Ambitiøs dokumentarserie afslører nordiske farvandes skjulte liv

Når en ganske almindelig strandkrabbe skal parre sig bærer hannen rundt på hunnen i dagevis og venter på det øjeblik, hvor hunnen smider sin skal. Først da kan parringen finde sted. Men blandt strandkrabberne findes store hanner, som ikke går af vejen for at benytte rockermetoder og simpelthen brutalt skubber mindre hankrabber væk og overtager hunnen og parringen netop, som parringen skal finde sted. Rockerkrabberne slipper for besværet og tager kun fornøjelsen.

”Og sådan har vi mange eksempler på utrolige og spændende historier i vores nordiske farvande,” fortæller projektleder Nils Arne Sæbø, NRK, der først har fået udviklingsstøtte og siden produktionsstøtte fra Nordvision til at vise livet under havet fra de grønlandske kyster i nord til den Botniske bugt i syd.

Ved lidt om Nordens havliv
”Vi vil fortælle om dyr som folk ikke anede eksisterede. Faktisk ved vi utroligt lidt om det liv, der leves under havoverfladen omkring os og mange har måske en idé om, at det sikkert er kedeligt, men intet kunne være mere forkert,” betoner Nils Arne Sæbø, der sammen med holdet bag har brugt udviklingsstøtten til at finde nogle af alle de historier, der skal fortælles i de fire programmer af en times varighed, som er i støbeskeen.

Som en del af forberedelserne har redaktionen forberedt sig på de tekniske udfordringer, en naturproduktion stiller. Det er nødvendigt med specialbygget udstyr blandt andet i form af fjernstyrede undervandskamera.

Men de fleste af optagelserne gøres ikke desto mindre af undervandsfotografer og i den forbindelse har NRK indgået aftale med engelske Doug Anderson, der anses for en af verdens bedste på sit område, og som blandt andet har fotograferet til adskillige af BBCs prisvindende naturproduktioner herunder Den Blå Planet 1.

Kan fotografere på 6000 meters dybde
I forbindelse med den redaktionelle idéudvikling har NRK allieret sig med Havforskningsinstituttet og deres eksperter blandt forskere og havbiologer, hvilket har givet redaktionen adgang til noget af det udstyr instituttet betjener sig af. Det gælder for eksempel et kamera, som kan filme på 6000 meters dybde.

”Ved enhver naturproduktion er det en udfordring om man kan komme til at filme på ret tid og sted. Det kræver planer og backup planer, for det kan være at betingelserne ikke er til stede, som man ønsker eller forventer det,” fortæller Nils Arne Sæbø, der nævner som eksempel, hvor BBCs kamerahold måtte vende tilbage i tre år til den samme lokation for at få de ønskede optagelser i kassen. Dyr, havtemperaturer og havstrømme indretter sig ikke altid efter redaktionens optageplan, og det er forklaringen på, at NRK først venter at kunne afslutte optagelserne i november 2020. De færdige fire programmer plus en bagom-film ventes klar i slutningen af 2021.

Udfordring fra uventet kant
Selvom der altid er udfordringer med naturoplevelser, så er den største udfordring i forbindelse med forberedelserne til serien kommet fra en helt anden kant.

”Det har vist sig at være meget vanskeligt at få de nødvendige godkendelser til at filme på grund af det norske regelværk for arbejde under vand, som er indført i forbindelse med olieudvinding og derfor ikke tager højde for en naturproduktion som vores”.

Om NRK alene kommer til at producere serien, som har arbejdstitlen ’Havets hemmeligheder’, er endnu uvist. SVT har på forhånd givet tilsagn om medfinansiering og overvejer ifølge NRK at gå ind i et produktionssamarbejde, svenske Yle medfinansierer også, mens DR og RUI endnu overvejer deres rolle. Tilmed er der overvejelser om, hvorvidt BBC også kan komme til at spille en rolle i produktionen.