen fortæller, at tonen og stemningen i den danske julekalender Pagten har været en kilde til inspiration. Hun fremhæver også det fantasifulde svenske toiletrulleunivers fra Minimello, som NRK har kopieret i en egen version.

Og Kirstine Vinderskov, DR,peger på NRKs  Energikampen  som eksempel

”Velproduceret, udfordret og så handler det om noget vigtigt, nemlig vores miljø. Det er et meget ambitiøst gameshow koblet op på rigtig public service, og så understreger det en fælles mission”.

”For vi vil altid noget mere end bare at underholde.”

 

Flere ligheder end forskelle

Selvom nordisk børne-tv set udefra kan forekomme meget ens, så er der forskelle.

”En sag som virkelig skiller, det er humor: Nogle gange griner danskerne, men nordmændene forstår ingenting. Danskerne kan finde på at ryge og drikke selvom det  ikke er så tit længere. I i Sverige skulle det aldrig kunne ske. I Norge vigtigt fjeld naturen betyder natur og landskab utroligt meget, mens det ikke har det samme fokus i Sverige og Danmark,” fremhæver Safa  Safiyari , SVT, og tilføjer:

 

”Men der er ingen tvivl om, at der i Nordisk børne-tv er langt flere ligheder end forskelle.”

I 2012 var det første gang, at der blev uddelt Emmy’er  i en børnekategori, og da var NRK den store triumfator.

 

Fakta:

Emmy-nomineringer ved prisuddeling 10. februar 2014

Bedste ikke-sciptede underholdningsprogram:

Labyrint (SVT)