Super efter 4 måneder

NRK Super har klaret sig over alle forventninger er konklusionen fire måneder efter børnekanalens lancering.

Fire måneder efter opstarten af NRK Super har kanalen kapret en markedsandel på 8 procent i gennemsnit i målgruppen 2-12. 

Ca. 80 procent af kanalens tilbud er på norsk, og ca. 25 procent af alle programmer er egenproducerede, eller nordiske samproduktioner. I alt skal NRK Super sende tæt på 4400 timers tv om året. Kanalen kan derfor tilbyde ca. 1100 programtimer, som andre aktører ikke har tilgang til.

Et norsk alternativ

Målsætningen og grundideen for NRK Super er at skabe et norsk alternativ til de internationale børnekanaler – kanalen skal tilbyde gode og vigtige programmer for børn i alle platforme. Det indebærer også, at kanalen skal spejle det flerkulturelle samfund vi lever i.

Vibeke Fürst Haugen, programredaktør for NRK Super siger:

– De kommercielle aktørerne har ingen kulturel tilknytning. NRK Super skal styrke børnenes identitet gennem det norske sprog og kultur, og give børn et ankerfeste i vores samfund. Det findes jo andre tv-kanaler rettet mod børn på markedet, men hos os får de helnorske programledere som guider dem gennem hverdagen.

– Vi skal skabe en verden, hvor barn vokser, og er vigtige, tilføjer Fürst Haugen.

Super værdier

NRK Super har også eksperimenteret med introduktion af forskellige nye måder at arbejde og tænke på. Alle NRK Super medarbejdere arbejder aktivt med en række kerneværdier, som skal afspejles i alt, som kanalen tilbyder de norske børn. Disse værdier er: Ægte, Nyskabende, Tydelig, Engagerende og Underholdende.

Værdibeskrivelserne er blevet uddelt i en forkortet version til alle medarbejderne, og hver enkelt medarbejder kan med hjælp af nogle korte spørgsmål “teste” om enkelte programmer eller tilbud er for eksempel nyskabende, eller underholdende.

Tæt samarbejde med bestiller

Vibeke Fürst Haugen fortæller, at Super-kanalen og NRK børnebestiller Anniken Næss arbejder tæt og godt sammen i hverdagen. Der eksisterer et unikt, delt bestilleransvar for programplanlægning og strategi. Kanalen er ved at finde endnu nye områder at have fokus på, og arbejder ligeledes tæt sammen med medieforskningen. Fremtidens udfordringer for NRK Super omfatter blandt andet justeringer i sendeskemaet og endnu stærkere branding af kanalen under én brand.