Penge fra Kabelfonden

”Hvorledes får man penge fra Kabelfonden” er et spørgsmål som nye programgruppemedlemmer ofte stiller sekretariatet. Styrelsesformand for fonden, Finn Sachmann Rowold giver en introduktion i fondens principper.

Kabelfonden er blevet omdøbt til Nordvisionsfonden, og efterårets ansøgningsfrist er den 3. november. Der kan søges om støtte til både produktion og research og udvikling (R&U).

Princippet for fonden er at støtten til de ulige projekter indstilles av bolagene. Styrelsen, som består av repræsentanter fra alle bolagene, vedtager så formelt disses indstillinger med henblik på fondens retningslinier.

Produktionsstøtte

– Produktionsstøtten har de mest formelle krav, fortæller Finn: man kræver at der er mindst en NV partner med i tillæg til ansøgeren.

Hovedproducenten må søge om et beløb der svarer til max. 50% af det bolaget selv skyder ind i projektet. I tillæg skal medproducenten bidrage med et beløb der udgør mindst 10% af ansøgningsbeløbet. I en produktion med totalkostnad på 1.550.000 kroner må dermed maximalt 500.000,- komme fra fonden, hovedproducenten må legge dobbelt så meget på bordet (1.000.000,-), og partneren må minimum sørge for 50.000,-

Finn forklarer at maksimumregelen skal sikre at hovedproducenten selv tror så meget på produktionen at man er parat til at investere en betydelig andel af budgettet med egne penge. Minimumsregelen skal sikre, at der er en reel interesse fra en medproducent, som meget gerne må investere mere, men altså ikke mindre.

Som hovedregel er det kun hovedproducenten, der kan få penge fra fonden, mens samproducenten må skaffe pengene fra egne midler. Det er dog muligt ved store dyre produktioner, at dispensere herfra så medproducenten også kan hente penge i fonden, eller når der er tale om reelle samproduktioner.

Ansøgningerne går i første omgang til eget land, hvor den første prioritering finder sted inden der indstilles til fonden. Styrelsen ser, at de formelle betingelser er opfyldt, idet fonden er således indrettet, at de enkelte medlemmer til produktionsformål selv disponerer over de midler der er indtjent til den pågældende. I forbindelse med R&U er det imidlertid styrelsen der foretager den endelige prioritering.

Research og Udvikling

-Hensigten med R&U-støtten er å sætte i gang samproduktioner ved at give støtte til at udvikle og til at foretage en indledende research, som kan vise om der er grundlag for at gå videre med en egentlig produktion. Hvis grundlaget ikke er der, skal pengene ikke betales tilbage, men hvis R og U aktiviteten fører til en produktion skal en tilbagebetaling indregnes i produktionens budget.

Der kommer ofte flere ønsker til R og U end der er penge til, så bestyrelsen må prioritere og her anvender vi følgende kriterier:

  • Udvikling af programmer og samarbejdsformer går forud for research.
  • R og U der involverer flere medier, herunder “de nye”, går forud for rene TV-produktioner. 
  • Det gør indtryk hvis ansøgerne selv har penge med i R og U.
  • Det samme gør sig gældende, hvis der allerede på dette tidspunkt er andre NV partnere med, som måske oven i købet også er med til finansieringen.

Nordvisionsfonden har stor betydning for antallet af nordiske samproduktioner, som for størstedelens vedkommende har fondspengene i budgetter, hvor det ofte er de “sidste” penge der er afgørende for at en produktion kan blive til noget. Så man kan sige at fonds pengene sammen med de historiske og kulturelle fællesskaber i Norden er et smøremiddel der får samproduktionerne til at glide.