SoMe-folkene får vitamin-indsprøjtninger online

Tilbage i marts holdt Nordvision det tredje timelange frokostmøde, og de tre oplæg gav inspiration til kolleger i andre bolag. For grundlæggende sidder alle med de samme udfordringer. I maj afvikles næste onlinemøde.

DR:s Ultra Gaming presenterades på Nordvisions senaste onlineseminarium för sociala medier-innehåll. Sigge och Sara är profilerna som tittarna möter i Ultras gaming-videor. Foto. DR.

For tredje gang holdt SoMe-folkene et virtuelt timelangt frokostmøde, da Nordvision samlede de nordiske fagfæller til ’Social Media Academy – Lunch Edition’ i starten af marts.

Til at binde dagens tre oplæg sammen sad en vaskeægte veteran, idet SVTs Robert Lundin har været med helt fra de første some-seminarer for seks år siden.

“Tidligere mødtes vi jo fysisk, men nu deler vi erfaringer, udfordringer og vanskeligheder digitalt. Og det giver et værdifuldt indblik i, hvordan andre har løst de udfordringer, man selv står med,” fortæller den svenske social media-strateg.


Ultra Gaming presenterades på Nordvisions SoMe Lunch Academy #3.


Konkret nævner han DRs oplæg ved Thomas Erik Fuglsang-Madsen fra de seneste frokostmøde.

“DR Ultra har opbygget en egen esportkanal på YouTube og har haft stor fremgang med at bygge relation til drenge mellem 10 og 14 år. Drengene er meget sværere end pigerne at få tag i, så det er meget interessant for os at høre om de danske erfaringer,” fortæller Robert Lundin, som straks efter mødet formidlede kontakten mellem DR Ultras ansvarlige og en af sine medarbejdere.

Også på et andet felt kan samarbejdet have effekt.

“På SVT er vi nok mere forsigtige med at publicere på YouTube, end man er på DR, men når vi kan vise, hvordan DR har opnået resultater, kan det måske være med til at ledelsen kan give lidt friere rammer på det område.”

“På SVT er vi nok mere forsigtige med at publicere på YouTube, end man er på DR.”
– Robert Lundin

Godt at have konkrete eksempler

For Patricia Tiihonen, der er social media manager hos Yle, gav oplægget fra DR Ultra også anledning til reflektion.

“Jeg er mere overbevist end nogensinde om, at du er nødt til at være autentisk, og vide hvad du taler om. Det stod klart efter DRs gaming-oplæg. Især præsentationen af et spil, som brugerne havde meget mere styr på end DR, gav stof til eftertanke,” fortæller hun.


Patricia Tiihonen. Foto: Raili Tuikka/Yle.

Den finske some-chef coacher mange teams hos Yle i forhold til strategi.

“Og da er det godt at have konkrete eksempler med som dette.”


UR:s presentation från Nordvisions senaste onlineseminarium om sociala medier.

Hun fremhæver desuden URs oplæg om ‘Sager du aldrig har vovet at spørge om’, som et eksempel på, at autenticiteten er afgørende.

“Det var godt at se, hvordan man kan stille forskellige grupper hårde spørgsmål. Også hér er det afgørende, at man sætter sig grundigt ind i stoffet, så på den måde kan man sige, at essensen af de to oplæg ligner hinanden,” siger Patricia Tiihonen, der sætter stor pris på det nordiske samarbejde.

“Det er meget vigtigt , at vi har Nordvision, og jeg er meget taknemmelig for, hvad I gør for os. Vi har så meget til fælles. Vi deler den samme public service stil, og de samme værdier i forhold til vores publikum. Hvis jeg taler med BBC, fortæller de om, hvordan de bruger Twitter. Men vi bruger ikke Twitter, så det er ikke relevant for mig. Vi bruger i stedet andre sociale medier lige som vores nordiske kolleger.”


Robert Lundin blev især inspireret af, hvordan det er lykkedes DR Ultra, at få tag i en vanskelig målgruppe: De 10 til 14-årige drenge.

Flere Yle-folk ind

Patricia Tiihonen slår samtidig et slag for at få flere Yle-medarbejdere til at deltage i det nordiske samarbejde.

“Der er nogle folk hér på Yle, som laver nogle virkelig spændende ting og det ville være værdifuldt at få dem ind i samarbejdet.”

På spørgsmålet om hun ser sproget som en forhindring, eftersom de tre skandinaviske lande deler en fælles sprogstamme siger hun:

”For mig er sproget ikke et problem. Jeg taler svensk, finsk, engelsk og forstår noget dansk, og møderne foregår på engelsk. Men der kan sagtens være nogle, der føler sig ubekvemme ved ikke at kunne tale deres modersmål og ikke føler, at de kan udtrykke sig lige så godt og præcist på engelsk. Om det får nogle til at vælge det nordiske samarbejde fra, ved jeg ikke.”

“Der er nogle folk hér på Yle, som laver nogle virkelig spændende ting og det ville være værdifuldt at få dem ind i samarbejdet”
– Patricia Tiihonen

Fik Tik Tok-guidelines fra Yle

Som et andet eksempel nævner Robert Lundin et sæt af guidelines for brug af den sociale medieplatform Tik Tok, som hitter blandt helt unge og som nærmest har slået Instagram af pinden.

“Vi var selv i gang med overvejelser om, hvordan vi kunne bruge Tik Tok, og da fik jeg fra Yle tilsendt hele dokumentet med guidelines,” fortæller Robert Lundin, der især glæder sig over det tillidsfulde samarbejde, der er på tværs af landegrænser og bolag.

“Der findes ingen censur i sådanne sager. Man kan taler helt frit og det er uhørt vigtigt,” mener SVTs some-strateg.

Også på et andet og måske mere overraskende felt har han gavn af samarbejdet.

SVT er i sig selv en stor organisation, hvor man ikke nødvendigvis ved, hvad hinanden sysler med.

“Der findes ikke rigtig andre fora, hvor some-specialister mødes, så også internt i SVT giver det et overblik over, hvad kollegerne laver og hjælper os med at knytte forbindelse internt.”


SVT Z på TikTok och Instagram, från senaste sociala medier-seminariet.

Den jakke kan du ikke gå i…

Selvom det nordiske samarbejde både på ledelsesplan og på medarbejderniveau giver Robert Lundin stor værdi, kan han godt have et ambivalent forhold til samarbejdet.

Han bruger et hverdagsbillede til at forklare situationen.

“Jeg har det med Nordvision, som når min kone siger, mens man er stresset, og går ude i det kolde vintervejr: Den jakke kan du ikke gå i!”

“Jeg føler ikke, jeg har behovet, for jeg har rigeligt at gøre med alt det jeg har gang i og synes egentlig, det går fint. Men når man så ser lighederne, træffer kollegaerne og hører om de tanker, de tænker, så indser jeg, at jeg værdsætter det, og det er meget værdifuldt at få nogle andre øjne på.”

Og Robert Lundins kone havde ret. Den jakke kunne han ikke gå i!

Næste ‘Social Media Academy – Lunch Edition’ er i maj, og det er NRKs Laurie Macgregor, der er ansvarlig for indholdet.

Delta i nästa evenemang!

Jobbar du med sociala medier i ett av de nordiska public service-bolagen?

Bli medlem i Nordvisions Facebook-grupp för sociala medier-medarbetare för att hålla dig uppdaterad om det som sker.