Benchmarking i B&U-gruppen

B&U-gruppen er langt fremme med benchmarking, der betyder øget programkvalitet. Gruppen driver nordisk benchmarking for at lære af hinandens erfaringer.

Nordvisions B&U-gruppe har efterhånden lavet benchmarking på 6 – 8 forskellige større samproduktionsprojekter, som ‘Ada Bader’ og ‘En god historie’ i flere sæsoner. Desuden er børnedramatik og gameshow ‘Amigo’, i gang med deres egne bencmarking-projekter nu. Lene Nordin, Chef for B&U i DR, fortæller:

– I starten var det især økonomi og forholdene ved produktioner vi målte på. Det betød at vi lærte af hinanden, hvor det var hensigtsmæssigt at ændre på “forbruget” – så vi fik mere ud af pengene. Senere hen har vi koncentreret på programkvalitet i vores benchmarking. Her har vi justeret den metode man har brugt i dramagruppen, med stort held. F.eks. blev vi opmærksomme på, at vi stort set alle var meget dygtige til at lave pæne og flotte billeder, men det ind imellem kneb med dramaturgien. Det har vi nu sat ind overfor.

Kalle Fürst, programchef i NRK’s B&U-afdeling siger at B&U-gruppen har i mange år benyttet en ren ressurssammenligning, som har givet gruppen mange nyttige erfaringer. Disse økonomi-baserede benchmarkingsprojekter har givet gruppen lyst til at prøve en metode, som først blev brugt af Nordvisions Fakta-gruppe:

– Metoden er basert på at man samler inn opplysninger om ressursbruk – både i timebruk og i timekostnader. Deretter gjøres det en kvalitetsvurdering av representanter fra hvert land som deltar. Så blir ressurser og kvalitet sammenlignet – det vil sige, får man nok igjen for de pengene vi putter inn. I NRK har vi endret endel i fordeling av ressurser, etter å ha fått innspill fra hvordan de andre land disponerer sine ressurser. 

Arbejdsprocesser og indholdsvalg analyseres

Lene Nordin forklarer at benchmarking ikke er en facitliste, men et materiale, som kan give anledning til fortsatte analyser af de arbejdsprocesser og indholdsvalg, man fremover træffer. Det kan åbne øjne for vaner og tidsforbrug, som ikke længere er hensigtsmæssige og det kan gøre det modsatte – bekræfte én i, at man arbejder smart og hensigtsmæssigt og får de bedste resultater.

– Bl.a. er en større del af vores ressourcer blevet flyttet fra redigeringen – op foran i forberedelsesfasen. Vi har ligeledes kunnet sammenligne vores produktionsmetoder, og herefter kunne ændre og ensarte nogle forhold ved vores reelle samproduktioner.

Lene Nordin siger, at den benchmarking B&U-gruppen laver sammen efterhånden betyder, at man præcist kan “måle” frem til, hvor man vil sætte ind med ændringer og nye tiltag i gamle programtyper, som man gerne vil forny:

– Vi har fået et meget operationelt værktøj, og til dels et fælles sprog om økonomi, produktion og programkvalitet. Det er naturligvis op til det enkelte land at træffe beslutning om, hvordan man vil implementere og udnytte den viden, som en benchmarking giver. Den er ikke direkte handlingsanvisende, men giver anledning til overvejelser og drøftelser omkring produktionsform, kvalitetsparametre, tidsforbrug mv.

– Viser en benchmarking f.eks. at en tv-station benytter mere redigeringstid end de andre, vil det give anledning til, at man kigger på, hvorfor denne forskel findes. Det kan der være gode forklaringer på – det kan f.eks. være, at lydbearbejdning er indeholdt i tiden, mens de andre lande har den som separat tidsforbrug.

Det næste samproduktionsprojekt B&U programgruppen kaster sig over her i foråret, er en sammenligning af de nordiske Amigo-programmer.