Af Medieforsker Jacob Lyng Wieland, DR Medieforskning, JACW@remove-this.DR.DK
Godt TV-drama kan fængsle seere i sofaen foran skærmen og få os til at glemme alt om de lune popcorn foran os.
Godt TV- drama får os til at komme tilbage, når næste episode ruller over skærmen.
Godt TV-drama er når seerne oplever, at de bliver berørt emotionelt af det, de ser.
Bliver vi bedre til at forstå seernes emotionelle engagement, bliver vi bedre til at lave drama til dem.
Når man prætester TV-drama i fokusgrupper, sker det som oftest for at undersøge, om historien og karaktererne fungerer for seerne, og om de kan afkode den underliggende præmis. Seerne kvitterer, hvis TV-dramaet fungerer, med at involvere sig i historien og persongalleriet og dermed blive emotionelt engageret. Udfordringen for fokusgrupper er dog imidlertid, at det kan være svært at få seerne i gruppen til at tale åbent om, hvordan de bliver emotionelt påvirket. Det kan være en meget privat sag, og desuden kan det også være svært at sætte ord på. Men det er også det emotionelle engagement, der er rigtig interessant at forstå, for her findes nøglen til, at seerne kommer tilbage uge efter uge for at følge med i dramaseriens udvikling. Denne udfordring har de nordiske medieforskningsafdelinger i DR, NRK, SVT og YLE sat sig for at løse.
Nye metoder
Nordvisionsfonden tildelte i december måned 2009 de fire nordiske afdelinger Euro 20.000 til et udviklingsprojekt, hvor nye kvalitative metoder og tidligere brugt teknologi skulle sættes sammen på en ny måde, for at undersøge om det gav en ny indsigt i seernes emotionelle reaktioner på TV-drama.
SVT havde tidligere arbejdet med udstyr, der gør det muligt at indfange seernes oplevelser ved hjælp af en lille fjernbetjening, et såkaldt Mentometer. Vha. Mentometret kan seeren løbende tilkendegive sin mening om f.eks. et afsnit af en dramaserie. Men udstyret havde ikke været anvendt i undersøgelser, hvor man særligt fokuserede på seernes emotionelle reaktioner.
Udviklingsprojektet gik således på, at anvende SVTs udstyr og afprøve spørgeteknikker, der hjælper seerne med at fortælle om den emotionelle påvirkning, de oplever. Derfor blev der afholdt en tre dages workshop i Stockholm hos SVT, hvor medieforskere fra YLE, SVT, NRK og DR var repræsenteret. Der blev i alt afholdt tre fokusgrupper for at teste udstyr og spørgeteknikker. Alle tre fokusgrupper så afsnit 1 af den danske dramaserie ‘Sommer’, og undervejs registrerede de, hvor meget eller lidt de emotionelt blev påvirket af det, de så ved hjælp af Mentometer. De enkelte seeres registreringer blev lagt sammen til en samlet graf, der gav et helhedsoverblik over gruppens reaktioner. Grafen blev dannet i real tid, og på den måde kan man få meget konkret feedback på hele forløbet i et dramaafsnit.
Efterfølgende blev gruppen præsenteret for de scener, hvor de havde tilkendegivet en høj grad af emotionel påvirkning. Efter hver scene skulle de ved hjælp af spørgeteknikker fortælle, hvordan de oplevede scenen. Valget af spørgeteknikker faldt på en blanding af storytelling, hvor seerne redegjorde for deres emotioner ved at fortælle en historie om det, de oplevede. Det blev koblet med en øvelse, hvor de skulle bruge særligt udvalgte ord, som den engelske professor Rolls argumenterer for er dækkende for menneskets emotionelle register.
Resultaterne var meget entydige. Alle tre grupper reagerede stort set på de tre samme scener. Og de efterfølgende interviews afslørede også, at de oplevede meget stærke emotionelle reaktioner, da de så scenerne. Men testen viste også, at når seerne bliver bedt om at udvælge den scene, de selv mente påvirkede dem mest, så faldt valget typisk på andre scener, end de scener som var blevet identificeret ved hjælp af Mentometer. Når seerne selv skal pege på en scene, der har påvirket dem, synes kriteriet at være personlig relevans.
Når man kan identificere de scener, der påvirker seerne stærkt rent emotionelt og samtidig får deres forklaring på, hvorfor det er sådan, så begynder man som medieforsker at kunne danne sig et mere nuanceret billede af, hvordan dramaserier fungerer i seernes optik. Og det kan hjælpe med til at udvikle endnu bedre dramaserier til glæde for alle de involverede projektpartnere
FAKTA:
- Projektet gennemføres i perioden januar til juni 2010 af YLE, SVT, NRK og DR.
- Arbejdsgruppen består af Erik Bäckman, Susanna Snell, Jenni Muller, Tomas Lindhé, Mikael Sterner, Liv Braathen, Siri Andresen, Lene Heiselberg og Jacob Lyng Wieland.
