YLE går efter win-win

Fremtidens YLE vil koncentrere sig om produktion af indhold. Det finske PS selskab vil ikke være frontløber med hensyn til teknisk udvikling eller distributionssystemer, lyder udmeldingen fra YLEs generaldirektør Mikael Jungner. – Vi går efter en ”win-win” situation, hvor publikummet får adgang til flere programmer, de kommercielle aktører øger deres udbud, og YLEs programmer får flere seere, siger Jungner.

YLE Radio1 lavede et stort interview med Mikael Jungner d. 19.5.2008. Jungner siger i interviewet, at der i fremtiden er et endnu tydeligere behov for store, ambitiøse projekter med fokus på den finske kultur. Han konstaterer, at kvalitet er den ultimative målestok for YLEs indhold:

– Seertal eller share kan ikke betragtes som endegyldige indikatorer for kvalitet – vi skal også analysere hvilken påvirkning og effekt YLEs udbud har i forhold den finske befolkning og den finske kultur, vurderer Jungner.

Jungner udmeldte i begyndelsen af maj, at selskabet har planer om tættere samarbejde med kommercielle aktører såsom internetudbyderen Elisa, og den kommercielle tv-kanal, MTV3. YLE vil give kommercielle aktører mulighed for gratis videredistribution af alle programmer, som den har rettigheder til.

Indhold på alle platforme

Ifølge Jungner har YLE besluttet at indgå i tæt samarbejde med kommercielle aktører, fordi de allerede har de nødvendige distributionssystemer til spredning af indhold:

– YLE vil koncentrere på indhold. Vi skal ikke være frontløber mht. teknisk udvikling såsom HDTV, eller udvikling af platforme for mobil-tv. Målsætningen er at minimere distributionsomkostningerne, konstaterer Jungner.

Jungners respons til kritikken om, at YLE deler ud programmer gratis lyder, at befolkningen har betalt for indholdet en gang i form af tv-licensen. Den skal ikke betale for det en gang til bare for at se programmerne på andre platforme.

Samtidigt ser Jungner, at YLE skal reagere hurtigere til publikums behov, og de store tendenser i mediebruget. Internettet skal for eksempel være lige så interessant platform som tv. Det betyder blandt andet, at genudsendelser af tv-programmer på nettet ikke er nok i sig selv – der skal skabes indhold, som arbejder specifikt på nettets præmisser.

Lyt til hele interviewet (på finsk): http://areena.yle.fi/toista?id=1271297