Fra god idé til færdigt koncept

Af Ib Keld Jensen

Op til et EBU-møde i Berlin satte DR- redaktør Else Bro Thuestad sig for at pitche en idé med det nødvendige  internationale potentiale. Og skuer man med danske briller ud over de seneste års internationale mediebillede har ingen dansk historie vakt større opsigt end de omdiskuterede Muhammed-tegninger fra 2005. Historien viste, at den samme tegning kan opfattes som harmløs i en kultur, men værd at slå ihjel for i en anden.

”Tegninger går på tværs af grænser, men den kontekst de bliver forstået i, er afgørende,” siger Else Bro Thuestad, der fik svenske UR med på idéen og ad den vej adgang til Nordvisionsstøtte.

Men selvom idéen var pitchet, forestod det største arbejde fortsat. Nemlig at transformere idéen til et færdigt programkoncept.

”Idéudvikling af en programserie er ikke noget, man lige kan klare på en dag,” som Christina Ramsø Thomsen fra DR Programudvikling  udtrykker det.

I det helt aktuelle tilfælde stod hun for at styre processen, og den første opgave var at blive spidse på begreberne. For hvad er egentlig en karikaturtegning, og hvordan adskiller den sig fra satiren.

”Vi fandt ud af, at der faktisk ingen karikaturtegningstraditioner er i Sverige, hvor politisk bevidste tegnere udtrykker sig i striber i stedet. En af udfordringerne blev at forene de to landes traditionsforskel og gøre den til en drivkraft”.

Dansk tegning over stregen?

At det ikke kun er de religiøse følelser, tegninger kan sætte i brand, oplevede Else Bro Thuestad på den ene af de to gange to workshopdage, som blev holdt i DR-Byen med deltagelse af redaktører og tilrettelæggere fra DR og UR. Som led i idéudviklingsprocessen besøgte holdet blandt andet en forsker med karikaturtegnere som speciale, og den danske tegner Claus Seidelin viste sin store samling af karikaturtegninger frem på Det Kgl. Bibliotek i København.

Det var i forbindelse med denne afdækkende fase, at holdet diskuterede en tegning af de danske satirikere WulffMorgenthaler. En svensk avis havde bragt en tegning af Robin Hood, som skyder til måls efter Lady Marianns bagdel for at pifte 30 års ægteskab lidt op. Den svenske tilrettelægger fandt tegningen stærkt sexistisk og havde klaget til det svenske dagblad over tegningen. Derimod fandt den danske delegation tegningen morsom og harmløs.

”Det var en Muhammed-tegning i minieksempel, fordi den netop viser, hvordan vi kan opfatte tegninger helt forskelligt afhængigt af udgangspunktet,” siger Else Bro Thuestad, der suppleres af tovholderen i idéuviklingsprocessen, Christina Ramsø Thomsen.

”Kønsbevidstheden er formentlig mere fremherskende i Sverige, mens dansk humortradition omvendt sætter vide grænser.”

Diskussionen af den danske satiretegning var med til at gøre det tydeligt at tegninger kan bryde grænser og være farlige, og hovedkonklusionen blev efter første workshop, at tegninger stadig har magt.

Ingen idé bliver glemt

Selve idéudviklingen fandt sted i ydmyge lokaler i DR-byen, hvor tavle efter tavle blev overskriblet med idéer.

”Det er vigtigt for deltagerne, at deres idéer bliver skrevet ned og fastholdt. Vi arbejder med at lukke en proces op og såå lukke den ned igen, men også med at tage beslutninger undervejs, så vi kan indsnævre idéerne.”

Nogle gange parkeres en idé, men den står fortsat på tavlen, så ingen behøver at frygte at den anden gode idé bliver glemt.

”Så går vi ned ad den vej, og ser hvad den kan bringe. Det vanskelige er, at tage de afgørende beslutninger på de rigtige tidspunkter og at turde forfølge en idé konsekvent med fare for, at man må forlade den igen,” fortæller Christina Ramsø Thomsen, som løbende noterer beslutninger og overvejelser og deler dem med resten af holdet.

Tegnere holder sig helst på afstand

Præmissen for konceptet er altså, at tegninger stadig har magt, og udfordringen er herefter at lade de forskellige fortælleelementer udgøre brikkerne til konceptet for de enkelte afsnit.

For hvordan får man vist det internationale udsyn, hvilke historiske dyk skal man foretage.

”Efterhånden stod det klart, at vi ville arbejde med selvstændige temaer i hvert afsnit,” fortæller Christina Ramsø Thomsen, der nævner racisme, kongehus og køn som eksempler.

Næste skridt er at teste på dummyplan. Idéen er at inddrage en tegner i nutiden og lade tegneren tage ud og skildre et bestemt miljø, for eksempel Sverige Demokraternes årsmøde. Dansk Folkepartis søsterparti får almindeligvis ikke stor opmærksomhed fra de svenske medier, og det er et parti mange har meninger om. Idéen er, at lade miljøet give tegningen karakter.  Men da idéen bliver udsat for et virkelighedstjek hos tegnere i Danmark og Sverige, møder den ikke den store interesse, fortæller Else Bro Thuestad.

Karikaturtegnere har ikke tradition for at bevæge sig ud i de miljøer, de karikerer. De ser i højere grad sig selv som betragtere, viser den foreløbige research.

”Så selvom der er stor villighed blandt tegnere til at deltage i programserien, så kan det være det bliver på en anderledes måde, end vi oprindelig forestillede os,” siger redaktøren, der er ansvarlig for de folkeoplysende serier i DR Undervisning.

Og dér står idéudviklingsprocessen i øjeblikket. Uafsluttet, mens tilrettelæggere og redaktører på begge sider af Sundet researcher sig yderligere frem i satirelandskabet og regner på, om der kan blive plads i budgettet til en tur til Frankrig, der har stolte traditioner inden for karikaturtegning eller måske ligefrem til USA, der også markerer sig stærkt.

Programserien ventes at ligge klar i ved udgangen af året.