Af Ib Keld Jensen
Når de store nordiske bolag ømmer sig over besparelser og krav om mere for færre penge, så kan et øjebliks dvælen ved situationen hos kollegerne i Reykjavik måske sætte vanskelighederne i perspektiv. Ingen steder i Europa ramte finanskrisen dybere, end da Islands banker gik bankerot i oktober 2008.
50 medarbejdere svarende til 15 procent blev fyret, og inden året var omme havde RUV gennemført en generel lønnedgang på mellem seks og 15 procent hos alle tilbageværende 280 ansatte med en løn over 300.000 islandske kroner om måneden, hvilket svarer til omkring 14.000 danske kroner.
– Hvis man overhovedet kan tale om, at man kan være stolt over noget i denne sammenhæng, så er det, at vi reagerede hurtigt, fortæller direktør Bjarni Guðmundsson.
Han vurderer, at den hurtige reaktion, er medvikende til, at RUV er kommet igennem 2010 trods en intægtsnedgang på 10 procent, og at medarbejderstaben kan holdes indtakt i 2011 trods en yderligere mindre indtægt på 7,5 procent.
Dobbelt uheldigt
Finanskrisen eller bankkrisen, som islændingene kalder den, faldt på et yderst uheldigt tidspunkt for RUV. Netop ved årsskiftet 2009 gik RUV fra at være licensfinansieret til at være skattefinansieret. Udgangspunktet var, at RUVs indkomster ikke skulle sænkes, og at indtægterne fra den ny medieskat skulle øremærkes RUV. Det fremgår af den nye lovgivning for RUV tilbage i 2007, da alt endnu åndede fred og idyl.
– Det største problem med skatten er, at den ikke er forhøjet i takt med inflationen, og at man er gået bort fra systemet med fuldt ud at lade de øremærkede midler tilfalde RUV.
Ifølge Bjarni Guðmundsson har RUV formået, at holde egenproduktionen på et niveau fra før krisen, men det er gået hårdt ud over de dyreste. Islandsk tv-drama, der ellers var kommet højt op i gear, er i dag nærmest udraderet. Indkøb af programmer fra selvstændinge producenter har også faldet betydeligt.
Til gengæld har drama-produktioner fra de øvrige Nordvisions-bolag fundet endnu bedre fodfæste i et primetimeslot søndag aften.
Troværdigheden i top
Selvom Bjarni Guðmundsson med slet skjult sarkasme taler om, at RUV har spist kødet og er på vej til at bide i benet, så er der også lyspunkter.
I en måling af islandske instutioners og virksomheders troværdighed rangerer RUV på en tredjeplads lige under politi og universitet. I en anden måling af mediernes troværdighed er RUV en sikker nummer et. 78,5 af befolkningen har stor eller temmelig stor tillid til RUV. Der er langt ned til næste medie, som opnår 51,7 procent.
Endvidere har RUV for ikke så længe siden vundet EBU’s Gunnar Høydal Award for Excellence in the Eurovision News Exchanges 2010.
“Vi har gennem hele forløbet sat vores uafhængighed meget højt og det samme gælder for troværdigheden.” fortæller Bjarni Guðmundsson.
Ikke nok med at pengene blev færre. De penge, man trods alt havde mistede en stor del af deres købekraft. Når RUV skulle købe programmer i udlandet kostede de pludselig det dobbelte. Hvor islændingene før finanskrisen skulle betale 10 islandske kroner for en dansk krone, kostede den efter finanskrisen 20 kroner.Men efter to år med det nye skattesystem må Bjarni Guðmundsson sande, at intensionerne i lovgivningen og public service kontrakten ikke er efterlevet.
