Hvordan ser du SVTs behov for Nordvision?
Hvis man starter i den konkrete ende, så betyder det jo faktisk en tilgang af rigtig meget materiale, som jo både har public service indhold, og hvor vi aldrig behøver at sætte spørgsmålstegn ved public service kvaliteten.
Det lyder måske kynisk, men vi behøver volumen og det er i høj grad en af Nordvisionens fordele. Det andet behov Nordvision opfylder, er selvfølgelig de mange samproduktioner der kommer ud af samarbejdet. På den ene side behøver f.eks. vore dramaproduktioner nordisk støtte i form af co-finansiering, og på den anden side får vi tilgang til nordisk drama af utrolig høj kvalitet, som de svenske seere bedre kan identificere sig med, end lignende europæisk og amerikanske serier.
Kan de svenske seere lide nordisk tv?
Et enkelt nordisk program har svært ved at slå igennem, men de nordiske dramaserier og f.eks. det norske talkshow ”Først og sidst” klarer sig rigtig fint, med god omtale, fine anmeldelser blandt kritikerne og meget pæne seertal. De nordiske programmer kan meget vel konkurrere med de bedste internationale indkøbte programmer.
Hvad bør Nordvisionssamarbejdet efter din mening blive bedre til?
Jeg var en gang med i en nordisk projektgruppe i B&U regi med et vældig frit opdrag, om at udvikle en række koncepter til nordisk brug. Vi udviklede et antal nyskabende koncepter, hvor vi også beskrev – hvordan vi rent produktionelt skulle producere dem. Flere af dem blev i øvrigt sat i produktion.
Når jeg ser tilbage på perioden, hvor jeg var ordførende for Nordvision, så synes jeg nok vi har haft lidt for meget fokus på, hvordan vi kunne øge antallet af samproduktioner og udvekslinger.
I stedet for skulle vi måske have tænkt lidt mere frit og modigt på, hvordan vi kan anvende vores medarbejdere mere kreativt. Vi har nogle af nordens bedste tv-medarbejdere, så vi kunne måske godt tillade os at give dem lidt friere hænder at udvikle noget unikt sammen.
Bør vi efter din mening producere større ting sammen i fremtiden?
Jeg synes ikke vi kan nøjes med det vi har i dag. Jeg tror, vi skal findes stærke emner vi kan samarbejde omkring. Vi har så meget til fælles. Det skal nok bare ikke administreres eller udvikles frem af cheferne.
En konkret måde vi kunne gøre det på var f.eks. ved hjælp af vore udviklingsmidler. Vi burde kunne finde en udviklingsmodel, hvor vi samler et antal producenter fra vore bolag til at deltage i et udviklingsprojekt med et rimeligt frit mandat.
I din periode som Nordvisions-ordførende har du især haft fokus på at bestillerne i bolagene skulle indvolveres i Nordvisionssamarbejdet. Tror du producenterne og bestillerne ser forskelligt på nordvisionssamarbejdet?Producenterne ser jo på Nordvision som en del af deres faglige og professionelle netværk. Det fungerer jo nærmest som en efteruddannelse for dem og det er vigtig for dem. Bestillerne ser ikke umiddelbart på Nordvision med de samme øjne. Men med tiden vil de, tror jeg, blive opmærksomme på dette værdifulde nordiske samarbejde, ikke bare med et stort udbytte med også som et professionelt netværk.
Når du ser tilbage i tid, hvad kunne du godt have ønsket dig yderligere af det nordiske samarbejde?
Jeg har nogle gange tænkt, at det kunne være værdifuldt at der fandtes en nordisk mentormodel. Vi har jo nogle af de dygtigste og bedste medarbejdere og chefer siddende rundt omkring i de nordiske bolag, så da jeg blev tv-direktør i SVT i sin tid, kunne det jo have været fantastisk givende for mig personligt, hvis man havde en ordning, hvor jeg f.eks. kunnet have træffet den danske generaldirektør et par gange til nogle mentorsamtaler.
D. 1. maj forlader Leif Jakobsson som sagt jobbet som tv-direktør i SVT. I fremtiden skal Leif bl.a. være bestyrelsesformand for en kunstfond i Finland.
