Nationalt traume blev til dramaserie

Alle nordmænd og de fleste i resten af Norden ved, hvad de foretog sig den 22. juli 2011, da den ufattelige tragedie ramte Oslo og Utøya. I januar 2020 samlede NRK nationen med en dramaserie, som gik rundt om Breiviks ugerning.

Foto: NRK.

Foto: NRK.

Hver fjerde nordmand kender nogen, som har været direkte berørt af sagen. Den 22. juli 2011 er for nordmændene, hvad 11. september 2001 er for amerikanerne. Der findes et før og et efter.

Efter seks års forberedelse havde NRK kort efter årsskiftet premiere på dramaserien ’22. juli’, som fortæller historien om et nationalt traume gennem de mennesker, som tilfældigvis var på arbejde denne skæbnesvangre lørdag: politifolk, læger, sygeplejersker og journalister for at nævne nogle.

Selvom serien bygger på virkelige dokumenterede hændelser er karaktererne fiktive og typisk stykket sammen af flere virkelige personer, fortæller dramachef Ivar Køhn, NRK.

”Mange mennesker er berørte af begivenhederne 22. juli og vi ville undgå, at belaste enkeltpersoner og at nogen skulle føle sig udnyttet. Det er helt almindelige mennesker, som er havnet i en situation, som de ikke valgte,” siger Ivar Køhn.


Foto: NRK.

Ingen kan genkende sig selv

Eksempelvis findes en af hovedkaraktererne, en journalist fra det store norske dagblad Aftenposten, ikke i virkeligheden, og detaljerne fra hendes privatliv er fiktion. Ingen vil kunne genkende sig selv.

”Men alle artikler fra avisen er reelle, ligesom pressekonferencen vises nøjagtig, som den foregik. Dramagenren giver en helt anden mulighed for at fortælle om de problemstillinger, som opstod, og for at være ærlige om dilemmaerne, end en dokumentarisk fremstilling ville kunne gøre,” siger Ivar Køhn.


Foto: NRK.


Gerningsmanden Anders Breiviks karakter spiller kun en birolle i serien. Men hvorfor overhovedet gøre hans ugerning til en dramaserie:

”Serien er tænkt som et fælles referencepunkt for Norge, til at huske hvad der skete og til at se sammenhængen. Meget af det, vi snakker om, og som sker i det norske samfund i dag, reflekterer hændelserne 22. juli. Måden, vi organiserer vores samfund på, og diskussionerne om de grundlæggende værdier,” siger dramachefen.

Han mener, det er vigtigt at reflektere over, hvad som hændte.

”Og en sådan en reflektion er med til at bearbejde indtryk fra dengang for den enkelte og for os som nation,” fremhæver Ivar Køhn.
 

”Jeg tror, at alle i Finland kan identificere sig med ofrene og genkende nogle af deres egne følelser i forbindelse med skoleskyderiet dengang.”
- Jarmo Lampela, dramachef, Yle


En trøst – også for mange finner

Netop fordi emnet er så følsomt, valgte NRK at holde lav profil med serien op til jul både på egne kanaler og i pressen. Først den 27. december blev serien for alvor markedsført bredt, og af samme grund skulle der gå over otte år, før serien kunne realiseres.

Og det kan Ivar Køhns finske kollega dramachef Jarmo Lampela, Yle, godt sætte sig ind i. I 2008 blev Finland ramt af et skoleskyderi, som kostede 10, hovedsageligt unge, mennesker livet.

Han har set uddrag af den norske dramaserie og oplever den som en følelsesmæssigt stærk oplevelse, som respekterer ofrene og deres
familier.

”Jeg tror, at alle i Finland kan identificere sig med ofrene og genkende nogle af deres egne følelser i forbindelse med skoleskyderiet dengang. Og jeg tror, det opleves som en trøst at se, hvordan andre reagerer, når de oplever noget, de aldrig forestillede sig skulle ske”.

I Finland er skoleskyderiet beskrevet i en bevægende kortfilm mange år efter begivenheden, og netop tiden er en faktor.

”Tiden giver perspektiv,” mener Jarmo Lampela.

22. juli har fået såvel udviklingsstøtte som produktionsstøtte fra Nordvisionsfonden og er en samproduktion, som blev vist i alle Nordvisionslandene kort efter premieren i Norge 6. januar.