Nordisk skole tv har fået en pludselig og uventet renæssance under corona-krisen. For selvom fjernundervisningen de seneste mange år er blevet digital og interaktiv, så har traditionelt flow tv stadig sin berettigelse.
Da skolerne lukkede nærmest fra den ene dag til den anden, stod lærerne i en ny akut situation eftersom undervisningen skulle fortsætte på distancen.
Hos NRK reagerede skole tv-afdelingen hurtigt og gik i dialog med lærerne for at få en klar idé om lærernes behov.
“Lærerne etablerede hurtigt en Facebook-gruppe, hvor man udvekslede idéer om, hvordan hjemmeundervisningen kunne foregå. Gruppen fik 60.000 medlemmer i løbet af en uge, og det svarer til to tredjedele af de norske lærere,” fortæller Pål Solum, der er projektleder hos NRK Skoletv.
Mange af især de mindste elever viste sig ikke at have en computer eller en iPad, så det vanskeliggjorde interaktiv fjernundervisning via nettet. En anden udfordring var, at nettet var overbelastet, fordi alle loggede sig på om morgenen samtidig og på de samme portaler.
“Det var temmelig kaotisk. Vi oplevede, at nettet kollapsede, og hér var de lineære sendinger med til at aflaste,” fortæller Pål Solum.
Men i samarbejde med en gruppe lærere fandt NRK Skoletv tidligere udsendelser frem af arkiverne og fik aftale med NRKs børnekanal ‘Super’ om at overtage sendefladen om formiddagen.
Foto: NRK.
Seksdoblede seertallet
Indholdet blev målrettet efter bestemte målgrupper med sendinger af en halv times varighed afbrudt af Supernyt, der informerede om coronakrisen i børnehøjde.
“Vi havde et tema hver dag og så vidt muligt det samme for alle aldersgrupper. Temaerne kunne være verdensrummet, naturen eller matematik baseret på allerede eksisterende indhold. Vi delte sendeskema ud for den kommende uge, så lærerene selv havde mulighed for at forberede sig på de enkelte temaer.”
Pål Solum betegner især samarbejdet med lærerne, som en væsentlig forklaring på, at udsendelserne blev så stor en succes.
“Det tætte samarbejde hjalp os også i markedsføringen. Lærerne delte indholdet i Facebook-grupper og talte sammen, og de lytter generelt uden tvivl mere til kolleger end til aktører i markedet.”
Indsatsen kan aflæses med al tydelighed i seertallene. NRK Supers formiddagssendinger havde med et seertal på 30.000 op til seks gange så mange seere som vanligt. YouTube-kanalen havde en lignende stigning og Facebook-gruppen og NRK Skoles egen platform oplevede tilsvarende forøget aktvivitet.
“Vi har lært rigtig meget af dette forløb. Især har samarbejdet med lærerne vist sig meget nyttigt, og erfaringerne kommer vi til at tage med os i det fremtidige arbejde, ligesom samarbejdet med NRK Super også har anvist nye muligheder i fremtiden.
Vi har ikke øget sendingen, men vi har i princippet ompakketeret vores udbud til hjemmeundervisning
– Ami Malmros, UR
UR: Krisen har løftet års digitale kompetancer
Sverige har fulgt en anden strategi end de øvrige nordiske lande, og det er primært gymnasieskoler og højskoler, som er lukket, mens grundskolen har fortsat undervisningen med fysisk tilstedeværelse på skolerne.
Alligevel har Sveriges Utbildningsradio UR oplevet en markant øget efterspørgsel efter undervisningsmateriale på distancen.
“Det overraskede os meget, at alle programmer er gået bedre. Vi har ikke øget sendingen, men vi har i princippet ompakketeret vores udbud til hjemmeundervisning,” fortæller Ami Malmros, der er udviklingschef hos UR.
Materialet på temasiden ‘skolahemma’ indeholder tips til lærerne, sociale medieklip og udvalgte allerede eksisterende programmer. UR har oplevet en markant tilgang af nye lærere, som bruger tilbuddet.
“Det er super vigtigt, at vi kan tilbyde uafhængigt og troværdigt materiale, som er gennemsyret af public service-værdier. Vi kan få eksperterne og verden ind i klasserummet med en blanding af journalistik, pædagogik og det fortællende. Alt findes samlet, og vi har oplevet et større behov for vores produktioner,” siger Ami Malmros.
