Pitch gav afgørende input til dokumentar om asyldrenge

Af Ib Keld Jensen

Vi har set dokumentarer om rejsen hertil. Om den farefulde færd over oprørte vande i overfyldte gummibåde og hjem omdannet til murbrokker, der har tvunget hele familier på flugt. Vi har endda hørt om familier, der sender deres børn alene af sted mod det forjættede land i håb om et bedre liv.

Men historien om, hvordan integrationen for de uledsagede asylbørn konkret foregår efter asylcentret, får vi først nu.

“Vi har set en del om, hvordan hverdagen er inde i asylcentrene, men det er et blindt punkt i integrationsdebatten, hvad der sker, når de asyldrengene sluses ud i samfundet,” siger redaktionsleder på DR Ung Andreas Gabrielsen.

Pitch fik aførende betydning
Han pitchede sammen med DR Ung sin idé for Nordvisions ungegruppe.

Det har fået afgørende betydning for dokumentaren, der følger fem 18-årige drenge fra Afghanistan, Syrien og Kuwait. En af drengene havde aldrig set havet, en anden levede af at passe kameler og en tredje var forfulgt at sikkerhedstjenesten. Nu skulle de spredes over hele Danmark, gå på gymnasiet og danse lancier.

Drengene har vidt forskellige resurser og baggrunde, og det er meget forskelligt, hvordan de vil klare sig i Danmark. Alle er de delt mellem savnet til deres familie og hjemland og drømmen om at skabe sig et nyt trygt liv i Danmark. Hvordan går det til gymnasiefester, med pigerne, alkohol, det svære sprog, og de mistroiske blikke. Det er en ungdomsserie om integration, hvori ordet ’integration’ ikke nævnes.

Dokumentaren beskriver oplevelserne fra asyldrengenes perspektiv – og via danskernes reaktioner på dem – hvordan det er at komme til Danmark, på godt og ondt.’

“Håkon Moslet fra NRK gav os det råd, at vi skulle  forestille os disse drenge som nyfødte, der helt fra bar bund skal lære de sagte og usagte koder. Vi skulle se på drengene som om, de var landet fra en anden planet,” fortæller Andreas Gabrielsen.

Fokus på opstarter

Han peger desuden på et råd fra NRKs kultur-, underholdnings- og ungebestiller, Charlotte Myhrvold.

“Hun anbefalede os at fokusere på opstarter: Den første dag i skolen, den første dag i ny lejlighed og den første dag på job, og det råd har fået en afgørende betydning for dokumentarserien,” tilføjer han.

Netop NRK er endt med at blive co-producent på dokumentarserien og har bidraget med 100.000 danske kroner, mens Nordvisions-fonden har ydet en million danske kroner.  Men NRKs involvering har endnu ikke indebåret nogen indholdsmæssige ændringer i selve produktionen, siger Andreas Gabrielsen, der havde taget imod rådgivning fra Nordvisions-sekretariatet inden pitchet.

Ikke kun succesoplevelser
“Vi har jo ikke prøvet sådan et pitch før, men vi fik god hjælp til at formulere en præmistekst og input til hvilke temaer, der optager de øvrige lande. Vi har lært supermeget af forløbet, og har fået meget mod på at pitche nye idéer. Vi har allerede meldt os til næste pitch i Reykjavik,” fortæller redaktionslederen fra DR Ung.

Trods den positive oplevelse er det ikke kun succesoplevelser, han har med sig fra sit første Nordvisionspitch.

“Vi pitchede også et andet projekt, som vi ikke fik igennem. Tilbagemeldingen var, at det var spændende, men bestillerne havde svært ved at se relevansen for seerne i de andre lande.”

Erfaringen tager Andreas Gabrielsen med sig til næste pitch og han har dette enkle råd til andre redaktioner og tilrettelæggere som overvejer at pitche deres idé for at få Nordvisionsstøtte:

“Tænk rigtig godt over, hvorfor din idé er relevant for de øvrige nordiske lande. Sæt dig ind i mediedagsordenen på forhånd.”

Historien om asyldrengene optages fra juni til september i år, og sendes i seks afsnit med premiere 5. november på DR 3.