Den nordiske pitchdag erstattede det tidligere planlagt faktamøde i Oslo d. 20. og 21. oktober. Nordiske fakta-programbestillere viste stor interesse for pitchdagen; seks programbestillere fra fire lande var til stede i DR Byen i København. I tillæg deltog tre producenter med uddelegeret bestilleransvar.
Mette Hoffmann Meyer, dokumentarbestiller for DR2, fungerede som dirigent ved pitchen, og sørgede for at de mange talelystne forslagsstillere holdte deres tider.
Forslagsstillerne fordelte sig med ni in-house forslag og tre forslag fra eksterne produktionsselskaber. Følgende projekter blev pitchet:
1. Arbejdstitel Darwin – DR
2. Blått Blod – NRK / Laika Films
3. De hvide slaver – DR
4. Mat så in i Norden – Svenska YLE
5. Leif Ove Andsnes uden kontrol – NRK
6. I krig og fred – DR
7. Verdens morsomste mand – NRK
8. Kappløb til Arktis – NRK / Nordisk Film
9. Moving Kiruna – SVT / Laika Films
10. The Plan – SVT
11. Fingerprints – YLE
12. Tro, håb og Ikea – DR
I tillæg til programforslag præsenterede mødedeltagerne også status for en lang række igangværende projekter.
Alle nordiske faktaproducenter og bestillere, der ønsker at fremme samproduktionsforslag indenfor faktagenren overfor nordiske kollegaer, er velkomne til at pitche deres forslag i den nordiske faktapitch.