Musikalske dukker går sejrsgang i hele Norden

Et MGP hvor børnenes hjemmelavede dukker synger, spiller og agerer publikum har sat fantasien i sving i familer, på skoler og i institutioner i hele Norden.
Ideen er undfanget i SVT og har siden bredt sig til Norge, Finland og Danmark. Lav deltagelsesbarriere og stor chance for at se sin egen dukker er en del af forklaringen på successen.

Af Ib Keld Jensen

“Jeg kender ikke til andre formater med samme penetration, som er i stand til at samle forældre og børn over hele landet. Det har oversteget alle forventninger.”
Sådan siger Dorte Høeg Brask, der er digital redaktør for Mini MGP på DR, som i dag afvikler finalen efter første sæson med det svenske format.

Siden den svenske producent og sangskriver Ylva Hällen opfandt formatet i 2009 har Minimello gået sin sejrsgang først i en årrække på SVT, siden på NRK og DR, mens Yle også er i gang med en finsk variant. 

Rammer noget universelt
Minimello går kort fortalt ud på, at børn kreerer figurer af toiletruller og sender dem til redaktionen. Det første år fik SVT 2000 dukker og siden er antallet af dukker vokset hvert år, så der i år og sidste kom 12.000 dukker. Dukkerne deltager siden i et MGP over flere udsendelser med musik skrevet og sunget af nogle af landets bedste popsangere og sangskrivere. Børnene stemmer om, hvem der skal gå videre og det hele ender i en stor finale.

“Jeg tror, der er noget universelt i at føle sig delagtig og at tage en aktiv rolle. Ganske mange af de indsendte dukker er synlige i programmet, og der er ret stor chance for at se sin dukker eller for at kende nogen, der får sin dukke vist,” siger Ylva Hällen som forklaring på formatets store udbredelse. Hun anslår at måske 50 procent af børnene får deres dukke vist i en kort sekvens, som publikum, backstage eller måske i det liv, der udspiller sig på Instagram og andre sociale medier i tilknytning til programmerne.

Behov for at være analoge sammen
Tilsvarende er Dorte Høeg Brask inde på, at alle kan lege og være med ombord:
“Man behøver ikke være dygtig for at være med som i det rigtige MGP. Der er en lav deltagelsesbarriere, en invitation til at komme og lege med os. Og så har det ramt et behov i tiden om at være helt analoge sammen i familien. Vi har lagt skærmen ned og skaber nogeti fællesskab,” siger hun.

Dorte Høeg Brask tror også, at det har en betydning, at selve konkurrenceelementet er nedtonet.

“Der er ikke så stor fokus på hvem, der vinder,” påpeger hun. DR har fået 17.000 dukker tilsendt i sin første sæson, godt hjulpet på vej af børnekanalen Ramasjangs app, der er downloaded 700.000 gange og dermed er en god kanal til at få fat i målgruppen.

Stor Nordisk finale..?
For ophavskvinden til formatet er det desuden vigtigt, at børnene er helt i centrum.
“Derfor er det sjældent sangskriveren selv, der synger sangen, for så kunne det blive artisten og ikke barnets dukke, der kommer i fokus,” siger Ylva Hällen.
Formatet er blevet justeret på sin vej over landegrænsen, så det ikke nødvendigvis er en kopi af det svenske originalkoncept, der toner frem på de øvrige nordiske public service tv-skærme. I Finland er Yle i gang med sin første sæson og hér har man for eksempel erstattet toiletrullerne med strømper, men det generer ikke Ylva Hällen.

“Vi er bare så ‘jätteglade’ for at andre har gavn af idéen, og i øvrigt har de gjort det så godt, at det bare er med til at inspirere.”

Minimello har også fået opmærksomhed uden for Norden. Eksempelvis har den britiske avis The Guardian kaldt formatet bedre end The Voice.

Men foreløbig drømmer Ylva Hällen Nordisk.
”Jeg synes det ville være cool, om vi kunne lave en stor fælles finale i Nordisk regi,” siger hun.

Både Yle og DR har allerede besluttet sig for en sæson nummer to, så idéen er hermed give videre.