Af: Uffe Høy Svenningsen og Lene Heiselberg, DR Medieforskning
I de officielle tv-målinger i både Norge, Sverige, Finland og Danmark kunne vi se et fald i den tid tv-seere bruger på broadcast tv. Derfor ville vi gerne se nærmere på, om det fald skyldes en stigende interesse for at se tv via streaming-tjenester.
Undersøgelsen bestod af en spørgeskemaundersøgelse med ca. 7000 deltagere fra Finland, Sverige, Norge og Danmark.
Et par af de generelle læringer, man kan uddrage af undersøgelsen, er, at:
- Indhold fra streamingtjenester og tjenester som leverer korte videoer, når flere mennesker under 40 år end broadcast tv på en almindelig dag.
- Broadcast-tv står stadig stærkt i den brede befolkning, men de under 40-årige foretrækker streaming fremfor broadcast
- Streaming opfattes som værende mere belejligt, underholdende og mere skræddersyet til den enkelte end broadcast-tv
- Brugerne ønsker især, at public service-udbydernes streamingtjenester er lettere at bruge og har indhold liggende tilgængeligt længere.
- De udfordringer nordiske public service-udbydere møder er meget ens, så derfor kan man med fordel tænke i samarbejder f.eks. om rettigheder, streamingplatforme og indhold.
Der er selvfølgelig mange flere interessante resultater både på tværs af Norden samt på landeniveau. Hvis du er medarbejder i NRK, SVT, YLE eller DR, er du velkommen til at kontakte de lokale medieforskere for at få flere detaljer.
Kontakt:
YLE: Anne Hyvarila
NRK: Iacob Prebensen
SVT: Martin Gunseus
DR: Uffe Svenningsen, Lene Heiselberg