Hun tror, at corona-krisen øger tilpasning mod digitale læringsplatforme.
“Skolen har udviklet sine digitale kompetancer i løbet af nogle få uger, som ellers ville have taget år. Trenden er, at det er den vej vi skal gå, og at de digitale læringsplatforme ikke kommer til at gå tilbage.”
Ami Malmros slår fast, at UR ikke skal være en konkurrent til tech-medierne, men et supplement stående på et solidt fundament af public service.
“For os er det selvfølgelig også et spørgsmål om at få de nye brugere til at holde ved efter coronakrisen.”
DR brugte kendte værter
Som den eneste kanal valgte DR at producere nyt materiale.
“Da skolerne lukkede, var det tydeligt, at der manglede tilbud til at undervise hjemme. Flere undervisningsforlag var ret hurtigt på banen og stillede gratis deres materiale til rådighed,” fortæller Carsten Nymann, der er producent i DR Skole.
I den første tid efter nedlukningen var hovedfokus på nyhedsberedskab og dækningen af corona-krisen.
Rent lavpraktisk havde vi en dialog med NRK Skole, som på mange måder ligner os og deres erfaringer bestyrkede mig i på, at vi kunne lykkes med et værtsprogram Vikartimen
– Carsten Nymann, DR
DR trak på erfaringer fra lærer-lock outen i 2014, hvor skolerne var lukket i 25 dage.
“Forskning viste, at de stærkeste lærte mere, mens de svage havde lært mindre og havde svært ved at følge med. Vi var enige med ledelsen om, at alle skulle være med og have et minimum af undervisningsvedligeholdelse, så vi valgte at gøre undervisningen legende og lystbetonede og trække på nogle af de kendte værtsansigter, som eleverne kendte i forvejen.”
Forældrene var sendt hjem og skulle passe, og der løb meldinger ind fra frustrerede hjemmeundervisere, der var udfordret af at skulle stå til rådighed for især deres mindre børn og samtidig passe eget arbejde hjemmefra.
“Rent lavpraktisk havde vi en dialog med NRK Skole, som på mange måder ligner os og deres erfaringer bestyrkede mig i på, at vi kunne lykkes med et værtsprogram Vikartimen,” fortæller Carsten Nymann, der satte et hold af dygtige tilrettelæggere, teknikere og værter. Men da holdet var forment adgang til DR Byen, blev optagelserne forlagt til en skole i København, mens Carsten Nymann som producent styrede slagets gang på 400 kilometers afstand fra sit hjemmekontor i Aalborg.
‘Vikartimen’ havde via samarbejde med børnekanalerne Ramasjang og DR Ultra hentet børnetv-værter, som børnene i forvejen kendte og chattede med live, hvilket flere hundrede børn gjorde. ’Vikartimen’ blev sendt i to udgaver, som henvendte sig til hhv. 0.-3. klasse og 3.-6. klasse. Desuden tilbød DR Skole digitale undervisningsmaterialer, explainer video, webdocs, små spil og tekstbaseret materiale.
30 procent over normalen
Generelt lå trafikken på DR Skole lå cirka 30 procent over normalen i de tre første uger efter lockdown. De mest besøgte dage var der op imod 14.000 brugere på sitet. Efter påsken genåbnede skolerne og trafikken faldt tilbage på normalen.
“Hvad angår brugen af Vikartimen er der desværre ikke tale om en stor seersucces – samlet har de 20 episoder omkring 30.000 visninger på DRTV og på Youtube er hver episode blevet set af gennemsnitligt 1.400 brugere.”
Alligevel mener Carsten Nymann, at det har været anstrengelserne værd.
“Vi har fået enorm meget positiv respons fra dem, der brugte tilbuddet, men det havde gjort en kæmpe forskel, hvis vi havde været der fra første dag. Vores vurdering er, at vi simpelthen kom for sent ud med vores tilbud, så brugerne muligvis havde fundet andre brugbare tilbud andetsteds i markedet.”
Men erfaringerne får betydning for samarbejdet fremover for DR Skole, som normalt ikke producerer tv.
“Internt har processen med udvikling og drift samt tilfredsheden med de færdige produkter dog været en succeshistorie, og der er blevet etableret samarbejder, som jeg forventer vil føre til endnu bedre produkter på DR Skole i fremtiden,” siger Carsten Nymann.
