Når danskerne smider tøjet en mørk og kold vintermorgen og kaster sig i Øresund for at bade, kalder de sig vikinger. Betegnelsen går igen, når fodboldfans går til landskamp, ligesom der er vikingereferencer i nationalsangen. Vikingerne er en væsentlig del af den nationale danske identitet.
Over det hele svæver Odin – den øverste af guderne i den nordiske mytologi og vikingernes sagnomspundne ledestjerne. Ham har historikeren Cecilie Nielsen sat sig for at granske ved at opsøge nogle af de forskere, der bedst kan bidrage til en løsning af ‘Gåden om Odin’ i historisk perspektiv.
Og det er interessante sager Cecilie Nielsen graver frem, når hun i det værtsdrevne format tager seerne med rundt i Norden og til England for at finde spor efter vikingernes gud.
Brutale vikinger
“Vi vil vise, hvad forskningen siger om os selv. Har vi egentlig styr på, hvad det er, vi referer til, når vi i mange sammenhænge anser os selv som vikingernes efterkommere. Det vil vi gerne have så mange som muligt til at interessere sig for, og hér fungerer dette fantastiske felt af vilde historier som en dåseåbner,” siger Cecilie Nielsen, der er vært på de fem 30 minutters programmer.,
Fokus er på perioden fra år 400 til år 1000 – en periode, hvor landegrænser ikke fandtes. Men for at fortælle en fjern fortidshistorie, om det Danmark vi kender i dag, tager Cecilie Nielsen seerne med rundt til centrale geografiske nedslagspunkter.
Danmarkshistorien er understøttet af sagateksterne i Island, af en legendarisk grav fra 800-tallets Oslo og af nogle yderst interessante hjelme fra et skibsvrag i England.
“Vikingerne udgør en ekstrem brutal og meget dyster side af vores historie. Det er bestemt ikke alt, der er rart at kigge på, og det er måske en af forklaringerne på, at denne periode ikke er særligt godt belyst,” siger DR-værten.
Vi kommer ikke til at bevise, at Odin rent faktisk eksisterede.
Al historie er tolkninger
I sagens natur eksisterer der ikke mange billeder til at understøtte fortællingerne.
“Og vi har ikke råd til at rekonstruere store fede vikingeskibe, så animationslaget er et resultat af de to omstændigheder. Animation er stadig dyrt, og det er derfor, vi har søgt Nordvisionsstøtte,” fortæller Cecilie Nielsen.
Programserien betjener sig af greb fra true crime med elementer af persondrevne animerede fortællinger, og det har været en udfordring af sætte sig ind, hvordan vikingerne tænkte.
“De havde en ekstrem brutal og meget dyster side, som det er svært at leve sig ind i dag. Selvom programmet hviler på forskningsbaseret viden, har vi måttet tolke og digte i fortællingerne.”
Odin anses bredt som en sagnfigur, men bl.a. en højt profileret forsker argumenterer i følge Cecilie Nielsen for, at Odin var en virkelig person.
“Vi kommer ikke til at bevise, at Odin rent faktisk eksisterede. Men al historie er tolkninger, og det er jo også derfor, at historien hele tiden skrives om.”
Anden sæson af gåde-format
Fortællingen om Odin bygger videre på første sæson af ‘Gåden om-formatet, som fokuserede på Danmarks første konge. Hér gør serien op med antagelsen om Gorm den Gamle som Danmarks første konge, ved at dokumentere, at adskillige konger regerede mindst 250 år tidligere i det område, vi i dag kender som Danmark med egen valuta i form af mønter.
Vi vil vise, hvad forskningen siger om os selv.
Om der er lignende afsløringer i vente, vil Cecilie Nielsen ikke sige.
“Det må man se programmerne for at finde ud af,” siger hun.
Sikkert er det dog, at programserien går længere tilbage i tiden end første sæson og runder det romerske imperies fald og en klimakatastrofe, som forandrer livsbetingelserne, ikke bare i Skandinavien, men i hele verden.
Islandske RUV og Norske NRK har bidraget til finansieringen og dermed gjort det muligt at søge støtte fra Nordvision.
Det er planen, at programserien lanceres i januar eller februar 2023.
Ett nordiskt samarbete
Gåden om Odin fick 468.750 DKK i stöd ur Nordvisionsfonden våren 2022.
NRK och RUV gav produktionen sitt stöd under Nordvisions faktapitch samma vår.