DR og NRK sætter børns podcastvaner under lup

Hvordan ser de 10 til 14-åriges lydforbrug ud? Det har man begrænset viden om, hos de nordiske public service-udbydere, men det skal en undersøgelse lave om på.

“Vi er nysgerrige på de store børns lydforbrug, fordi de er lead in til 15 til 46-årige , som er den gruppe , der er allermest podcastforbrugende,” siger Tine Godsk Hansen, der er podcastredaktør hos DR Medier Radio.

Kortlægningen er sat i gang på initiativ af DR med opbakning fra NRK og med støtte fra Nordvisionsfonden. Den ventes offentliggjort midt i oktober.

Netop podcast-mediet har været i stærk vækst blandt voksne i hele Norden i de senere år, og nu retter Nordvisionspartnerne spotlyset mod de yngre målgrupper.

Caroline Pouron er digitalt udbudsansvarlig hos Sveriges Radio (SR), og hun ser podcast for børn som et alternativ til skærm.

“Jeg tror, at mange forældre ville være glade for, at deres børn brugte mindre tid foran skærm.  Podcast kan stimulere børns fantasi, så de maler billeder i deres egne hoveder og opbygger deres egne fantasiverdener.”

“Mens børnene lå i græsset i skumringen afspillede man uhyggelige spøgelseshistorier fra store højttalere, som børnene så lyttede til i fællesskab.”
– Caroline Pouron, SR

Podcast til brug i skolen

SR har allerede en del erfaring med børnepodcast, og særligt serien ’Historierummet’, der er portrætter af udvalgte historiske personligheder, er slået an i skolens historieundervisning.

“Vi ved, at mange lærere har været glade for at bruge podcasten som en slags pause i undervisningen, og jeg tror generelt, at podcast har et stort potentiale i klasserummet,” siger Caroline Pouron, der mener, at lærere og måske især forældre kommer til at spille en særlig rolle med at få børnene til at lytte til podcast. For mens børnene nok selv skal finde frem til skærmindhold, er det ikke sikkert det samme gør sig gældende for podcast.

Som et eksempel på, hvad podcast også kan, nævner hun en episode fra hendes egne børns sommerlejr.

“Mens børnene lå i græsset i skumringen afspillede man uhyggelige spøgelseshistorier fra store højttalere, som børnene så lyttede til i fællesskab.”

Historierne var i øvrigt fra SR.

Selvom SR altså har erfaring med podcast for børn helt tilbage fra 2016, så har man lige som DR og NRK en større undersøgelse af fænomenet på vej.

“Vi vil for eksempel gerne forstå, hvordan vi kan nå børnene og hvilket indhold, der er bedst for børn i Sverige. Desuden er vi optaget af, hvordan vi kan pakketere indholdet, så det bliver tilgængeligt  for både voksne og børn,” siger SRs digitalt udbudsansvarlige, Caroline Pouron.

“Vi har valgt at fokusere på børn, som ikke har egen mobiltelefon”
– Petter Sommer, NRK

Podcastpremiere endte i top ti

Også hos NRK ser man store perspektiver i podcast for børn. Endnu er erfaringsgrundlaget spinkelt.

“Vi har selv kun produceret en enkelt podcastserie til børn i børnehavealderen, men den blev til gengæld en stor succes,” fortæller podcastchef hos NRK Petter Sommer.

De 10 podcastafsnit har den populære fantasifigur Fantorangen som omdrejningspunkt. Børnene kendte med andre ord universet fra NRK Super.

Podcasten, som var den første og eneste for børn endte denne sommer med at blive den 8. mest aflyttede podcast hos NRK.

“Mange har taget den med på bilturen til sommerferien, og børn er jo et taknemmeligt publikum, der modsat voksne gerne lytter til de samme afsnit igen og igen.”

Mens NRK har haft står succes med at transformere Fantorangen fra billede til lyd, har DR foreløbig valgt at satse på det visuelle univers til de yngste. Foto: NRK.

Petter Sommer satser på flere børnepodscasts i løbet af de kommende måneder.

“Vi har valgt at fokusere på børn, som ikke har egen mobiltelefon, så det er på forældrenes mobil, og børnene på den måde præsenteres for NRKs radio app, så det bliver naturligt for dem at anvende den, når de selv får mobiltelefon.”

Han ser initiativet som et led i konkurrencen om at blive den foretrukne app for lyd.

“Der er noget udviklende ved at få historie fortalt, og det er en del af den mellemmenneskelige fortællekultur vi er en del af. Jeg ser et stort potentiale i podcast til børn.”

DR: Børnepodcast ikke en prioritet

Men mens NRK og Sveriges Radio (SR) således har fokus på podcast til mindre børn, har DR helt afskrevet denne målgruppe.

“Børnepodcast er ikke en prioritet for DR. Vi kan se, at det visuelle er det allervigtigste i denne målgruppe. Derfor har vi valgt at fokusere på Ramasjang og Minisjang,” siger DRs podcastredaktør Tine Godsk Hansen med henvisning til DRs kanaler for de alleryngste seere.

Foreholdt NRKs erfaringer med Fantorangen-podcasten, siger hun:

“Vi har allerede for nogle år siden eksperimenteret med børnepodcast, og måske var vi for tidligt ude. Under alle omstændigheder følger vi hele tiden udviklingen i markedet og foretager hele tiden en afvejning.”