En lang række NV-udvekslingsprogrammer blev vist på sommeren i de nordiske lande. Man kan roligt sige, at NV-udvekslingsprogrammer har deres absolutte højsæson om sommeren, hvor programmerne bliver vist i prime time oftere end resten af året. Nordiske seere havde blandt andet glæde af programmer som ‘Camilla Plum i haven’ (DR), ‘Jordemødrene’ (NRK), ‘Sex med Victor’ og ‘Sverige rundt med Tina’ (SVT).
Meget at vælge mellem
I NRK sendte man mellem 15. juni til 31. august hele 277 nordiske titler. Disse titler omfattede både udvekslingsprogrammer og nogle få samproduktioner, fortæller Brit Faldbakken som arbejder med programudvekslingen i NRK. Det betyder, at nordmændene i gennemsnit havde 3-4 nordiske programmer at vælge mellem – per dag! Brit Faldbakken fortæller, at de fleste prime time programmer bliver vist på NRK2 og NRK3, og derfor er seertallene generelt ikke så høje – med få udtagelser. Et af de programmer, som har fået exceptionelt gode seertal er DR-programmet ’Rig ved et tilfælde’, som havde mere end 100.000 seere på NRK2. – Det er meget gode seertal for NRK2, siger Faldbakken.
Også i Finland har seerne kunnet vælge mellem mange nordiske udvekslingsprogrammer gennem hele sommeren. De fleste udvekslingsprogrammer bliver vist på YLE TV2, som gennemsnitligt omkring en fjerde femtedel af finnerne ser i løbet af en uge. For eksempel blev DR-programmet ‘Hollywood-redaktion’ sendt i prime time på TV2, hvor det blev det set af 100.000 seere i gennemsnit. Dette tal er meget høj, fordi når serien blev vist i Danmark på DR2, var det gennemsnitlige seertal ca. 87.000 seere. Selv de olympiske leger i Beijing satte ikke en stopper for udvekslingsprogrammer – nogle af programmerne sendtes i prime time selv under legene.
På den finlandsvenske TV-kanal FST5 opnåede ‘Jordemødrene’ (NRK) og ‘Sex med Victor’ (SVT) høje seertal i begyndelsen af sommeren, mens DR’s ‘Rig ved et tilgælde’ samlede over 50.000 mod slutningen af sommeren.
Høj volumen
Jesper Petersson, som arbejder med programudvekslingen i SVT fortæller, at selvom sommeren er højsæson for udvekslede programmer, er der nordiske programmer på SVTs sendeflader hele året rundt. Efteråret byder de svenske seere både enkeltprogrammer, såsom portrætter og dokumentarer, og serier. De sidste afsnit af ‘Forbrydelsen’ blev også for nylig vist i Sverige.
Størstedelen af de nordiske programmer udveksles i tre årlige screeninger. I 2007 blev der tilbudt i alt 870 programmer til udveksling, fordelt til 380 programtimer. Udvekslingen genererede i alt 828 timers tv i de fem NV-selskaber. I tillæg udveksles der en del undervisningsprogrammer i forbindelse med to årlige programgruppemøder i undervisningsgruppen. I 2007 udveksledes der i alt 196 undervisningsprogrammer fordelt i 66 programtimer.
Den nordiske programudvekslingens volumen har vokset betydeligt gennem de sidste år, og resultaterne fra i år antyder, at trenden fortsætter. I år har man allerede tilbudt 513 programmer til udveksling, som er hele 109 programmer mere end på samme tidspunkt i 2007. Der er derfor udsigt til endnu mere nabolands tv i Norden.
Nordiske programmer på DR
Saras køkken
Sverige Rundt med Tina
Niklas mat
Et dejligt hundeliv
Nordiske programmer på NRK
Rig ved et tilfælde
Blod, sved og springskaller
Prinsesse på vej
Det store år
Min store drøm
Nordiske programmer på SVT
Fantastiske fortællinger
Himlen over Danmark
I lære som stjerne
Oraklerne
Tæt på dyrene
Nordiske programmer på YLE
Söderläge
Hundkoll
Frilandshaven
Gunnels gröna
Harry med far i køkkenet