Af Ib Keld Jensen
Tredje sæson af Broen har mere end nogen anden dramaserie formået at samle de nordiske tv-seere foran skærmen. Hver uge så i alt 3,8 mio. seere med live i ti uger i træk i Finland, Norge, Sverige, Island og Danmark inden for samme tidsperiode. Dertil kommer seere på internet, playback og genudsendelser.
Det er konklusionen efter, at de nordiske public service TV stationer i de fem nordiske lande har lagt de første seertal frem umiddelbart efter sidste afsnit blev vist med udgangen af november.
Selvom der er tale om en svensk-dansk samproduktion, står RUV for den største share. I gennemsnit fulgte 65,1 procent af islændingene med og et enkelt afsnit nåede en share på over 71 procent.
En del af forklaringen er, at islændingene ikke har helt så mange tv-kanaler at vælge mellem, men tallet er alligevel exceptionelt stort, siger RUVs tv-direktør Skarphedinn Gudmundsson.
“Vi er forvænt med høje shares til nationalt tv-drama, hvor vi godt kan nå op på 80-90 procent, men dette er stadig ekstremt højt. Det er kun serier som Forbrydelsen og Borgen, der når op på tilsvarende tal.”
Men tidligere nordiske dramaserier er ikke vist samtidig i de fem lande, og det gør Broen III til et unikt nordisk samlingspunkt.
“Jeg tror godt man kan sige, at der ikke tidligere har været så mange seere samtidig til en nordisk tv-dramaserie,” siger dramachef Christian Wikander fra SVT.
Stejlt opadgående kurve
Hos SVT har Broen III fulgt op på tendensen fra de to tidligere sæsoner ved at vise en stejlt opadgående kurve i antallet af seere. Fra et gennemsnit på 908.000 i sæson 1 til 1.283.000 i sæson 2 og 1.546.000 i sæson 3.
“Ambitionen er jo hver gang at gøre det bedre i næste sæson, men det er selvsagt også det vanskelige. Når det er sket handler det blandt andet om, at det er lykkedes at skabe et engagement omkring hovedkarakteren og en fascination af hendes diagnose. Samtidig har der været utroligt stærke karakterer rundt om hende.”
Christian Wikander ser selve sagen med et stærkt mysterium omkring sig og som seerne er optaget af løse, som en anden forklaring på væksten i seere.
“Og så er vi generelt blevet dygtige til at inddrage det private perspektiv omkring hovedkaraktererne, og det tror jer er en udvikling, der er kommet for at blive.”
Også Skarphedinn Gudmundsson mener, at en del af Broen IIIs succes kan forklares med stærke hovedkarakterer:
“Hovedkarakteren er følelsesmæssigt engagerende og seerne føler sig intenst forbundet med personerne. Man kunne frygte, at det kunne give store problemer, at den ene af hovedkaraktererne forlader serien og kommer i fængsel, men det er lykkedes perfekt at skabe nye karakterer og nå endnu højere,” siger han.
Let vigende seertal hos DR og NRK
Mens SVT og RUV har oplevet styrket interesse er billedet ikke helt det samme i Finland, Norge og Danmark, men i alle tre lande har Broen III haft mange seere.
I Finland har Broen III været sendt på hovedkanalen Yle 1 med 465.000 seere i gennemsnit. Det er stort set det samme som ved Broen II, mens NRK har oplevet en forholdsvis svag, men dog nedadgående tendens fra 646.000 til 650.00 og med 605.000 seere i gennemsnit i sæson 3.
Også hos DR har der været en vigende tendens i seertallet sammenlignet med sæson 2. De tre sæsoner viser henholdsvis 792.000, 934.000 og 857.000 seere.
“Broen betragtes i Danmark som en svensk serie, og set i det lys er en share på op imod 40 meget flot og som vi er meget tilfredse med” siger dramachef Piv Bernth, DR.
Hun peger på at serien fortjent har fået meget høje kvalitetsvurderinger på 4,3, og det ligger på niveau med, hvordan de bedste danske serier bliver vurderet.
“I England har Broen overtaget Forbrydelsens plads, og Saga Norén har overtaget Sarah Lunds rolle som briternes darling,” siger Piv Bernth med henvisning til de to seriers hovedpersoner.
Broen fik så sent som 2. december prisen for bedste kvindelige hovedrolle til Sofia Helin og for bedste tilbagevendende serie på C21 Media i London.
Del af et fællesskab
Som nævnt har Broen III været sendt samtidig eller næsten samtidig i de fem lande, og det har givet en ekstra selvforstærkende eksponering på tværs af landegrænserne.
“Det er en del af Broens succes. Man får en oplevelse af at tilhøre et stort fællesskab, og det forvandler sig til en fælles begivenhed,” mener Skarphedinn Gudmundsson, der ser Broen som et bevis på, at lineær tv har et liv.
De sociale medier er med til at understøtte og hype begivenheden, og så gør samtidig sending det muligt at holde spændingen intakt. I andre dramaserier som for eksempel Forbrydelsen har man kunnet opleve, at morderen er blevet afsløret på Twitter eller Facebook, fordi serien allerede har været vist i andre lande.
“Det giver en vældig kraft og endnu flere på de sociale medier kan dele, ligesom de forhindrer piracy synkront,” siger Christian Wikander.
Amerikanske tv-serier på retræten
Det er en generel tendens i Sverige, Danmark og Island, at nationalt produceret drama er mest populært. Island kan præstere shares i omegnen af 90 procent og i Danmark er det ikke usædvanligt, at ca. 1,7 mio. seere følger med i de mest populære lokalt producerede serier.
Men Broen er et signal om, at Nordisk drama også går godt selvom nabolande har produceret.
Derimod er amerikanske og engelske tv-serier som tidligere var stærkt dominerende trængt i baggrunden.
“Det er en udvikling vi har set over de seneste 20 år i takt med at de nordiske tv-serier er blevet så meget mere interessante med åbenlyse kvaliteter. Det er en ny måde at fortælle historier på, som er genkendelige og tæt på at være lokale og som viser, at vi har så meget til fælless. Vi køber hvert år færre og færre engelske og amerikanske serier,” siger Skarphedinn Gudmundsson.
En tilsvarende udvikling har Piv Bernth bemærket:
“De udenlandske serier er fortrængt fra prime time med Downtown Abbey som en total undtagelse. Til gengæld har vi fået en del svensk krimi light ind af forfattere som for eksempel Camilla Läckberg”.
Live-seere er langt fra de eneste
Nordisk tv-drama står med andre ord stærkt i de enkelte Nordvisionslande, og endda stærkere end en tallene ovenfor viser, for oven i skal man lægge de seere som ikke har set serien live. Hos NRK er det blot 57 procent, der så Broen live, resten så playback (24 pct.) på nettet (15 pct.) eller genudsendelse (4 pct.)
Tilsvarende tal gør sig gældende for Danmark, hvor over 1 mio. har set hvert afsnit, når man ser på alle platforme. Et samlet tal for, hvor mange seere Broen har haft kendes ikke. Og det bliver formentlig heller ikke til at gøre op.
Ihvertfald slår man ud med armene i såvel Sverige som i Danmark og på Island, når talen er på Netflix, som har givet adgang til de to første sæsoner.
Netflix oplyser ikke seertal, og derfor aner hverken dramachefer eller tv-direktører, hvor mange der reelt har set Broen.
Fakta
- Broen er produceret af Filmlance (Sverige) og Nimbus (Danmark), for DR og SVT, i samproduktion med NRK, Yle, RUV og med støtte fra Nordvisionsfonden.
- Hovedforfatter: Hans Rosenfeldt.
