Nyt Nordvisionsarkiv

Nordvisionssekretariatet samler nu alle informationer om nordiske samproduktioner og programudveksling fra 2000 og frem. Over 9000 nordiske programmer findes allerede nu i arkivet.

Hvert år tilbyder de nordiske public service selskaber hinanden hundredvis af enkeltstående programmer og serier, som så udsendes på de nationale tv-kanaler – uden beregning. Samarbejdet genererer ligeledes i gennemsnit over hundrede nye samproduktionsprojekter hvert år. Alt fra store dramaserier såsom Livvagterne (DR) eller Himmelblå (NRK) til børne-tv, undervisnings- og aktualitetsprogrammer bliver produceret i samarbejde mellem de nordiske tv-selskaber.

Informationer om dette samarbejde samles nu for første gang i én database, som kan bruges af alle ansatte i Nordvisionsbolagene. Per i dag er der allerede over 9000 titler. Databasen bruges i dag allerede af de medarbejdere, som beskæftiger sig med programudveksling i dagligdagen, og nu åbnes der for adgang til alle andre interesserede.

Søg – og du skal finde

I databasen findes basisinformationer om de programmer, som er blevet udvekslet og samproduceret i Norden fra 2000 og fremover. I arkivet kan man bl.a. lave fritekstsøgninger og man kan også søge på nogle bestemte programnavne. Alle søgninger laves på de skandinaviske sprog.

Andre søgemuligheder inkluderer blandt andet produktionsnummer, producerende selskab og programgenre. Søgeresultaterne vises i listeform, og man kan nemt klikke sig videre til uddybende informationer.

Hvad kan informationerne i databasen bruges til?

Tanken er, at informationerne kan bruges som supplement i planlægning af NV – bolagenes sendeplaner; finde der genudsendelses egnet programmer og anden ”genbrug”. Databasen skaber et samlet overblik over mulige nordiske materialer, som kan benyttes af alle selskaberne.  Det er ligeledes hensigten, at informationerne i databasen kan bruges i planlægning og produktion af fremtidige programmer.

Hvordan kan jeg søge?

Alle informationer finder man på Nordvisions hjemmeside www.www.nordvision.org og kan bruges af alle medarbejdere i NV bolagene, dog skal man have et password til arkivet.

Hvis du endnu ikke har et password www.www.nordvision.org, kan du selv registrere dig selv som bruger på forsiden. Du vil herefter modtage en skriftlig bekræftelse på, at du nu har adgang til sitet. Arkivet kan ses efter login under ”NV archive”.

Hvis du vil vide mere om de enkelte programmer eller serier i databasen, kontakt den person, som nævnes i programinformationerne under ”Contact person”. Du kan alternativt kontakte NV-koordinatoren i dit bolag:

http://www.www.nordvision.org/om_nordvision/organisation/nv_koordinatorer/

Har du spørgsmål? Kontakt NV-sekretariatet: vesy@remove-this.dr.dk / +45 2854 4004