Hvorfor samarbejder man omkring fælles indkøb af programmer?
I den nye medieverden vil der være flere og flere større aktører fremover, og rettighederne skaffes for større geografiske områder. I denne situation vil det være svært for små enkeltstationer at få købt ind de programmer de ønsker. Man står stærkere overfor distributører med en fælles front. Elin Raustøl forklarer at fælles forhandlinger baseres på nødvendigheden at sikre de ønskede programmer i konkurrence med andre kanaler i Norden.
Hvordan fungerer fælles indkøb i praksis?
Det meste af arbejdet laves af den kanal og forhandler som er hovedansvarlig for indkøb. I 2007 har SVTs Elaine Hellstadius hovedansvaret for forhandlingerne. Helt konkret omfatter arbejdet blandt andet kommunikation, forhandlinger og drøftelser med forskellige modparter, nærlæsning af kontrakter og bestilling samt kopiering af materialer.
Det er sandsynligt, at NRK overtager arbejdet i 2008. Hvis DR eller en anden Nordvisionspartner vil indgå i samarbejdet i fremtiden, vil det være endnu vigtigere med fælles betingelser, vurderer Raustøl. For hovedforhandler er disse fællesforhandlinger mere komplekse og de tager ofte længere tid end normale forhandlinger.
Hvilke fordele er der ved fælles indkøb?
En stor fordel er at priserne ligger på det ønskede niveau eller under det ønskede niveau ved fælles indkøb. Når man køber for eksempel til de nordiske børnekanaler, er det enklere at få en god pris der hvor man går sammen.
En anden fordel er at fordi vi hver for os er små lande, så vil vi være mere attraktive som købere, når vi står sammen og dækker et større marked.
Et positivt resultat af fællesindkøb er ligeledes, at indkøberne og kontraktsforhandlere gennem deres faste forpligtende møder opbygger en tæt og tillidsfuld relation, og et godt professionelt netværk. NRK og SVT har blandt andet diskuteret dubbingproblemer som et tema i et fællesmøde, forklarer Raustøl.
En stor fordel er også, at parterne slipper med mindre arbejde med en hovedforhandler, som tager sig af det meste af kommunikationen. Det er også enklere for distributører at forholde sig til en forhandlingspartner, en udsendelse af materialer osv.
Hvilke udfordringer er der ved fælles indkøb?
Den største udfordring er at få til god kommunikation- og gode informationsrutiner, og gode rutiner for forsendelse av materialer.
Vi må også prøve skabe en stærk nok ‘vi-følelse’ sådan at vi ser det naturlig at dele på vår kundskab om program i en forpligtende relation, samtidig at vi må være villige til at tåle enkelte betingelser, som ikke er optimale.
Vigtigt at huske?
Man må også være villig til at udsende de indkøbte serier samtidig. På denne måde er fælles markedsføringsmulighed et vigtigt forhandlingskort vis a vis distributører, som ønsker dette, siger Elin Raustøl.
Når man først begynder en fælles forhandling kræves der fuld loyalitet af parterne. Dvs. hvis man ikke får et resultat ved fælles forhandlinger, kan den ene af parterne ikke købe programmet bagefter. I så fald kan man blive udsat for ‘split og hersk’ metoder fra distributører ved senere anledninger.
