Meld dig til Festival of Digital Narratives i København

Efter at i 2018 have haft næsten 300 deltagere i Helsinki, kommer festivalen til DR i København 26.-27. september 2019. Festival of Digital Narratives byder på to dage med masser af inspiration, som du kan tage med dig hjem - uanset om du laver tv, radio, tvær-mediale eller rene digitale historier.

Festival of Digital Narratives byder på et stærkt internationalt program og er nu åben for tilmelding. Sidste år deltog 300 personer i Helsinki. I år er der plads til 220 deltagere i DR Byens Studie 4 (Koncerthuset), København, Danmark.

Festival of Digital Narratives byder på et stærkt internationalt program og er nu åben for tilmelding. Sidste år deltog 300 personer i Helsinki. I år er der plads til 220 deltagere i DR Byens Studie 4 (Koncerthuset), København, Danmark.

Festivalen byder på en flot buket af skarpe oplæg om (primært) public-service-projekter, der alle har vundet stor international anerkendelse og ramt brugerne med digitale greb på nye måder.

Festivalen begynder torsdag den 26.9 kl. 12.00 og slutter fredag den 27.9 kl. 15.30.

Programmet opdateres løbende her: https://www.nordvision.org/nyheter/fodn2019/

Festivalen foregår i Studie 4 i Koncerthuset, DR Byen i København og har plads til 220 gæster.

Prisen er 130,- EURO for begge dage (inklusive frokostsandwich og kaffe undervejs).

Betingelsen for at deltage er, at du melder dig til på Nordvisions side, og først-til-mølle-princippet gælder.

Tilmeld dig her via dette link:  https://www.nordvision.org/index.php?id=692

Du kan altså nøjes med en enkelt overnatning og alligevel få hele programmet med.  Der vil være mulighed for at deltagerne mødes og spiser i samme område i København torsdag aften.

Moderator, kurator og leder af festivalen er Kåre V. Poulsen fra DR Partnerskaber og Events. Vil du vide mere om festivalen er du velkommen til at kontakte Kåre på kpo@dr.dk.

HØJDEPUNKTER FRA ÅRETS PROGRAM

#Followme (NL), som er en kritisk undersøgende dokumentar om Instagram, publiceret på Instagram af den prisvindende hollandske vært Nicholaas Veul.

Søren Klovborg og Christoffer Viskum Ebbesen (begge fra DR) kommer og viser klip og delagtiggør publikum i, hvordan du får succes med at publicere indhold på streaming-kanaler. Begge har arbejdet med en række nye fortællegreb, som virker effektivt på stream.

Yang Lee fra Taiwan vil præsentere Kidz, et avanceret gaming-koncept for unge på Steam, som understøtter og udvider universet fra den store internationale dramaserie On Children.

Tyske Christiane Miethge står bag en række stærke, teknologisk nyskabende digitale fortællinger om de store spørgsmål i livet, såsom Woran Glauben og Do Not Track.

Du får også en hæsblæsende halv times historisk gennemgang af, hvordan World Wide Web har forandret sig siden 90’erne og frem til i dag, præsenteret af LA-bosiddende Lars Bastholm.

Skulle du være særligt interesseret i Sociale Medier, vil Zoe Farac og Manuel Thalmann fra Ungdoms-redaktionen, SRG Schweiz give et overblik over de største europæiske succesfortællinger på sociale medier for tiden.

Slow-tv: Johan Erhag beretter om hvordan, SVT involverede lokale brugere i deres 3 uger-24 timer-non-stop online-stream som fulgte elge på vandring i det nordlige Sverige.

Patrick Da Silva Sæther fra Norge vil fortælle om storytelling in stills.

Og Dries Depoorter, som er en hollandsk kunster og mester i at skabe digitale, virale koncepter og gakkede påfund: Hurtige, små koncepter med stor nu-og-her-effekt.

DR’s Camilla Laudrup og præsenterer ULTRA:BIT 2.0

Corine Meijers præsenterer en række internationalt prisvindende digitale fortællinger fra det hollandske super- bureau Submarine Channel, som blandt andet står bag Last Hijack Interactive og Refugee Republic.