”Hvis ikke vi havde haft støtten fra Nordvision i ryggen, havde vi slet ikke kunnet lave programmerne.”
Redaktør Else Bro Thuestad er klar i mælet, når det kommer til betydningen af opbakningen fra NRK og UR, som gav adgang til at søge midler fra Nordvisionsfonden.
”Det var jo nærmest halvdelen af budgettet, vi fik dækket på den måde, og vi ville aldrig have haft midler til at give serien det internationale drej på et K-budget alene. Eller vi ville aldrig have haft muligheden for at rejse ud i verden på den måde med et DR-budget alene.”
De fire programmer om fremtidens transport tog seerne med helt ind i maskinrummet hos nogle af de mest bemærkelsesværdige udviklingsvirksomheder. Men vejen dertil var kringlet.
”Det var supersvært at komme tæt på. Udviklingen er jo i sagens natur omgærdet af hemmelighed, så det tog helt utrolig lang tid at få adgang, selvom det er store virksomheder med egne presseafdelinger. Men vi havde tiden til at blive ved og ved,” fortæller tilrettelægger Jytte Bergmann Moll, der endte med at få adgang til Hyperloop One, som er et de mest interessante bud på en fremtidig kollektiv transportløsning.
Nordvisions-kortet
I ørkenen i Nevada har virksomheden bygget en testbane, hvor man eksperimenterer med at drive et passagertog i et lukket rør uden luftmodstand ved hjælp af magnetisme.
Ambitionen med togprojektet er at nå en topfart på 1000 kilometer i timen, og dermed gøre hyperloopen konkurrencedygtig over for flytransporten.
”I en stor amerikansk virksomhed bliver man sjældent imponeret over, at vi er i gang med at producere et program til DR, og da hjælper det at fortælle, at programmet også vil blive vist i de andre nordiske lande,” fortæller Jytte Bergmann Moll.
”I en stor amerikansk virksomhed bliver man sjældent imponeret over, at vi er i gang med at producere et program til DR”.
– Jytte Bergmann Moll, tilrettelægger DR
Grebet an som et akitekturprogram
En anden døråbner viste sig at være programkonceptets særlige take.
Fremtidig transport kommer let til at handle om teknik, men ved at sætte fokus på design, udtryk og lækkerhed og med en kvindelig arkitekt og byplanlægger som vært formåede tilrettelæggerne at skabe en opmærksomhed, som var med til at bane vejen forbi marketingafdelinger og direktørlag og helt ind i maskinrummet hos udviklerne.
”Vi har grebet programmet an på samme måde, som hvis det var et arkitekturprogram. Vi fokuserer på transportmidlet, som var det et hus. Vi har arbejdet med fascination og lækkerhed for at brede et lidt tørt emne som transportmidler ud til en bredere målgruppe,” fortæller Else Bro Thuestad, der især har haft til hensigt også at nå en kvindelig målgruppe ved at lave programmer, der lægger sig i spændingsfeltet mellem teknik og design.
”Det var vigtigt for os at nå bredt ud med emnet, for det handler om noget af det mest dyrebare, vi har, nemlig vores tid og vores miljø i en fremtid, hvor vi bliver flere og flere mennesker, så det er relevant for os alle,” tilføjer hun.
Værten Sonja Stockmarr har som én af få arkitekter fået adgang til verdens eneste hyperloop testbane.
Indstillet til tv-pris
Hvilke overvejelser gør den danske tegnestue BIG sig, når den er med til at formgive hyperloopen. Det giver serien et bud på.
Redaktionen kommer også på besøg hos Yara Birkeland, der er et selvsejlende containerskib under udvikling i Norge.
I Sverige ser programmet nærmere på en førerløs el-lastbil. Selvom der i programmet således er flere nordiske aktører, så sker det ikke for særligt at tilgodese et nordisk publikum.
”Der ligger udelukkende redaktionelle overvejelser bag valget af kilder,” understreger Else Bro Thuestad.
Programserien blev vist på DR K i foråret 2018 og har afstedkommet en nominering til den traditionelle tv-pris, som producentforeningen hvert år uddeler.
Til glædelig overraskelse for redaktøren, særligt fordi det er i denne kategori. Programserien om fremtidens transport et nomineret som bedste livsstilsprogram.
