Nordvisions faktagruppe diskuterede spørgsmålet omkring de unge seere i deres møde på Island i oktober 2006 for at identificere trenderne i dette område. SVTs Axel Arnö og DR’s Stefan Samsöe Petersen kom med deres bud om hvad de unge seere vil have og hvordan den nuværende situation i forhold til denne seergruppe er.
Enligt Axel Arnö er baggrunden til denne diskussion at konkurrencen over de unge seeres opmærksomhed er eksploderet i de sidste år. Desværre har public service udbydere været på tabersiden af denne konkurrence. Seertallene i denne gruppe vokser ikke – de falder. Man kan også konstatere, at de unge seere ikke ved, hvad public service betyder, og hvilke behov det dækker. Summa summarum – de unge bruger ikke public service tilbud, og seertallene i denne gruppe går konsekvent ned.
Hvad beror denne udvikling på? Det er svært at give endegyldige svar, men Axel Arnö identificere et par processer, som skiller sig markant ud. For det første, mediernes form og indhold har undergået en drastisk ændring. Den unge seergruppe (20-40 år) er til høj grad vokset op med internettet. En del af denne udvikling har været, at seerne har fået mere magt over deres mediehverdag end før – de unge foretrækker til større grad interaktivitet over passiv modtagende i forhold til deres medieforbrug.
Den overordnede tendens i denne seergruppe er også at forbruget går fra tv til nettet. Netsteder som YouTube, MySpace, brugergenererede blogs og communities definerer de hotteste trends og løfter op forskellige temaer og diskussioner, som kommenteres af hundredtusindvis af brugere.
For det andet, tendenserne i det internationale marked viser, at der bliver produceret færre, men større faktaprojekter end tidligere. I forhold til faktaprogram ser man, at flere og flere af disse havner i nicher, mens man ønsker det modsætte, som er, at programmerne skal være tilgængelige for en stor gruppe af seere.
Nye metoder
Hvilken strategi skal man så vælge i denne situation? Axel Arnös svar på dette spørgsmål er en strategi, som bygger på en ny udtryksmåde – ideen bag denne strategi er et nyt og frisk tiltal, som fanger de unge seere, mens indholdet kan stadigvæk kategoriseres som ’klassisk’ public service.
Et eksempel af denne tænkning er BBC Three’s programserie ’Conflicts’, som handler om forskellige konflikter i verden – for eksempel i Sudan, Afghanistan, Nordkorea og Nordirland. De enkelte programmer i serien fortæller bland andet om konflikternes baggrund og situationen lige nu. Det ’nye’ og innovative ved programmerne er, at udtryksmåden lige fra sprog, billeder, musik og redigering er dynamisk, frisk og ’nyt’. Programmerne inkluderer for eksempler unge menneskers fortællinger om hverdagen i de konfliktramte lænder. Musiksiden bygger på rock, og udtrykket er som i en musikvideo.
Et andet eksempel på en anderledes, fangende programserie er ’Banged up Abroad’. Serien serverer historier om unge mennesker, som kommer i knibe i udlandet. Afsnittet kan for eksempel fortælle om en ung britisk kvinde, som tager på en lang ferie i Indien, og som bevist lader sig at bruges som narkosmugler. Kvinden bliver fanget af politiet, og hun kommer i et indisk fængsel. Serien anvender dramatisering af situationer og ’personal stories’ til at fange seernes opmærksomhed. Denne slags metodik anvendes udbredt i reality-show genren, hvor hovedvægten er på det individuelle, og det personlige.
Et tredje eksempel på adoptering af denne genre er BBC’s dokumentar ’Booze Bird’ . Ideen bag projektet er at teste, hvad der sker med en, hvis man drikker store mængder af alkohol hver eneste dag i en måneds tid. Dokumentets grundlæggende ide er identisk med ideen bag filmen ’Super Size Me’, som viser hvad der sker med en efter en måned af McDonald’s mad. ’Super Size Me’ af den amerikanske Morgan Spurlock var en international kæmpesucces, og den har fået flere internationale priser, plus en Oscar-nominering i dokumentar-kategorien.
Reality rocker
Stefan Samsöe-Petersen fra DR præsenterede ligeledes nogle bud på faktadokumentarer, som de unge seere i Danmark foretrækker i deres medieforbrug. Rigtig mange af de programmer, som har allerbedst fanget den unge seergruppe har, hvad man kunne kalde en stærk ’reality-vinkel’.
Et program, som baseres på de psykologiske spil mellem menneskerne er ’Krigerne’. ’Krigerne’ er et ’reality-dokumentar’ om mennesker under pres. En snes mennesker bliver testet af psykologer og erklæret normale. Derefter bliver de delt i to grupper, som spiller krigsspil mod hinanden. Først uskyldig paintball på en bane i Danmark og siden under militær disciplin ude i de svenske skove. Undervejs danner de to grupper fjendebilleder af hinanden og ender med at prøve på at presse tilståelser ud af deres fanger ved hjælp af noget, der ligner tortur.
Et andet eksempel på et program, som indeholder denne reality-vinkel er ’Pokerhajerne’. ’Pokerhajerne’ er en ny, endnu ikke udsendt DR-satsning, som fokuserer på psykologien blandt dem, som spiller poker på en professional niveau i turneringer osv. Programmet følger, hvordan menneskerne under stor presse agerer, og hvordan de psykologiske faktorer ’spiller med’.
Mulighederne er der
Faktagruppens medlemmer sammenfættede også, at selvom public service for de unge ikke formår de samme seertal som de andre seergrupper gør, har man stadigvæk en enestående mulighed for at udvikle public service til de unge.
Et eksempel på en succesfuld underholdningsprojekt, som også når de unge, er DR’s kæmpesucces, fredagaftens satire, ’Drengene fra Angora. Der bliver blandt andet et kig bag kulisserne, når de to ‘professionelle cykelryttere’ og deres sportsdirektør fra Danmarks nye cykelhold ‘Team Easy On’ (sponsoreret af et kondomfirma) målrettet forfølger ‘drømmen’ om deltagelse i årets Tour de France. På DRs hjemmeside kan man se alle afsnit fra den første sæson, og dette tilbud er også blevet benyttet af mange.
