Børnekanaler klarer sig flot

Under Nordiske medieforskerdage i Helsinki var der fokus på de nordiske børnekanaler og på nye måder at lave seermålinger på.

Af Medieforsker Jacob Lyng Wieland, DR Medieforskning. 

Hvert år i august sættes der fokus på vidensdeling om seere, lyttere og brugere i de nordiske lande og målemetoder når de nordiske medieforskere mødes. Årets møde begyndte, traditionen tro, med en rapport fra de respektive deltagerlande over mediesituationen og public service stationens status.

Børnekanaler klarer sig rigtig flot
Som sædvanligt er der mange ligheder i de udfordringer, der er på mediemarkedet for public service stationerne herunder hvordan man fortsat kan være relevant for hele befolkningen.

De mindste seere har i de senere år fået egne tv-kanaler i Sverige, Norge og senest Danmark. Børne-tv har altid været en af kernekompetencerne på public service stationerne og lanceringen af egne børne-tv kanaler har også vist sig at blive meget vel modtaget. 

Det sker i et meget konkurrencepræget marked, hvor store, internationale aktører som Disney har lanceret op til flere kanaler i hvert af de nordiske lande og opnået fornuftige seerandele blandt børnene.

Men faktisk er NRK Super, SVTB og DR Ramasjang de største enkeltstående børne-tv kanaler målt i seerandele blandt deres kernemålgruppe i det tidsrum kanalerne sender. Børne tv gør sig rigtig godt på egne nichekanaler, fordi forældrene trygt kan sætte deres børn foran tv’et og være sikre på, at alt indhold er egnet til dem.

Public service tv-kanalerne kan samtidig tilbyde børne-tv leveret i reklamefri rammer og noget tyder på, at public service kanalernes programudbud og et reklamefrit univers falder i børnenes og forældrenes smag. 

Nye måder at lave undersøgelser på 
Medieforskningsafdelingerne i YLE, SVT, NRK og DR har i første halvdel af 2010 haft et særligt samarbejde om at udvikle test metoder til tv-indhold, hvor følelser spiller en afgørende stor rolle for, om man bliver engageret. Projektet er blevet finansieret af Nordvisionsfonden.

Ved mødet i Helsinki blev testresultaterne diskuteret og projektets deltagere var ligeledes enige om, at fortsætte med at udvikle metoden. Kort fortalt så handler projektet om hvordan man i undersøgelser kan kortlægge seernes følelsesmæssige engagement i tv.  

Projektet har allerede nu bidraget med nye vinkler på undersøgelser. DR har blandt andet testet et kommende program ved hjælp af de nye metoder og YLE tager projektet et skridt videre ved at se på hvordan metoden kan anvendes på andet end enkelte programmer men også på programflader og kanaler.

Projektet vil fortsætte i den kommende tid og der vil være et særligt fokus på at få gjort metoden nemmere at gå til ved at udvikle en software, der er særligt skræddersyet til public service stationerne. 

Vi kan nu se frem til nordiske medieforskerdage næste år. Der sker rigtig meget på de nordiske mediemarkeder og hovedtendenserne er oftest de samme i de nordiske lande. Ved at mødes på tværs af de nordiske lande bidrager det til fælles deling af viden om mediebrug, som er relevant i de nordiske lande og det giver inspiration til måder at undersøge mediebruget på.  Og netop det er til gavn for public service institutionerne i de nordiske lande. 

Herunder er der links til de nordiske landes tv-målinger. Her kan man skabe sig et overblik over de respektive landes public service tv-kanalers styrke og hvilke programmer, der går godt:

Gallup, Danmark
Finnpanel, Finland (svensk)
Gallup, Norge 
MMS, Sverige