Af Ib Keld Jensen
De mumler jo. Sådan er oplevelsen hos et stort, men ukendt antal nordiske tv-seere på tværs af landegrænserne, når de blænder op for tv-dramatik som Broen, Borgen eller Ægte mennesker. For mange seere er lyden så utydelig, at det er svært at få det fulde udbytte af drama-serier og andre tv-programmer. For dem er underteksterne et must.
Tv-drama producenterne har den fordel, at der normalt er god tid til at skrive underteksterne. Anderledes ser det ud, når de samme tv-seere skal have udbytte ved hjælp af tekstning af live tv. DR har almindeligvis løst udfordringen ved hjælp af automatiseret tale til tekst.
”Men det er noget hø. Det fungerer bare ikke godt nok,” fortæller Heidi Sivebæk, der er tilgængelighedsredaktør hos DR.
I sommeren 2012 blev mediedirektørerne i bolagene og Nordvisionssekretariatet enige om at oprette en samarbejdsgruppe inden for tilgængelighedsområdet. Og det var igennem dette samarbejde, at Heidi Sivebæk lærte NRKs løsning med skrivetolke at kende.
”Vi fandt ud af, at NRK har tekstere siddende, som skriver lyn-badut-hurtigt og leverer teksten, mens det foregår. Det er en langt mere stabil metode end den automatiske tale til tekst-metode,” fortæller Heidi Sivebæk, som dermed leverer et konkret eksempel på, hvordan udveksling af best practise inden for tilgængelighed finder sted i Nordvisionssamarbejdet.
Udveksling uden konkurrence
Udvekslingen går begge veje. NRK har omvendt ladet sig inspirere af DRs system for oplæste undertekster, som henvender sig til de seere, der for eksempel har svært ved at læse eller simpelthen ikke ser tilstrækkeligt godt. Alle fem bolag i Nordvisionen er omfattet af tilgængelighedssamarbejdet, som efter et år har resulteret i en benchmark-rappport. Den viser, at der er forskelle i den måde bolagene håndterer tilgængelighedsudfordringen på. Hos SVT er tilgængelighed en del af en større helhed under betegnelsen social ansvarlighed, mens for eksempel DR har mere snævert tilgængelighedsfokus med en decideret tilgængelighedsredaktør. Selvom bolagene gensidigt inspirerer hinanden og opnår fælles forståelser er det ikke et mål i sig selv, at alle skal gøre det samme, vurderer Heidi Sivebæk.
”Men selve det at mødes og udveksle erfaringer har betydet, at vi kan udvikle et metasprog, og der har allerede konkret været store landevindinger.”
Også fra NRK lyder en positiv vurdering af samarbejdet.
”Det har været et vældig positivt samarbejde, hvor vi har kunnet dele erfaringer og kompetencer uden at opleve nogen form for konkurrence,” siger Siri Antonsen, redaktionsleder for tegnsprog hos NRK.
Hun fortæller, at da NRK arbejdede med at udvikle sin metode med oplæste undertekster rejste man først til SVT.
”Der fik vi vist, hvordan de gjorde og de var vældig delende. Vi fik at vide alt, vi kunne ønske og tog siden til DR,” fortæller Siri Antonsen, der har svært ved at komme i tanker om noget ved samarbejdet, som kunne forbedres.
Forskellige symboler
På et enkelt område kunne der måske være et fællesnordisk behov, som ikke hidtil er opfyldt. Det gælder for de symboler, der på en let og illustrativ måde skal fortælle om en udsendelse har oplæste undertekster, er synstolket eller på anden måde gjort særligt tilgængelig.
”Vi kan godt lide tanken om ens symboler, og det har været diskuteret, men det er ikke let at ændre på. Der er en del historik på det spørgsmål,” fortæller Siri Antonsen.
Hun forklarer, at bolagene har forskellig designpolitik, og at den kan være vanskelig at tilpasse til en bestemt symboludformning. Desuden deler SVT for eksempel symboler med TV4. Men der kan være en fordel i at have ens symboler, blandt andet i forhold til distributørerne.
”Så de forstår, at det er det samme vi snakker om, når vi taler tilgængelighed.”
I det hele taget handler tilgængelighedsindsatsen om at sikre, at bolagenes seere kan høre, se, læse og forstå, hvad bolagene tilbyder dem. Er der problemer – for eksempel med at høre, hvad der bliver sagt eller se, hvad der sker, skal tilgængelighedsindsatsen være med til at fjerne stenene på vejen.
BT: Hver gang et tv program toner frem på skærmen, sidder der rundt om mennesker, som har svært ved at få hele indholdet med. Gennem et Nordvisions-samarbejde inspirerer bolagene hinanden til at finde og udvikle holdbare løsninger.
Fakta: Fire centrale tilgængelighedsområder
· Tekster
· Oplæste undertekster
· Tegnsprog
· Synstolkning
