Nordvisionsprogram hædret i Danmark

Dokumentarprogrammet ‘CIA’s danske forbindelse’ er blevet hædret med en af de største danske mediepriser; Billed-Bladets Tv-Oscar.

DR-dokumentaren CIA’s danske forbindelse modtog fredag d. 6.3 den danske Tv-Oscar for årets bedste dokumentarprogram. I alt 19 dokumentarprogrammer var indstillet til prisen i år.

Dokumentaren CIA’s danske forbindelse er en nordisk samproduktion med bidrag fra RUV. Dokumentaren afslørede blandt andet, at USA’s efterretningstjeneste CIA igennem flere år hemmeligt har benyttet dansk luftrum og Grønland som mellemlandingsplads for deres fly. Flyene er mistænkt for at være en del af et hemmeligt fangeprogram, hvor terrormistænkte ulovligt bliver bortført af CIA fra europæisk territorium.

Det var 20. gang, Billed-Bladet uddelte sin Tv-Oscar.

Læs mere om programmet i DRs webtema om dokumentaren ’CIA’s danske forbindelse’