BRUXELLES: Techgiganter skal holde fingrene fra redaktionelt indhold

Facebook, Google, Apple og tilsvarende nøgleaktører skal ses som
rene distributionsplatforme. Derfor skal techgiganterne ikke på nogen måde redigere det indhold, som de nordiske public service-broadcastere gør tilgængeligt via deres platforme.

Facebook, Google, Apple og tilsvarende nøgleaktører skal ses som
rene distributionsplatforme. Derfor skal techgiganterne ikke på nogen måde redigere det indhold, som de nordiske public service-broadcastere gør tilgængeligt via deres platforme.

En fantasielefant, der prutter, og et barn og en voksen, der ryger lakridspibe, var lige som Alfons Åbergs piberygende far for skrap kost
for Google Play.

Sådan lyder hovedkravet fra Nordvisions generaldirektører, som tidligt i processen har forsøgt at påvirke et lovforslag under betegnelsen Digital Services Act, som Europa-Kommissionen barsler med.

Ytringsfrihed under pres

Hensigten med loven er at bryde den dominans, som de globale digitale
platforme har opnået, og som i dag ligger uden for europæisk kontrol.
”Det absolut vigtigste for os er at sikre vores redaktionelle uafhængighed. Vi
tager fuldt legalt ansvar for, at vi overholder lovgivningen i vores respektive lande, og derfor skal der ikke ske en yderligere redaktionel bedømmelse, som ligger uden for vores kontrol,” siger Charlotte Niklasson, som er direktør for Nordvisions kontor i Bruxelles og dermed ansvarlig for at fremme de nordiske positioner på embedsmandsniveau.

Når de forskellige digitale platforme sætter egne ofte uigennemskuelige
standarder for tilladeligt indhold, presser man samtidig ytringsfrihed, kulturel diversitet og mediernes mangfoldighed. Det udgør et demokratisk problem og rokker ved befolkningens tillid til medierne, påpeger Nordvision i sin indstilling til Kommissionen.

Nordvision illustrerer problematikken med en række helt konkrete eksempler på, hvordan techgiganterne agerer smagsdommere og gatekeepere.

Alfons Åbergs far bortcensureret

Et eksempel er DRs Ramasjang-app som Google Play tog ned, fordi den indeholder en sekvens, hvor et barn sammen med værten illuderer Sherlock Holmes ved at bruge en lakridspibe. Det fandt Googles censorer uforeneligt med et underholdningsunivers for børn. Tilsvarende måtte Alfons Åbergs piberygende far se sig bortcensureret fra platformen helt uden varsel. Samme skæbne overgik NRKs Fantorangen, en elefantlignende fantasifigur, som sidder på toilet og prutter til fornøjelse for de helt små i alderen to til fire år. Her mente Google, at en målgruppe på 11 til 13 år i stedet ville være pas sende.

NRKs fantasifigur Fantorangens prutter blev for meget for Google Play. Foto: NRK

Et andet vigtigt krav for de nordiske public service-broadcastere er at få adgang til data, som techgiganterne indsamler ved at stille broadcasternes produktioner til rådighed på sine platforme.

”Og så har vi fokus på findability. Vores indhold skal ikke drukne til fordel for betalt indhold eller for platformenes eget indhold,” fortæller Charlotte Niklasson.

Fakta: Kommissionen fremlagde 15. december 2020 to lovforslag, som har til formål at regulere techgiganterne på hhv indhold og økonomi.
Forslagene er lagt ud til kommentering hos medlemsstaterne. Denne proces ventes afsluttet efter halvandet til to år, altså i anden halvdel af 2022.