Når MGP Nordic 24. november 20.00 løber af stablen og sendes live fra Spektrum i Oslo, er det 3. gang at MGP holdes i nordisk regi.
Danmark var tidligt ude med et Melodi Grand Prix for børn og unge. Det første blev sendt på DR1 i 2000, og i 2002 fik arrangementet nordisk format, da Sverige og Norge sluttede sig til. I år får de tre skandinaviske lande selskab af Finland, som deltager for første gang i MGP Nordic.
I år deltager hvert land kun med 1. og 2. pladserne, hvor det tidligere har været 1.-3. pladserne, der gik videre til den store finale. Deltagerne i årets finale er:
- Danmark: Amalie med ’Til solen står op’ og Mathias, med ’Party’
- Finland: Sister Twister med ‘Fröken Perfekt’ og Linn med ‘En liten önskan’
- Norge: Celine med ’Bæstevænna’ og Martin og Johannes, ’Når vi blir berømt’
- Sverige: Vendela med ’Gala Pala Gutchi’ og SK8 med ’Min första största kärlek’
Alle deltagerne i MGP Nordic 2007 er mellem 9 og 15 år.